8.Kapitel

Efter at have lastet alt brugeligt ombord i bådene steg vi ind, og gjorde klar til vor videre, mere bekvemme færd ned ad strømmen. Mike mente vi på denne måde nemmest kom ud til kysten, og dermed til civiliserede egne, hvor det ganske vist ikke var videre sandsynlig at "Dada" holdt til, men så megen desto større chance for at få fornøjelse af de 5 millioner i grønne sedler, der lå i deres stålkasse midtskibs mellem Doc og Mike, der var rorgænger. Iøvrigt har vi Nico, der sidder bag det forreste maskingevær og de rumænske tvillingsøstre ombord i vor båd.
I den anden er "Tokio" maskingeværskytte, mens Blacky og Baby sidder midtskibs som et par fine damer på gondoltur i en fredelig venitiansk kanal. Della ligger bekvemt mellem Zylanski"s ben med et par drejlsjakker under hovedet, og gør det rart for piloten, mens han med sikker hånd styrer kanoen så den aldrig er mere end en 3-4 meter fra vores.
Millionerne er bedre end nogen slæbetrosse!
Vi havde ikke sejlet i mange minutter, da vi fik øje på den tredie båd. Den var løbet på et undersøisk skær og halvvejs sunket. Der var fem personer, der imellem officeren ombord, og de var alle døde. Nico hev en håndgranat over til dem for alle tilfældes skyld, mens Mike satte ekstra knald på den kraftige påhængsmotor. Den resterende besætning var sikkert enten faldet overbord eller havde gemt sig i junglen. Hvis det sidste var tilfældet håbede vi at de havde lang vej at gå hjem.
Håndgranaten flængede et stort hul i siden på på motorkananoen og gjorde den ubrugelig for altid.
Kampen havde været ret så anspændt og hård den korte tid den havde varet. Nu meldte trætheden sig.
I vores båd blev Nico og Mike på deres poster, mens vi andre fik lov at gøre os det bekvemt midtskibs, hvor vi havde bredt nogle jakker og regnslag ud som liggeunderlag. De faldne cubanere havde kæmpet og døet i skjorteærmer.
Doc Raul, tvillingerne og jeg gik i gang med at holde sisesta.
- Have et afdrag på gælden nu, Len? spurgte tvillingpigen Helen, og prøvede at kante sig ned ved siden af mig, som jeg ligger på bunden af kanoen, der her på midten er præcis så bred som jeg er over skuldrene.
Hendes uniform er alt for stor poset til at man kan se hvilken pragtfuld krop den skjuler bag det stive stof - men jeg ved det!
- Jae, mumler jeg udmattet. - Hvis...
- Sergenten vil sikkert ikke have noget imod det. Han kan jo selv være med, hvis han vil, svarede hun med en hæs kurren og lader en blød slank hånd med lange stærke fingre glide ned langs mit bukseben på en mere end sigende måde.
- Og hvad med en anden en, hva"?
Det er Doc Raul, der har lyttet og nu blander sig. Noget af det vilde skær i hans øjne er forsvundet.
- For min søsters og min skyld ingen alarm, men Nico...
- Tænk ikke på mig, Helen. For øjeblikket vil jeg hellere have en drink, svarer veteranen hende med et skævt grin og fisker sin ginflaske frem.
- Godt så vil Maria og jeg klæde os af, kommer det koket fra den rumænske tvillingpige, der på en eller anden forunderlig måde er havnet her i den slimede, hede, dampende afrikanske jungle, som luder.
Doc og jeg trækker os tilbage i retning af Mike, der sidder med en cigaret i mundvigen og maskinpistolen bekvemt hen over knæene - for alle tilfældes skyld!
Et hurtigt øjekast over i den anden kano viser at heller ikke Zylanski føler sig alt for sikker - han har også sin skyder bekvemt indenfor rækkevidde.
- Med til at drøne luderne, sergent? spørger Doc jovialt, alt mens han ugenert hiver sin lange tynde stive pik frem af uniformsbukserne og begynder at massere den, så den bliver om muligt endnu stivere og liderlig efter tvillingfisse.
- Beklager, Doc! Vi kan ikke begge på en gang - du forstår?
Sergenten siger det ikke med rene ord, men det er tydeligt at han forventer en byge bly i ryggen, ved den mindste blottelse. Zylanski bogstavelig koger af hævnlyst. Hvis bare...
- Okay, sergent - du får første chance til at afløse, svarede den fhv. fremmedlegionærlæge oprømt, mens hans hånd glider hurtigere og hurtigere frem og tilbage om den potente pikstage.
- Jeg takker for tilbudet, Doc! Pas på den ikke går på dig før du får den i smørhullet, som du kører på, sagde den rødhårede sergent grinende, idet Doc balancerede tilbage til Helen, Maria og mig, der opholder os omtrent midtskibs i den temmelig lange kano.
Jeg ligger fladt på ryggen og Helen sidder overskrævs på mine lår og bøjer sig frem og kysser mig vådt og saftigt, mens hendes tungespids spiller. Jeg rækker op og gramser hendes store tunge bryster, der ligger så skønt og perfekt i mine fugtige håndflader, alt mens hendes søster planter et knæ på hver side af mit opadvendte ansigt. Hun er sin søster lig - også hvad liderlighed angår.
Et kort øjeblik løfter Helen hovedet og smiler medvidende til sin søster, før hun påny går i gang med at kyssegejle mig.
Min pik står stiv som en anden obelisk op foran den kulsorte bløde hårmåtte, der breder sig vifteformet ud fra den liderlige savlende fisse, der mimrende i piklængsel gemmer sig mellem hendes lår - det er et fantastisk liderligt syn og Maria, der sidder ind over mit ansigt synes det samme og bøjer sig forover til søsterens store fortrydelse, da hun således ikke kan forsætte med sit tungelir, og nulrer mine sædfyldte nosser med sine stærke fingre og kradser mig let på sædstrengen med en skarp negl, mens hun lader tungespidsen danse omkring olonet, som en lille pige, der sutter på en "Kojak-slikkepind" - jeg føler mig lidt indeklemt, men også superliderlig, og da jeg ikke kan gøre så forfærdelig meget andet, rækker jeg op omkring Marias balder og trækker hendes varme, sovsede fisse, med de vidåbne, gabende, på grund af hendes skrævning, skamlæber, der er hårde som viskelæder og klistrede som var de smurt i sirup, ned mod min svirpende tungespids. Hun er simpelthen FISSE, med stort F for en liderlig stodder, som mig!
Der er ikke plads til at hun kan komme så langt ud med lårene, som hun gerne ville, så jeg måtte løfte hovedet en smule for at kunne komme til at trykke et saftigt tungekys på dennes skæggede "kærlighedsjuvel", der let mimrende søgte at suge min svirpende tunge ind, mens jeg lod den glide rundt de klistrede skamlæber – saften er lidt sur og bitter i det - men...
På en eller anden forunderlig måde lykkes det hende at rokke sig længere ned og min mund bliver helt dækket af hendes sexede køn og jeg borer tungen op i slidsen, alt mens jeg pruster for at få vejret og dels for at se om jeg kan spille på "kødfløjte" - det første går meget godt, mens det sidste kun bliver til "mislyde".
Hun jamrer som en kat, da jeg begynder at dikke hendes lille hårde clitoris og bliver helt elektrisk, da jeg snor tungespidsen helt rundt om den og foretager små glidende bevægelser frem og tilbage. Jeg mærker den går på hende, at de indre skamlæber snapper efter min tungespids, som en fisk efter en fiskers flue - kors, hvor var det skønt!
Over mig hører jeg Helen sige til sin søster. - Lad mig få pikken, okay Søster?
Jeg mærkede at Maria rettede sig op for an stund og en ny pigehånd gik i gang med at lege med mine ædlere yngledele.
- Helen for helvede, stakkels Doc er ved at gå til af liderlighed. Vil du eller skal jeg, hører jeg Maria småskænde på sin søster.
