Jeg var kun 13 år, og brugte al min fritid - og en del af frikvarterne - til at finde et stille sted at rive min irriterende ståpik af.
Den stod konstant i bukserne, bare jeg så et billede af den fangne kong Kristian II på Sønderborg Slot, eller en blyant, der blev puttet i et penalhus - for slet ikke at tale om en af klassepigernes småbitte Gajolbuler på en helt-op-i-halsen-sweater.
Selv vor alderstegne lærerinde (hun har mindst været 24-25) med den tækkelige nederdel til læggene, tilsvarende kedelig blondebluse, ankelsokker og fornuftige sko, fik dyret til at rejse sig.
Hun gjorde absolut ikke selv noget for at friste svage elevsjæle.
Men dén var der - oftere end Amen i kirken og Allah i moskéen.
Jeg frygtede dag ud og dag ind at blive kaldt op til tavlen, hvor ikke blot lærerinden, men hele klassen, så ville kunne se, hvad Poul havde i bukserne. Kors, hvor ville det være flovt! Når det enkelt gang skete, at en lærer kaldte mig op til tavlen, faldt Petermand heldigvis som slagen med en kæp. Og rejste sig først igen, når jeg havde sat mig efter at have forklaret, hvor Ganges og Bramaputra ligger.
Men så gik der også kun sekunder, før "han" igen var viril og vild i mine Hammerthor.
Det fik mig ofte til at tænke på, når Jørgen eller Find eller Jesper eller Niels eller Frode blev kaldt op til tavlen, om også de monstro lige havde siddet med en ståpik, der var faldet død om, da deres navn blev råbt op.
Jeg fik det aldrig at vide. Men jeg husker, jeg tit skævede til min sidekammerat Hans-Henrik, når kom tilbage fra at have været kaldt op til tavlen. Een gang havde jeg anet en mistænkelig bule i hans Levys, mens han oppe ved tavlen forklarede Pythagoras" læresætning eller var det forskellen på sukkerrør og sukkerroer. En gang opdagede jeg, at han tog sig til skridtet, da han satte sig - ligesom for at sætte dén på plads. Jeg havde i hvert fald én lidelsesfælle.
Kun een gang skete det for mig, at den ikke "faldt". Det var netop i "hendes" time, frk. Fallesens (som vi drenge med fnisen altid omtalte som "Frk. Phallos"). Det var så ulideligt flovt, men jeg mente, jeg havde klaret problemet nogenlunde ved at dække den afslørende forside med et atlas, som jeg havde i hånden. I hvert fald kunne klassekammeraterne, som jeg vendte ryggen til, intet se. Og intet tydede på, at "frk. Phallos" havde bemærket noget fra sin stilling lænet op ad klassens forreste vindue.
Det havde hun imidlertid - og hvad det førte til, er hvad denne beretning handler om.
Vi var på 3-dages klasseudflugt til en feriekoloni i Grib Skov - og hvad kunne der ikke tænkes ved dét navn:
Grib chancen, grib hende om patterne, grib en af Gajolerne...osv.
Hvorom alting er, så havde "frk. Phallos" og jeg pludselig et hjørne af skoven for os selv. Alle var sendt ud - to og to - for at samle blomster, som vi senere skulle "bestemme" efter Den lille Flora (det er altså en bog, men alene navnet "Flora" gav mig ny ståpik).
Da "frk. Phallos" havde inddelt klassen i 2-mandsgrupper, var der kun lille mig tilbage. Så "frk Phallos" sagde:
- Så danner Poul og jeg den sidste gruppe!
Under denne udflugt - det var sidste uge før sommerferien og drønvarmt, var vi alle letpåklædte. Selv frk. Fallesen optrådte i shorts (tækkelige) og let sommerbluse (ikke en skid tækkeligt. Vi kunne se hendes brystvorter gennem det tynde tøj). Og mine øjne var ikke ene om at være ved at falde ud af hulerne. Også lærerne havde øjne i hovedet, og vi knægte var sikre på, at hun nok hver nat fik noget "på den dumme" i lærerfløjen...