- Han kan vel for helvede selv finde ud af at give mig en baghyler. Lens pik er så god at jeg ikke vil gå glip af en eneste dråbe, når jeg om lidt får den til at snotte på ham, svarede søsteren irriteret.
- Klar til at modtage sprøjten, søster? hører jeg en fjern mandestemme spørge, for et øjeblik efter næsten at få pikken bidt af, da Doc smadrer op i Helen bagfra og hun i sin forbløffelse smækker kæberne sammen, da han rammer det "forkerte" hul og giver sig til at cykle løs i det med stor fryd.
Synet må have været fantastisk for en tilskuer, som vi lå og bollede løs. Jeg liggende nederst plan på ryggen, med en pige skrævende over mig ansigt og en anden pige der sugede pik på mig, mens hun selv får "hurtigpik" i anus og manden bag denne ligger hen over hendes ryg og gramser min "mundskænk"S bryster med snavsede svedige fingre.
Men hverken sergenten eller Nico lod til at tage notits af os. De var på vagt, og enten ville de selv prøve noget lignende, når de havde frivagt eller også interesserede de sig ikke for sex i øjeblikket.
Men kunne det være interessant at være tilskuer, så var det ikke mindre spændende at være deltager. Og jeg var i allerhøjeste grad deltager. Jeg havde dame på både tunge og pik. Saftig fisse på tungen og en lysten pigemund gav min pik al den fornøjelse den kunne ønske sig - og lidt mere til! Helen var den så absolut i særklasse bedste piksugerske jeg endnu havde haft den stive i munden på.
Men for øjeblikket var der hverken tid eller energi til de store filosofiske udredninger, tøsernes liderlighed brugte al den energi min krop kunne producere.
Igen og igen masede jeg tungen rundt i den sovsede kønsspalte, slikkede og sugede så hun tilsidst ligefrem var ved at krænge indersiden af kussen ud, så højt ønskede hun at jeg skulle stikke tungen op i hende - og jeg prøvede efter bedste evne, og det var vist heller ikke dårligt efter hendes orgasmers styrke og antal, at regne.
Men var vi flittige på det sexuelle område i vor båd, så gav de i den anden båd os ikke meget efter.
Della lå stadig bekvemt mellem pilotens ben og suttede og sugede konstant på på hans pik, for når den var gået på ham og hun slugt sæden, at gejle ham op påny - han var åbenbart utrættelig, den satans polak, fra verdens største polske by, Chicago. Den har efter sigende næsten dobbelt så mange indbyggere af polsk herkomst, som Warsawa, Polens hovedstad.
Blacky var kravlet forud til "Tokio" og sad og nussede ham nede i de posede uniformsbukser, mens Baby gav opvisning midtskibs - en opvisning, der ville kunne vises på de førende natklubber verden over til skyhøje honorarer.
Hun havde stablet forskellig bagage så højt at hele hendes krop var synlig over bådens ræling, selv når hun lå fladt på ryggen, og så havde hun ellers skaffet sig en banan.
Til at begynde med var hun fuldt påklædt i en uniform, der var flere numnre for stor til hende og havde såvel ærmer, som bukseben smøget op, for at hun overhovedet kunne røre sig i den. Hun sad helt stille i buddastilling og suttede på en stor moden banan, med et rigtigt "baghyler-svaj" - slikkede og suttede med et henført udtryk i sit lidt buttede tøsefjæs.
Maria gav mig lov at komme op og kigge, mod at jeg tog hende på fissen med hånden i stedet - noget skulle hun have mellem benene...
Ca. 5 meter borte gav Baby sin opvisning, og jeg stirrede, som alle andre i de to både.
I flere minutter gav tøsen et erotisk forspil med tunge og læber, førend hun pludselig knappede sin uniformsjakke op og begyndte at køre bananen frem og tilbage i kavalergangen mellem sine appelsinstore bryster, først langsomt og ligesom tøvende, så vildere og vildere, til hun igen sagtnede farten, før hun tilsidst helt stoppede op og begyndte at køre rundt om sine stivnede fremstående rosa/sorte brystvorter med stilken, mens hun bøjede hovedet bagover og skreg et lydløst skrig - var en utæmmet jungletæve!
Langsomt standsede al anden erotisk aktivitet, for at følge denne endnu knapt modne piges erotiske skuespil.
Baby var sig sin stilling fuldstændig bevidst. Hun vidste at hun havde os alle i sin hule hånd. At hun kunne gøre med os, hvad hun lystede, bare det var liderligt.
Hver eneste stodder i de to kanoer ønskede sig i "Dada"s sted - få en sådan kvinde som gave. Det ville være bedre end samtlige ens juleaftener tilsammen - også de kommende!
Men Blacky har sagt - NEJ - både Baby og vi liderlige mandfolk må nøjes med at drømme, eller...
Vi var ikke ude af den farlige jungle endnu - langtfra!
Der kunne forbandet nemt ske den store fede negerkvinde et lille uheld, og Baby selv er jo ikke uvillig, tværtom!
Men tilbage til øjeblikket.
Baby så sig sigende om, idet hun smyger uniformsjakken helt af. Hendes lidt buttede tøsekrop har endnu noget af hvalpefedtet i behold, men kors i himlem, hvor er hun dejlig - hun er bare...
Hun foretager små afstemte bevægelser med overkroppen og de skønnne faste bryster skælver og gynger længe efter, som havde de et eget liv. Min pik struttede så den var ved at sprænges, som en overkogt frokostpølse – og det er ikke kun Helens skyld!
- Gule hund, pas dit maskingevær, hører vi pludselig Mike snerre fra agterstavnen i vor båd.
Alles øjne rettes pludselig mod forstavnen i den anden båd, hvor Blacky har fået "Tokio" om på ryggen og hans bukser smøget af, og nu er hun i fuld gang med at sutte pik på ham med smaskende lyde og et veltilfreds udtryk i sit store kuglerunde laskede, svedige sorte ansigt.
Japaneren retter sig skræmt op og søger at komme tilbage til sit maskingevær, men Blacky holder ham tilbage med sin kropstyngde og ordene: - Lyt ikke til den dumme sergent, min dreng - han er et perverst dyr!
Mike gider ikke svare hende, men tager ladegreb på sin maskinpistol og Blacky lader nødtvunget sin orientealske elsker slippe - hun vil gerne leve længe nok til at nyde ham en anden gang, også!
Uforstyrret - uden bukser - sætter japaneren sig tilbage bag maskingeværet, mens Blacky rasende kaster sig ned i bådens bund og hamrer hysterisk løs med knytnæverne til de andre ombordværendes store rædsel, da ingen ved hvor solid båden er bygget.
Men snart er der igen ro, og vi kan påny nyde Babys optræden.
Med et drillende smil løfter hun bananen højt over hovedet, holdende den mellem sine håndflader og sænker den så langsomt igen - kysser stilken på dens vej nedad mod de posede buksers linning - løfter den lidt op igen og lader den cirkle omkring navlen, lader stilken glide let rundt i den dybe grube, førend hun forsætter til brysterne påny og tilsidst kiler den fast mellem de faste struttende pigebryster, for at kunne bruge begge hænder til at fjerne de klodsede militærstøvler og de ligeså uklædelige uniformsbukser, så kun et par småbitte knaldrøde nylontrusser kantet med hvidt kaninskind dækker hendes mest sexede nøgenhed for vi liderlige tilskueres blikke.
Hun er helt holdt op med at spille liderlig, småfissen! Hun er det!
Bananen kommer atter i aktivitet og denne gang forsætter den ned bag trusseelestikken fra navlebakketuren - og selv på de fem meters afstand ser jeg tydeligt at hendes trusser bliver våde fortil - den er gået på hende, den lille liderlige negertøs.
Moderen, kæmpekvinden Blacky, har også set det og et øjeblik formørkes hendes ansigt af raseri.
Også hun har set den våde plet på tøsens trusser og frygter det værste - at





tøsen ikke er jomfru mere - at hun er værdiløs, som gave til "Dada", der kun ønsker ægte jomfruer!
Men det er kun "kærlighedschampagne", regulær kussesaft, der er vældet frem af den af mandfolkepik-uberørte kvindesplate, men...
- Hold inde øjeblikkelig, Baby - gør! brøler den fede negerkvinde med en lyd, som en hæs dampfløjte.
- Forsæt Baby, hujer vi fra vores båd og jeg ser at også polakken Pete har lyst at heppe med, men ikke tør på grund af sin stilling, som fører af båden med kæmpekvinden ombord.
Måske selv maskinpistolkugler ikke ville være nok, om hun fandt grund til at tvære ham ud. Og for det andet har han det jo allerede skidehyggeligt med den sårede Della på plads mellem benene.
- I holder kæft, gør I, I perverse svin, skriger kæmpekvinden og har pludselig en maskinpistol - en Thompson med tallerkenmagasin i sine store hænder.
Kun påhængsmotorerne bliver ved at pludre sammen med fugle og aber i træerne inde på bredden.
Tiden og stedet er ikke til yderligere ballade - vi er midt i fjendeland!
Vi kan kun være sikre på et om vi bliver fanget - DØDEN - hurtigt, hvis vore fjender er i godt humør, ellers...
Og i vores båd ligger utallige grunde til at leve - nærmere helt nøjagtig - 5 millioner US-$ i kolde kontanter!
Mike giver fuld gas og den anden båd slutter straks op lidt ude til højre for os. En times tid senere afløste jeg Nico bag maskingeværet, mens Doc overtog Mikes plads ved roret.
Tvillingerne tror straks de skal i gang igen, men de to mænd afviser dem hårdt og brutalt. Nico har ikke lyst og Mike ved at man i den anden båd bare lurer på en blottelse - en lillebitte sprække...
Hele dagen sejlede vi. Vi skiftedes til at holde vagt. Pigerne måtte også tage deres tørn ved såvel ror som maskingevær, og der blev mindre lir i frivagterne.
Vi spiste en K-ration når vi følte os sultne og skyllede efter med whisky, gin eller cognac, og vi sov, når ikke en af det andet køn eller fluerne generede en i det.
Vi sejlede og sejlede - men floden føltes endeløs - eller...






9.Kapitel

Hele dagen sejlede vi uden at der skete noget. Alle vogtede på alle, for der var fem millioner dollars at hente for den eller de heldige, der nåede ud af junglen i live.
Men hvem ville det blive?
Alle håbede naturligvis på at det blev ham eller hende. Jeg for min del havde halvt om halvt allieret mig med tvillingsøstrene, der adskillige gange i dagens løb fik min opvartning, når jeg havde frivagt. Vi ville hjælpe hinanden så langt det lod sig gøre - være sammen altid! Pigerne mente nok de kunne enes om mig, selv om jeg kun havde en pik og de to fisser, der begge savlede næsten konstant efter at blive bedækket.
Og skulle endelig uheldet være ude var der immervæk forskel på at skulle dele millionerne i en halv snes parter og kun tre!
I begge bådene havde man hele tiden en skyder indenfor rækkevidde, bare som en slags livsforsikring!
Vi havde efterhånden ingen anelse om hvor langt vi havde sejlet, eller om hvor meget brændstof, der var tilbage i tankene, da der ikke var nogen måler på motorerne. Ingen ide om hvor langt vi var fra flodens udløb i havet. Ja, vi vidste i det hele næsten intet om vor nuværende situation.
Vi vidste kun at vi var på flugt fra regeringstropperne, junglen og sikkert også "Dada"s oprørstropper, der sikkert for længe siden var begyndt at lede efter os.
En stor last forsyninger, et pænt bundt ludere og 5 millioner dollars, var noget man gerne ofrede et par dage og nogle menige soldater for at få fingre i igen.
Det var ved at mørkne over junglen, da vi ligesom følte at strømmen blev kraftigere og Nico i vor båd havde netop mumlet noget om dette, og taget en ekstra slurk af sin flaske, da vi pludselig hørte den tordnende brusen et sted forude - vandfald!
Doc Raul, der sad bag roret i vor kano satte straks kursen ind mod bredden, og den anden med Blacky som rorsmand fulgte i vort kølvand.
Hastigt blev bådene fortøjet og man sprang i land strækkende og gymnasterende for at få ordentlig cirkulation i kroppen igen, efter den lange tur til vands i den trange båd.
- Hvad nu, boss? spottede den tilsidesatte flyverløjtnant, Pete Zylanski, Mike. - Skal vi trave resten af vejen?
- Måske, mister Zylanski, men opfør dig fornuftig. Jeg har en mand på dig - hele tiden, truer sergenten stilfærdigt og vender sig mod Nico og mig, der står og får en fredelig smøg sammen med de rumæneske tvil-lingsøstre.
- I to - find ud af om det er muligt at komme udenom faldene. Lad tæverne blive her, så I ikke bliver sinket, slutter han med et sjofelt grin, da han tror at jeg har i sinde at tage pigerne med.
Nico og jeg luntede afsted med vore våben skudklare.
Der var ikke kun et vandfald, men hele tre i forsættelse af hinanden, og hver havde et fald på mindst en halv snes meter, så at sejle gennem dem var en umulighed. Vi skyndte os tilbage for at melde dette, for bare at finde alt ved bådenes landingsplads i vildt oprør.
Vi masede os direkte ind i centrum og jeg standsede som forstenet. Midt i klyngen lå Helen, eller måske var det Maria - jeg havde ingen sikker måde, jeg kunne kende forskel på de to søstre på - fladt på ryggen i en blodpøl med en mand halvvejs ind over sig med blodet piblende fra et dybt sår i nakken.
Manden var piloten, løjtnant Pete Zylanski. Han trak vejret i gispende, rallende stød, der viste at han ikke have mange minutter igen at leve i.
- Hvem har myrdet pigen? skreg jeg rasende og tog ladegreb på min halvautotiske riffel.
- Slap af for helvede, Len! Tøsen er bare besvimet, skar Mikes barske stemme gennem den alemene mumlen og uro.
- Men blodet, sergent, stønnede jeg og ville bukke mig ned for at kaste den hårdtsårede polak til side.
- Rør ham ikke, Len! Han er min, lød pludselig en vild skinger stemme tæt mit øre og snurrede rundt og stirrede ind i det sorte øje for enden af løbet på en vær automatpistol holdt af Doc Rauls venstre hånd. Men dette skræmte mig ikke så meget, som dette han havde i den højre - en kraftig operations-skapel, fra hvis barberbladsskarpe æg blodet endnu dryppede.
- For helvede, Doc - det er mord? prøver jeg at tale manden til fornuft, selv om jeg godt ved det er spildt ulejlighed. Manden er tydeligvis "pumpet" fuld af narko.
- Mit andet, Len, griner Doc djævelsk. - Ingen prøver på at skægge Doc Raul. Zylanski var ude på at smutte med grynene.
- Og nu, Doc, søger jeg at aflede hans opmærksomhed.
- Lad ham være, Len, ødelægger Mikes stemme det hele. Jeg tager mig af ham. Tag du dig af tøsen, okay?
Jeg gryntede et eller andet og bøjede mig ned over piloten påny. Han er blevet træt af at trække vejret og er gået til de evige hangarer. Jeg trækker ham tilside.
Ud af øjenkrogen ser jeg Nico og "Tokio" udveksle blikke.
Pigebarnet er jamrende ved at vågne til live. Hun er uhyggelig at se på, som hun ligger der på den smalle sandstrand splitternøgen, oversprøjtet med varmt, klistret og halvstørknet blod. Intet under at hun er besvimet, den stakkels tøs!
Da hun ser mig smiler hun først indladende, for så at opdage blodet og stikke i et skingrende skrig, der får en flok fugle i træerne omkring os til skræmte at flyve bort.
Det er lige før hun besvimer igen.