Så røg hånden under dynen, til spermen sprøjtede og satte afslørende pletter på de fra hjemmet medbragte lagner og dynebetræk.
Frk Fallesen gik forrest, og jeg blev helt vild i pikken ved at se hendes stramme røv i shortsene - med sammensyningen, som ustandselig smuttede ind i balderevnen.
Da hun vendte sig, kunne hun ikke undgå at se min tilstand. Jeg rødmede helt op i hårrødderne, da hun sagde:
- Er den nu gal igen. Poul? Hun havde altså opdaget det, både nu og i klassen. Alt, hvad jeg kunne var at nikke, stadig med en farve kopieret fra en flaske tomatjuice.
- Det må jeg som din klasselærer gøre noget ved! sagde hun sgu" - og så kom hun hen til mig, tog mig på ståpikken - først udenpå.... så indenfor. Og så stod vi pludselig dér i skoven og kyssedes.
Hold kæft, hun var pludselig helt vild. Sagde, at hun havde sendt de andre mod øst i skoven, mens vi var gået ad stien mod vest.
- ...og jeg vil slet ikke lægge skjul på, at det var helt bevidst, Poul, sagde hun lavmælt. Jeg havde bestemt mig for at forføre dig i dag. Jeg har længe - meget længe - haft lyst til dig. Vi véd begge, at jeg ikke må, men hvis du ikke har noget imod det, vil jeg have sex med dig, Poul....lige nu!
Havde noget imod!!! Hun måtte være helt uden fingeren på pulsen... nå nej, det var lige det hun havde.
Vi flåede hinandens tøj af, stod et øjeblik splitternøgne og kyssede hinanden - hun lærte mig tungekysset - før hun faldt på knæ i skovbunden og tog min pik i munden.
Du altforbarmende, hvor var det godt!!!!!!! 1000 gange bedre end hånddræsinen, hvor eneste variation var skiftet mellem venstre og højre hånd.
Jeg husker ikke detaljerne. Kun at hun huggede og huggede sin liderlige mund ned over den, kælede for mine nosser, som hun klemte let og legede med... Og så gik det som den slags er dømt til at gå. Jeg fik udløsning i hendes mund. Troede, hun ville blive sur, men hun gylpede hele sovsen i sig. Sank et par gange, og sagde:
- Poul, jeg vil ha" din pik....Skovbunden er for stikkende (det var en tykning i den del af Grib Skov, som er nåletræer) ... Du skal gi" mig den bagfra?
Jeg anede vel nok inderst inde, hvad hun talte om. Havde både set hunde og grise og heste gøre det sådan, men jeg havde aldrig tænkt på menneskene på den måde. Når vi drenge fablede om fisse, var det altid noget med pikken op forfra. Men nu sagde hun bagfra. Hvordan i alverden skulle jeg gøre det?
Det viste sig ikke at være noget problem. Frk. Fallesen havde...
- Kald mig Lis, for helvede knægt, sagde hun, havde allerede vendt numsen imod mig. Hun stod foroverbøjet, støttende sig til et af grantræerne. Kom så med pikken. Poul!
Det er helt idiotisk, men da Otto Leisner mange år senere havde en TV-serie, der hed "På med pilen, Palle", røg Frk Ph... nej Lis og de mange gange, det senere blev til med hende, lige i nosserne på mig hver gang udsendelsen blev nævnt.
Jeg tænkte den dag "På med Pikken, Poul"! - og da rejsningen ikke havde fortaget sig, trods den voldsomme udløsning i hendes mund, forstod jeg selvfølgelig meningen, greb om hendes dejlige patter [i Grib Skov ;-)] og lod pikspidsen selv finde vej. Hun guidede den det sidste stykke... Oh HIMMEL!!!!!