- Helen det hele er forbi. Mike har taget sig af den skøre rad til Doc Raul, prøver hendes søster, der for øjeblikket mærkværdigvis er i fuld uniform, inclusive sin maskinpistol, at berolige hende.
- Ja, og Len er her - men, men, snøfter pigen stammende. - Jeg vil aldrig kunne glemme synet af Pete, der lige havde fået pikken i mig, og hånden der som et lyn fra en klar himmel kom huggende med noget blinkende ned mod hans nakke. Jeg vil aldrig kunne glemme rædslen og vantroen i hans ansigt - eller blodet, tag mig væk fra blodet - gør...
Ved fælles hjælp fik Maria og jeg hende på benene og hjalp hende ned til vandet, hvor vi hjælpes med at vaske blodet af hende og tørre hende ren med en uniformsskjorte.
Hun var stadig panikslagen og rystede som et espeløv.
Jeg så mig omkring.
Mike stod et stykke borte sammen med Doc Raul, de talte åbenbart fornuftigt sammen, mens de i al fredsommelighed røg en smøg.
Måske Zylanski var død på grund af en sammensværgelse!
Mike var blevet en rival til magten over gruppen kvit, og Doc Raul var hans villige redskab i sikker forventning om en gevinst af en eller anden slags - og så huskede jeg pludselig...
Mike havde sikkert lovet Doc Raul, at han måtte få fornøjelsen af at gøre Baby til kvinde - om...
Men der var også andre end jeg der var kommet på den ide. Blacky sad et stykke borte med ryggen mod en tyk træstamme med sin Thompson hen over de fede lår, mens Baby og den sårede Della lå på jorden tæt ind til hende.
De var kvinder, og de ønskede mænd, som hyggespredere - men indtil nu kendte de dem mest, som dødsengle og dræbere - livet i den slimede, dampende afrikanske jungle var ondt og perverst!
Og for øjeblikket var vi delt i to lejre. Mike og Doc Raul var den ene, og "Tokio" stod med et ben i to lejre, dels Mikes på grund af sin loyalitet, dels Blackys på grund af sin "barnlige" forelskelse i den store kvinde, dels den som tvillingsøstrene og jeg tilhørte, mens Nico nærmest holdt sig til sin egen.
Og midtpunktet for alle grupperne var tornysteret med stålkassen, der lå midt i dyngen af udstyr, der hastigt var kastet op på bredden fra de to motorkanoer, for det tilfælde at strømmen skulle rive deres fortøjninger itu.
Vi var os alle bevidste, at kun en af grupperne, ja måske kun en eller to af medlemmerne af denne ville slippe levende ud af junglehelvedet - måske med millionerne!
Spørgsmålet var bare - hvilken gruppe!
Men for øjeblikket forsøgte jeg at fortrænge spørgsmålet med ting, der var mere nærværende og skønne, end en fjern rig fremtid - hvis og når og måske – nemlig de rumænske tvillingsøstre, Helen og Maria!
Og det Helen for øjeblikket trængte mest til var en trøstende skulder at græde ud ved og en stiv pik i fissen, der ikke pludselig krympede på grund af blodmangel, som pilotens for lidt siden havde gjort. Trængte til en levende viril mand - mig!
Nænsomt og blidt glider mine hænder over hendes smækre velskabte krop, og hun puttede sig ind til mig i sikker forvisning om, at hos mig kunne hun være tryg. Jeg var en mand og jeg ville beskytte hende mod al voldelig fortræd og bibringe hendes sexhungrende krop den lindring, som den havde behov for, alt mens hendes søster vogtede os med fingeren på aftrækkeren af sin maskinpistol - væbnet romantik!
Men snart kunne Helen og jeg ikke længere nøjes med at kæle og gramse. Vi måtte have kontant kontakt. Hun rodede ved min buksegylp, og min pik, der længe havde virret kampberedt med hovedet, nærmest sprang ud i hendes hånd, som en en fugl, der alt for længe har siddet indespærret i et alt for trangt bur. Hun gav den en pragtfuld kærlig behandling. Det fik den hånd jeg havde mellem hendes faste runde lår til at nusse hendes fisse endnu kærligere, og så lå vi ellers pludselig og pumpede løs i "missionærstilling" på den stenede strand- bred, mens gruppens øvrige medlemmer mere eller mindre interesseret stod og så til - og glemte...
Hidtil havde vi ikke på noget tidspunkt forsømt at have en vagt ude, når vi rastede. Men nu Mike var sluppet af med sin farligste rival, der nu lå som et blodigt lig en halv snes meter henne ad stranden, var det ligesom han ikke tog sin sergentbestalling s† højtidelig længere - desværre...
Vi havde altså ingen vagt ud og det blev vor næste ulykke.
Helen havde under hele sexakten boret sine negle og hæle i min ryg, men jeg havde hidtil ikke mærket noget særligt til det på grund af min solide lidt klodsede uniformsskjorte - men nu mærkede jeg pludselig en stikkende smerte mod ryggraden omtrent midt mellem skulderbladene. Næsten samtidig blev jeg mig bevidst, at Helen var holdt inde med sine vidunderlige vridninger og modstød, og var som stivnet, alt mens hendes smukke nøddebrune øjne var ved at træde ud af deres huller af lutter rædsel.
Hun prøvede at sige noget, men det blev kun til en usammenhængende gurglen. Jeg løftede hovedet fra dets behagelige plads ved Helens bløde runde skulder og standsede midt i et "jut" med pikken halvvejs ude af hendes overliderlige sovsede kussespalte - det er ikke Helen der har fået det til at smerte i min ryggrad.
Det er et skarpoddet spyd! Et spyd holdt af kæmpestor indfødt med sit kulsorte ansigt og krop malet i skrigende farver og et laset grønt lændeklæde.
Og han er ikke alene. Mindst hundrede andre af hans stammefrænder står i en kreds omkring os.
Gruppens øvrige medlemmer har ligesom jeg et spydod presset ind i ryggen.
- Hvad er meningen? stønnede jeg dumt og søgte at komme af "såret", men spydoddet holder mig tilbage, og jeg sank i stedet ned og borede pikken ind i Helens sjaskvåde spalte helt til de overspændte nosser, der snart, om dette ikke var kommet i vejen, ville have spyttet Helens livmoder fuld af mine spærmede udgyldelser - mindst!
Helen prøvede at smile tappert til mig, men det bliver kun en angst grimasse. En af de indfødte, der bærer et hovedpynt af spraglede fjer trådte frem foran de øvrige og sagde noget på et tungebrækkende sprog.
Jeg så Blacky, der stod sammen med sin datter og den sårede Della, der dog ikke lader mere syg, end at hun søgte at få hånden ind under lændeklædet på den unge gut, der holder sit spyd mod hendes ryg, altid gal i fissen, det er hvad hun er den gode Della, lyse op og svare manden i samme sprog.
Bagefter siger hun henvendt til os andre på engelsk: - Høvding Okolo siger han vil lade os slippe gennem hans land, hvis vi viser os værdige, ellers vil han dræbe mændene og tage kvinderne med tilbage til sin landsby som slaver.
- ... og disse betingelser, Blacky? spurgte Mike sig pludselig sin lederstilling bevidst påny.
Blacky og negerhøvdingen med den flotte fjerhat fører en længere samtale på den indfødte dialekt, inden hun påny vender sig mod Mike med et hoverende grin på sit runde sorte ansigt og sagde: - Høvding Okolo siger hans tre bedste mænd vil udfordre vore tre bedste til manddoms-prøvevelser!
- Og hvad består de i, Blacky? Mike stod og pillede nervøst ved aftrækkeren på sin Thompson. Den store fede negerkvinde ser det og forsatte: - Sergent, lad vær! Du kan måske lægge en halv snes af de sorte hunde vandret, men bagefter vil det gå ud over os andre. Vi vil blive dræbt allesammen!
- Prøverne, Blacky, snerrede Mike arrigt, men han holdt alligevel inde med sin pillen.
Igen var der en længere palaver, og jeg så at Blacky blev mærkbar nervøs.
-Høvidng Okolo, siger hans tre mænd vil være de bedste til at kæmpe, drikke ildvand og bedække kvinder. Du skal vælge en mand til hver øvelse. Vinder vi med mindst to discipliner vil hans mænd ledsage os frit gennem hans folks territorium, i modsat fald...
Blacky fuldender ikke sætningen, men det behøves heller ikke! Vi ved alle, hvad resultatet vil blive om vi taber - og for os mandfolk vil det blive endelig og afsluttende.
- Nico, er du frisk til at drikke omkap med en af niggerne? spurgte Mike henvendt til den gamle lidt resignerede helvedshund, som ingen af os har set rigtig fuld på trods de enorme mængder gin han konsumerer.
-"kay, Mike, gryntede han bare og forholder sig ellers så rolig han kan med et spydod, som alle vi andre også, mod ryggraden.
- Og, du "Tokio", er du frisk til at vise dine evner, som kriger? forsatte sergenten sin rund-spørgen.
Japaneren bukkede dybt - han var en ægte samurai!
- Og, du, Len! Er du i træning? henvendte han sig afsluttende til mig, der stadig ligger med pikken boret højt op i Helens lækre fisse, der knugede varmt og vådt om min potente struttende stage.
- Jae, mumlede jeg nervøst.
- Godt, Blacky! Sig til høvdingen at vi er klar til at dyste med hans bedste mænd, knurrede Mike henvendt til kæmpekvinden.
Blacky og negerhøvdingen havde påny en længere palaver og begge grinede højt og larmende, da samtalen sluttede.
Mike ser spørgende på dem, og Blacky sagde med en stemme, der stadig var hæs af den skrattende latter: - Høvdingen siger han er ked at han er så gammel, ellers kunne han godt tænke sig at have fået mig på regnormen.
- Dig! Mike gloede vantro og vi andre så at Blackys fede ansigt formørkedes af vrede, inden hun sagde noget til høvdingen på det gutturale stammesprog i en meget hurtig tone. Høvdingen gloede ikke mindre vantro, end Mike for lidt siden, så nikkede han og fik et latteranfald, der fik hans gamle magre krop til at ryste, så et par af hans mænd måtte støtte ham for at han ikke skulle falde.
- Han siger det er i orden. Kneppeduellen foregår på mig, proklamerede Blacky værdigt. - Jeg vil forholde mig neutral, men være ærlig - den der knepper bedst vinder!
Mike glor stumt på hende, mens jeg for min del er helt paf! Kneppe en overfed kælling på 300 pund, kors!
Med et svup, som når man trækker proppen op i badekar, hiver jeg pikken ud af Helen på trods spydoddet mod min ryggrad - den trykkede ikke længere så hårdt. Jeg er nødt til at spare på "sex-energien" om jeg skal have sejren på Blacky!
Helen så medlidende på mig! Hun forstod min kvide!
Høvdingen udstedte nogle hurtige ordrer, og Blacky tolkede. Vi fra gruppen fik besked på at samles i en klynge.
Pludselig har vi ikke længere nærkontakt med de spidse skarpe spydod, men på trods at vi næsten alle har vore skydere, enten i hånden eller løst i bæltet vil det stadig være næsten ensbetydende med selvmord at prøve at skyde sig fri. Vi vil godt nok ikke gå alene til dødsriget, men de andre er simpelthen bare for mange.
En lettere grånende kriger på en 40-45 år træder frem af klyngen af indfødte og bukkede værdigt for sin høvding.
- Waski vil drikke med vor bedste mand, tolkede Blacky, krigerens ord.
Nico trådte tilsyneladende fuldstændig uberørt frem af vor klynge. Der skal mere end en tørstig nigger til at ham til at miste fatningen.
De to "duellanter" bukker høfligt og vurderer modstanderen, mens medhjælpere stiller 6 flasker spiritus foran hver af de to "druk-duellanter"! - 6 flasker gin foran Nico og 6 flasker cognac foran den indfødte.
En kriger med en tromme i en rem over skulderen træder frem ved siden af høvdingen. Blacky tolker. Ved det første trommeslag vil de to mænd åbne den første flaske, og så ellers drikke til den ene styrter - den der bliver stående længst har vundet.
Fuldstændig klare regler!
Buuumm...
Trommen har givet startsignalet.
Begge mændene ved, hvad det gælder, men ingen af dem er interesseret i at trække drukket i langdrag. Den første flaske er tømt på under ti minutter og begge kommer synlig i stødet og går veloplagt i gang med flaske nr. 2 - halvvejs henne i denne er det sket med den indfødte - han har mødt sin værdige overmand!
Han styrter om som ramt af lynet og bliver liggende ubevægelig.
Nico modtager smilende vor hyldest og trækker sig så ellers tilbage med et opgivende suk - endelig havde han troet at have mødt en værdig modstander - men ak nej....
Næste dyst skal stå mellem "Tokio" og en ung fyr, hvis muskler snor sig som stålwirer under hans glinsede sorte hud.
Hver mand får en kniv og et spyd stillet til sin rådighed. Japaneren vinker afværgende, da en indfødt vil overrække ham våbene. Han lader forstå at han vil vise sin kunnen i karate - vise den i dens oprindelig form, hvor "pæne" ubevæbnede præster og munke drog Østen rundt, og nedlagde onde tyranner uden andre våben end hænder og fødder. En ældgammel kampform "Tokio" påstod han var mester i.
Og i løbet af de næste minutter beviste han sine ord tilfulde. Og jeg er langtfra sikker på at fyren overlevede behandlingen, som "Tokio" gav ham med håndkanter, fødder, albuer og knæ.
Alle, både de indfødte og vi var målløse. Hvis vi ikke havde set kampen med egne øjne ville vi have troet, at fighten var en skrøne i lighed David og Goliat - men vi så kampen med egne øjne...
Japaneren havde ikke en skramme og var ikke en gang rigtig forpustet, da den unge muskuløse kriger lå på jorden, bevidstløs og blodig - total færdig!
Vi kunne se at de indfødte havde svært ved at acceptere at vi var bedre, end de. Men deres høvding havde talt og deres egne private meninger var uden betydning.
Høvding Okolo tegnede stemmen, og opposition mod ham var lig med et spyd i maven og en langsom smertefuld død - til skræk og advarsel!
Men endnu havde de chancen til at revancere sig en smule - vi havde forlængst vundet retten til et fortsat liv og en fredelig rejse gennem Okolos land. Men for god ordens skyld skulle alle tre grene i manddomsprøven udføres.
Blacky, der vidste hvad næste "duel" gik ud på, gjorde et stort nummer ud af at trække af tøjet. Men hun blev aldrig andet end en parodi på en stripper - det stod helt fast, hvis man da ikke var "flæskoman" - helt pjattet med overfede kællinger!
Det pæneste man kunne sige om hende var, at der var for meget af hende, alle steder!
Som modstander fik jeg fyren, som Della allerede en tid havde været ude efter.
Hun fik da også æren af at tage hans lændeklæde af og fremvise hans store knudrede stive pik for høvdingen, og jeg lagde mærke til at hun gjorde mere ud af massagen, end netop højst nødvendigt. Og at hun sikkert gjorde det ud fra to hensigter, dels fordi hun kunne lide det, og dels fordi hun ønskede at vi, det vil sige mig, også skulle vinde tredie gren af manddoms-prøven, nemlig kneppeduellen på Blackys kusse - en stor blævrekusse!
Trommeslageren hamrede en konstant rytme på sit instrument. Den der var på kæmpefissen skulle støde ved hvert slag på trommen, og resten af folkene både på de indfødtes og vor side skulle højt tælle stødene/trommeslagene.
Blacky smed sig på jorden og hendes umådelige former flød ud i alle retninger. Store og total formløse! Hendes bryster var som slatne sække og hendes mave havde guderne ved, hvor mange folder og bilringe, og så hendes kusse...