Fornemmelsen af, at en kvindekusse gled ned over kalorius var...ja, HIMMELSK!!!!
Nu behøvede jeg ikke mere support. Jeg hamrede min ene stødtand op i Lis"s dejlige, varme, våde, villige, viltre kusse. Åh, prøv selv at mindes den første gang, du kneppede. Ikke. Det kan gøre én helt blød i koderne.
Jeg blev hverken blød i koderne eller i noget andet. Jeg hamrede mig ind og ud - ind og ud - ind og ud... til Lis pludselig sagde: - Poul! Jeg koooooommmmmer" Du må endelig blive ved!
Det kunne jeg ikke have ladet være med, selv om jeg havde villet. Jeg fortsatte hugningen. Jeg kælede for hendes halvkloder, som hang under hendes veldrejede overkrop... og langsomt opdagede jeg, at der ER andet i verden end orgasme. Jeg begyndte at nyde det rigtigt. Den kildrende fornemmelse i hele pikken. Den skønne følelse af sex i højeste potens. Fornemmelse af at give hende en lige så skøn oplevelse, var helt vidunderlig.
På et tidspunkt sagde Lis ganske lavmælt: -Poul jeg kom igen....og lidt efter: ...igen.
Sådan fortsatte vi i... ja, hvem véd. Måske ti minutter, måske mere. Det gjorde bare godt hele tiden. Og jeg var lige pludselig ligeglad med, at de andre ikke vidste noget. Ellers havde det hver gang på sportspladsen, i omklædnings-rummet, på gaden osv. været sådan, at drengene var ligeglade med, om de havde fået fisse... bare vi andre troede det.
Jeg vidste, at jeg fik det. LIGE NU!!! Og det var dejligt. Ind og ud... ind og ud... ind og ud....
Jeg fandt ud af, at hvis jeg nedsatte tempoet, var nydelsen dobbelt.
Men alt har en ende. Atter mærkede jeg sæden løsne sig dernede i den nossepose, som Lis så kærligt af og til kælede med, mens hun kun støttede med den ene hånd på granstammen. Det var som en blød klump af vellyst langsomt vandrede opad, frem til pikskaftet, ud igennem det.... og så....
- Giv mig hele sprøjtet, Poul. Jeg bruger p-piller, og jeg vil have hele nydelsen med.
Ja, så fyrede jeg fra hoften - og guderne skal vide, at der var saft bag kraften. Min pik pulserede helt vildt. Og nydelsen steg mig i den grad til hovedet, at jeg blev ramt af en dundrende hovedpine. Men jeg fortsatte med svage pump i Lis og pikken fortsatte med først vilde sprøjt, så færre og mindre.
Indtil der ikke var flere sprøjt tilbage. Denne gang blev pikken slap. Den var ikke større end en cocktailpølse, da Lis rejste sig, vendte sig, krystede mig ind til sig og hviskede:
- Tak, Poul! Hvorfor har jeg ventet så længe med at forføre dig. Du er helt vidunderlig, knægt. Når vi kommer hjem, må du komme til mig så tit, du har lyst. Jeg vil aflyse enhver aftale, hvis du bare vil ta" mig.
- Lige nu igen? sagde jeg, dum som en ørred. Lis lo.
- Nej, det vil jeg ikke forlange. Vi ville ende med at vælte grantræet. Nej, men når vi er hjemme igen, står jeg til enhver tid til din disposition. Men du må holde kæft med det Poul. Det gælder min stilling.
- - -
Lige siden det udtryk, har jeg ikke kunnet se annoncerne under "Stillinger", uden at tænke på Lis.
- Det må du ikke kalde mig, Poul. Så opdager de det. Så hellere "frk. Phallos".
De andre var ret imponerede af den blomstersamling, vi kom tilbage med. Den blev indsamlet i lyntempo, plukket som køer plukker græs, da vi pludselig kunne se den lejede feriekoloni i skovkanten.