Jeg syntes selv jeg har en pæn stor pik - men den ville kun fylde som det yderste led af en lillefinger i kæmpenkvindens elskovbrønd.
Min modstander vandt lodtrækningen og gik i gang, heppet af sine stammefrænder - og Della!
Blacky foldede prompte sine vældige ben omkring fyren og så sad han ellers i fælden, mens han sprællede og jokkede med pikken i den store kvindes store, sjaskvåde gabende køn og trommeslageren nåede op på 243 slag, før den gik på fyren og han trak sig tilbage sammen med Della, der snart ville have "helbredt" hans slatne pik om vi kendte hende ret.
Og så måtte jeg ellers i gang. Det var en oplevelse jeg helst have været foruden. Måske for at det var så trist rent erotisk set og fissen så lidet klemmende om min pik, nåede jeg op på hele 256 stød før den snottede på mig, og jeg af vore klappet hen til tvillingerne - hos dem...
Havde tvillingsøstrene været "kamppladsen" er jeg ikke sikker på at jeg havde nået 100 hug, sådan knugede og æltede fisserne, hos de gæve tøse!
Nu havde kamppladsen i stedet været den uformelige, fede og ulækre Blacky.
Resten af vor kontakt med Okolos stamme var nemt overstået - de holdt ord!
De hjalp os bådene udenom vandfaldene, og ville kun have nogle flasker sprut og Della, som tak for ulejligheden! Della skulle indlemmes i høvdingens harem, men af de blikke som flere af de unge krigere gav hende var det tydelig, at det ikke kun ville blive høvdingens gamle runkne pik hun ville komme til at fornøje. Og hun lod mere end lykkelig, da hun vinkede farvel til os - ene pige med næsten hundrede liderlige krigere - hun kunne ikke komme tættere på himlen!
Jeg er næsten sikker på at tøsen kneppede sig ihjel. Men som sagt fulgte hun med de indfødte og jeg fik aldrig vished for min profeti.
Vi var igen blevet færre. Vi var kommet 15 levende ud af flyvraget og nu var vi kun 9 tilbage - men millionerne var stadig i behold!
Den eneste forandring i forhold til før, var at Nico flyttede over i den anden båd, hvor der kun var japaneren, Blacky og hendes datter tilbage, så der kunne være afløsning ved såvel ror, som maskingevær, da det nu mere, end nogensinde gjaldt om at komme væk fra denne fjendtlige stinkende jungle. Nok havde stammefolkene vist sig regulære - men hvis parti var de på?
I to dage fik vi lov at sejle. Det meste af tiden blot glidende med strømmen, da vi ikke anede hvor meget brændstof, der var tilbage i tankene og gerne ville have en mulighed for at få mere skub i foretagendet, om det skulle vise sig nødvendigt.
Og dette at vi sejlede uden motor - det blev vor redning!
Sidst på andendagens eftermiddag sejlede vi næsten direkte ind i en fjendtlig militærlejr. Gode råd var pludselig forbandet dyre!







10. Kapitel

Jeg sad ved maskingeværet i forstavnen, mens Mike og tvillingerne slappede af midtskibs, sergenten med tornysteret med de mange dejlige millioner, som hovedpude. Doc Raul sad ved roret og søgte at holde os nogenlunde ude af strømmen, der sine steder var ret så kraftig, da der gjaldede kommandoråb et eller andet sted inde bag det tætte løvhang på bredden.
Jeg rakte uvilkårligt hånden frem og skød sikringen fra på maskingeværet, men et lavt sner fra Mike fik den til at stivne i luften. - Vent raspede han og greb i det samme fat i en lavthængende gren. Den anden båd bumpede sekundet efter ind i os, og Baby og Nico, der for øjeblikket havde frivagt, trak den ind på siden af os.
Hvert sekund ventede jeg at vandet omkring os ville blive pisket op af en byge af bly - men intet skete!
- Der er nogen derinde, et eller andet sted, men jeg tror ikke de har opdaget os endnu. Len og Nico smut lige en tur ind og se, hvad I kan finde ud af, bjæffede Mike med dæmpet kommandostemme.
Vi bare nikkede og gik armgang i en gren så vi tørskoet kunne komme i land. Som skygger forsvandt vi ind i det tætte grønne løvhang, mens aber og fugle pludrede og skreg i trætoppene over vore hoveder. Så lydløst og uset sneg vi os frem, at næsten løb direkte ind i en vagtafløsningspatrulje.
En halv snes mand i grønne lærredsuniformer og med halvautomatiske rifler under armen kom sjokkende i gåsegang, ad en dyreveksel.
En mand dukkede ud af det grønne, en eller anden gav en ordre og manden blev udskiftet med anden. Den afløste sluttede sig straks til patruljen, der forsatte sin afløsningsrunde.
Nicos og min interesse var vakt - hvad gemte der sig bag stien og kredsen af vagtposter?
Vi undersøgte det da patruljen var kommet et par hundrede meter væk ad den af junglens vilde dyr skabte sti, der gik paralelt med floden med afstikker nede til denne med jævne mellemrum. Nico gjorde det nemmere for os ved let og elegant på bedste commandovis at snitte halsen over på den nyudsatte vagtpost med sin dobbelt-æggede kampkniv.
Vagterne skulle beskytte, eller prøve at beskytte en militærlejr p† omkring 50 strå-hytter, der lå direkte på flodbredden. Hvor mange soldater, der var i lejren havde vi ingen chance for at finde ud af, men vi måtte nok regne med mindst et kompagni på omkring 200 mand, måske flere!
Vi havde set nok. Vi skyndte os tilbage, forbi den døde vagtpost - en kulsort neger i begyndelsen af tyverne, sikkert en indfødt zoroccaner!
Mike brokkede sig gevaldigt over at Nico havde ordnet vagten. Nu ville man vide vi var i området og jagte os, hvis vi ikke selv gjorde noget forinden.
Vi holdt konference, mens vi sad med ryggen mod hinanden med fingeren p† aftrækkeren, bare for alle tilfældes skyld.
Kommandoråbene, antagelig vagtofficeren, var for længe siden døet hen. Eftermiddagsstilheden, kun afbrudt af dyrenes parrings-og-terretorieskrig, lå tung og skæbnesvanger over junglen.
Den onde forrrædderiske jungle!
Seks af os var allerede døde på grund af det junglen fik op i os. Nu truede en ny fælles fare os resterende.
Vi kunne roligt gå ud fra, at soldaterne forude ville have vagter på begge sider af floden, have motorbåde til rådighed og være i stort overtal, måske tyve mod en, eller endnu flere.
Alle odds var imod os, men somme tider kan også outsideren vinde!
Vi satsede!
Kvinderne skulle være lokkemad, mens vi mænd angreb - bagfra!
Vi ville blive nødt til at ofre den ene kano, da det ville se for mystisk ud om kvinderne kom i to kanoer - en virkede tilforladelig...
Tilforladelig til de fjendtlige soldater fandt ud af sammenhængen, så ville alt afhænge af heldet - alt simpelthen!
De fire kvinder fik deres instrukser - de skulle gøre sig så fristende som muligt.
Det forstod de alle derhen, at de skulle være nøgne, og Blacky viste os påny sin fede uformelige krop, hvad der var ved at give os mandfolk brækfornemmelser - men de tre andre kvinder...
Selv Nico, der hidtil ikke havde vist interesse for sex, viste pludselig en vældig interesse, mens han studerede Babys strippen.
Negertøsen var så sandelig også værd at se på, og tøsen nød åbenlyst at tirre den ældre mand, der kunne have været hendes bedstefar, om det ikke havde været for hudfarven. Bulen i hans bukser viste at han ikke ville være uden evner!
Vi andre var rystende nervøse, men ikke de to - de havde andet end frygt for døden i tankerne, de ville...
Både Mike og Blacky søgte at snakke dem på andre tanker. Den sidste med den kampkniv hun altid bar i en skede på højre lår, der var ligeså tykt som en normal mand om livet. Det var også en almindelig militærlivrem hun havde brugt til at spænde om kæmpelåret!
Men det var ikke at kneppe Baby Nico havde lyst til, som Blacky, stadig i den tro at vi prøvede at komme frem til "Dada", troede - nej, han ville suges!
Og det blev han på trods vi andres protester - og det var ikke en gang almindelig fransk! Det var krigsfransk, eller hvad man nu kan kalde den variation han og niggerfissen præsenterede.
Tøsen sad på hug foran ham og suttede, mens han selv stod og ligesom spillede pik på løbet af sin gamle Tommy-gun, med en krøllet cigaret i mundvigen.
Skuespillet var så fascinerende, at vi andre var ved at glemme, hvor vi var og selv var gået i gang - men selvopholdelsesdriften sejrede heldigvis over kønsdriften!
Akten tog vel kun omkring fem minutter, førend den gamle commando snottede i munden på den unge negerpige og med et tilfreds grynt smuttede pikken tilbage i uniformsbukserne og lynede efter den. Men for os andre føltes det snarere som fem timer - mindst!
Men så omsider var vi klar til at sætte i gang.
Mike var ikke meget for at stole på kvinderne, især ikke Blacky, men han måtte. Det ville være alt for svært og risikabelt at slæbe tornysteret med den tunge stålkasse med i land og lade bæreren deltage i angrebet med den på ryggen. Så pengene blev i båden sammen med kvinderne, der fik besked på at være parat om fem minutter.
De skulle lade fuldstændig sorgløse, når deres båd drev forbi lejren. De skulle råbe og vinke til de soldater de så, og lade disse forstå at de var pikhungrende som fa"en og kun længtes efter at blive lagt vandret - vandret til en gang pik, naturligvis!
Vi mandfolk forsvandt ind i junglen. Mike, Nico og "Tokio" forrest, og Doc og jeg som en slags bagtrop, der dækkede såvel vore kammerater, som pigerne ude på floden.
I tilfælde af at noget gik galt skulle vi skyde pigerne, og sænke deres kano med en håndgranat.
Men der var vist ingen af os, der oprigtigt troede at vi ville overleve - nogen af os!
Endnu en vagtpost blev gjort tavs under vor fremrykning.
Imens gjorde pigerne klar til afgang.
Og de gjorde deres job perfekt!
Blacky sad i agterstavnen og styrede båden, mens tvillingerne lå midtskibs og havde det hyggelig med hinanden i en skøn gang tøsesex, hvor de gjorde en masse dejlige ting ved hinanden med fingre, læber og tunger. De lo klingende og skræmte adskillige aber og fugle.
Men allermest ophidsende virkede Baby, der havde lagt sig hen i forstavnen, hvor maskingeværet var monteret ned. Hun gav nummeret med bananen, som jeg senere fik at vide, at hun havde optrådt med i moderens sexvariete, der virkede som en slags reklame for bordelvirksomheden, der foregik efter forestillingen - og hun gav den virkelig hele armen!
Og hendes opvisning havde den ønskede effekt, da båden dukkede frem omkring et sving på floden og blev fuldt synlig fra lejren.
Der lød råb, kommandobrøl og en enkelt salve fra et maskingevær, inden det hele druknede i vilde begejstringsbrøl.
De grønklædte soldater var som mænd er flest. De så kun de sexede kvinder ude i kanoen - eller de fleste af dem...
Der var også nogle der havde haft gøremål i den anden ende af lejren, var på vagt og den slags. De undrede sig over kammeraternes begejstringsbrøl og var ekstra vagtsomme.
Så smældede det første skud. Det var japaneren "Tokio-Joe", der måtte indkassere kuglen, der fik hans samuraiblod til at koge over. På trods kuglen i maven, der burde have fået ham til at vælte om på jorden og vride sig i smerte, fortsatte han stædigt fremad med sin maskinpistol presset mod hoften og fingeren krummet om aftrækkeren. Både hans egen banemand og tre andre der sad sammen med ham udenfor en hytte, døde fulde af bly, førend den unge "røde-arme-terrorist" holdt op med at trække vejret og bare styrtede om med et forvredent smil om sine smalle læber. Han var død en ægte krigerdød, og ville snart kunne indtage sin plads ved Solgudens trone, som en ægte solens søn - en mand, der elskede at kæmpe og døde af det uden fortrydelse!
Så var ballet ellers åbnet. Vi røg i hver sin retning, mens gloende bly piskede efter os, og snart begyndte også en morter at blande sig i legen, mens vi svarede igen med håndgranater mod stråhytterne, der øjeblikkelig flammede op og stegte sit indhold levende, om nogen havde været letsindige nok at snuppe sig en middagslur indendørs.
Kampen var fra begge sider total usammenhængende og nådeløs. Pardon var et ukendt begreb!
På et tidspunkt, hvor jeg havde nok at gøre med at kæmpe mig ud af en smøge mellem flammende hytter, hvor der syntes at være usynlige snigskytter alle vegne, så jeg at Mike forsøgte at komme mig til undsætning og blive omringet af halv snes grønklædte mænd med opplantede bajonetter på riflerne. Han skød fra sig så godt han kunne og tre af hans modstandere døde førend de andre havde fået givet ham så mange stiksår, at han var deres værgeløse, sikre bytte. De udisciplinerede soldater opførte sig som en flok katte, de pirkede til liget længe efter at det var holdt med at give livstegn i håb om bare en lille bevægelse. Det var så perverst, at jeg ofrede min sidste håndgranat og kylede den ind midt i sværmen.
Overalt blev der skudt og skreget, men pludselig var jeg på en eller anden forunderlig måde ude på den anden side af lejren, og så båden med kvinderne ligge inde under bredden med alle fire tæver ombord.
Jeg blev modtaget med begejstringshyl. Jeg mente vi burde sejle med det samme. Jeg havde set "Tokio-Joe" og Mike blive mejet ned, og regnede de andres chancer for minimale, så...
Men tvillingerne mente vi burde give dem en chance på nogle minutter, på trods vor udsatte stilling. Vi kunne når som helst blive opdaget af en patrulje, der ville gøre en omgående bevægelse for at falde angriberne i ryggen.
Det blev Doc Rauls held. Han kom vaklende med blodet flydende fra en dyb flænge i panden, men ellers uskadt. Han kunne fortælle, at Nico havde kæmpet tappert til det sidste. Mindst ti af de grønklædte måtte over Karons mørke vande ind i dødsriget, førend hans trofaste gamle Tommy løb tør for ammunition og hans forsøg med at holde de sorte på afstand med kniven mislykkedes, da en "fejg hund" affyrede en riffel mod ham på sikker afstand og gjorde en ende på den gamle eventyrers liv - efter Doc Rauls udsagn!
Vi fik liv i motoren og sejlede skyndsomst væk, uden at nogen fra lejren opdagede det.
Vi var nu nede på seks overlevende - men indbyrdes stridigheder var endnu ikke forbi.
Doc Raul og Blacky havde ikke glemt fortiden...



















11. Kapitel

Hernede under junglens tætte løvhang var det allerede ved at skumre, selv om klokken højst var en fem-seks stykker, da motoren pludselig begyndte at hakke, for så at gå helt i stå.
Helen der for øjeblikket sad ved roret, mens Blacky sad ude i forstavnen ved maskingeværet, som vi igen havde monteret op, anede ikke deres levende råd, og kaglede op som et par forskræmte høns i munden på hinanden.
Jeg måtte lidt nødtvunget trække pikken ud af Marias sugende fisse midt i den baghyler jeg var i gang med at give hende, til hendes store fortrydelse, da Doc Raul endnu langtfra fra var kommet sig efter kampen.
Han sad midtskibs og pimpede af en flaske cognac med en blodplettet forbinding om hovedet, mens han stirrede frem for sig med et glasagtigt blik, der måske, måske ikke så noget. Tornysteret med de mange dejlige millioner lå mellem hans fødder.
Grunden til motorstoppet var efter få sekunders undersøgelse indlysende - der var ikke mere benzin. Og vi havde ikke en dråbe i reserve ombord!
Vi havde K-rationer og spiritus, vore våben og fem millioner i smukke grønne dollarsedler, men få motoren til at summe...
Lidt vemodig ofrede jeg den ene af de flasker whisky jeg havde tilbage, men procenten var for lav til at motoren ville tænde på den. Vi var strømmens bytte - vi kunne kun sejle med den fart det passede den, og den retning den gled.
Mørket blev hurtigt tættere og trods en måne der af og til gav en smule lys, når der var en åbning i løvhanget over floden, fandt vi snart ud af, efter et par temmelig ublide sammenstød med store sten og en træstamme, at det faktisk var rigtig ufornuftigt at fortsætte sejladsen i mørke. Det kunne nemt ende med skibbrud og gåtur resten af vejen til civilisationen og...
Jeg fik tjansen som rorsmand, da båden skulle styres på land.
Det gik smertefrit og vi myldrede i land, medtagende vore forsyninger og pengene.
Tvillingerne og jeg skulle tage første vagttørn, mens de andre skulle prøve at sove, eller...
Pigerne skulle vogte båden, mens jeg skulle dække os fra junglen der groede tæt og næsten uigennemtrængelig omkring vor lejrplads. Jeg havde dårligt fundet mig en god udkigspost, førend jeg hørte vilde råb og forbandelser henne fra stedet, hvor Blacky, Baby og Doc Raul skulle forsøge at hvile.
Jeg skyndte mig tilbage den vej jeg var kommet og i månelyset så jeg en djævelsk scene.
Doc Raul og Blacky kredsede rundt om hinanden med hver sin tveæggede commandokniv i hånden, mens de snerrede og skreg efter hinanden.
Tvillingerne stod rådvilde og så på, mens de klyngede sig til hinanden.
Baby stod som paralyseret med nøgen overkrop.
- Perverse svin, hylede Blacky og hakkede ud efter lægen med kniven, der glimtede som sølv i måneskinnet.
- Jeg er kun naturlig, gamle fedeso, skreg Doc tilbage, idet han sprang baglæns for at undgå kæmpekvindens kniv og var ved at snuble over en trærod.
- Baby tilhører "Dada". Ingen andre får lov at røre hende, så længe jeg kan gøre noget til det, din perverse morder, gav den fede negerkvinde igen og undgår som ved et under at blive snittet til fars, da lægen slår et vildt sving med sin kniv. Men helt undgår hun den ikke. Kniven flænser hendes uniformsjakke og blod pibler frem fra flængen. Knivspidsen har ridset hendes ene hængebryst.
- Vi er på vild flugt, gamle flabrefisse. Obersten og måske løjtnant Torry ville have bragt pengene til "Dada" - men nu...
- Og du myrdede Torry, bed Blacky ham af og søgte endnu en gang at få kniven i den narko-hjerneblæste læge.
- Ja, og Zylanski og Nico. Kun Baby og jeg vil overleve og nyde millionerne, tirrede han hende bevidst for at fremtvinge en blottelse.
- Men du sagde...
- Av for helvede, din satans horekælling, skal du snitte en ærlig mand, brølede Raul skingert, da hans venstre jakkeærme pludselig er flænget fra albuen og ned til hånden, mens en fed blodstrøm pumper frem.
- Jeg gør kun menneskeheden en tjeneste, perverse pikdyr. Jeg snitter pikken af dig og smider den ud til fiskene, hvis de ellers kan æde den uden at de får brækfornemmelser, giver negerkvinden den mere kul og blottede sig lidt rigeligt.
Kniven flænsede hendes ene sækkeagtige hængebryst, og denne gang var det ikke kun en ridse. Blodet væltede frem og hun kastede al forsigtighed overstyr, vel vidende, at det var enten eller!
Doc Raul vidste det også. Som to vilde rovdyr stødte de sammen og deres knive fandt vej ind i modpartens indvolde og drejede rundt - djævelsk og smertende!
Blacky ramte bedst - Doc Raul døde med hendes kniv i sit søndeflængede hjerte. Hun selv havde fået maven flået op så tarmene væltede ud.
Baby vågnede af sin stivnede tilstand og kastede sig skrigende ved siden af sin hårdtsårede mor. Denne vidste hvor det bar hen og skubbede blidt pigebarnet til side, og sagde henvendt til mig, med en stemme der stedse blev svagere og svagere: - Len, jeg ved det er ude med mig. Sørg godt for Baby, vil du? Hun...
Jeg nåede aldrig at svare. Blacky bare gispede og blev så ellers slap og døde med et par krampetrækninger i de groteske skygger fra månelyset, der trængte ned gennem bladhanget.
Baby hulkede og skreg ind imellem hysterisk, mens tvillingsøstrene søgte sat trøste hende - hvis...
Jeg følte mig ikke alt for sikker på at vi var sluppet væk fra vore modstandere endnu, og bad hende holde kæft. Hun svarede mig med eder og forbandelser og mumlede noget om, at det var de satans penge der var skyld i at vi alle opførte os som vilddyr - hun skulle...
I et spring var hun henne ved tornysteret, der lå ved siden af kanoen sammen med det meste af vor bagage, og greb fat i stropperne for at smide det i floden.
Der var ingen tid til overtalelse. Jeg betænkte mig ikke et sekund, men hamrede hende en over nakken med kolben, så hun væltede bevidstløs om uden en lyd.
Tvillingerne så dårligt til min side, da de knælede ned ved hendes side. Måske de også var bange! De havde med egne øjne set, hvad penge kunne få mænd til. Et par liv fra eller til...
Ti var døde og en var antagelig sexslave, selv om hun sikkert nød det, den gode Della, på grund af pengene. Nu var vi kun fire tilbage. De rumænske tvillingsøstre, Helen og Maria, den kun 13 årige jomfru Baby, og så mig, den mest jungle-uerfarne af alle deltagerne i denne perverse udflugt. Jeg der om omstændigerhederne havde været normale ville have stået i maskinrummet på en stor tankbåd med en smørekande i hånden.
Men omstændighederne var ikke normale. Nu stod jeg midt i junglenatten med en halvautomatisk riffel i stedet for en smørekande, og tre livslevende fisser i stedet for papirsdamerne på kahyttens væg - plus det der var pynten på lagkagen - fem milloner dollars i knitrende kontanter, lige til at bruge!
Og for at det ikke skulle være løgn, lå en uformelig fed negerkvinde og en narkofyldt,ex-legionær og læge døde i en hadefuld duel - hvor der hverken var givet eller forventedes pardon. Der var hverken tid eller sted til en pæn kristen begravelse. Jeg simpelthen skubbede og slæbte ligene ned til vandkanten og søsatte dem til glæde for krokodiller og rovfisk, der her fik et nemt og behageligt måltid.
Baby var vågnet op, da jeg kom tilbage fra "bisættelsen". Hun sad med ryggen mod en træstamme og nippede til en flaske cognac som den ene tvilling holdt til hendes læber.
Hun stirrede på mig med angsten lysende ud af de kulsorte øjne, der blev ekstra mørke her i det skiftende skyggefyldte månelys.
- Ikke flere dumheder, vel Baby, sagde jeg til hende i et forsonende tonefald.
- Jeg, jeg...
Hun stammede panikslagen og jeg så tvillingsøsteren sende mig et blik, der spurgte, hvad meningen var, mens den anden søgte at tvinge endnu et par dråber i tøsen.
- Slap af, Baby! Jeg vil dig intet ondt, men du var i færd med at kaste hele vor fremtid i floden. Der er fem millioner dollars i det tornyster - og de er vore nu. Vore, mine søde piger. Vi kan dele pengene i fire bunker, hvis I ønsker det, jeg er ikke ude på at lave numnre med jer. Men holder vi sammen alle fire, så kan vi også holde pengene samlet og 5 millioner er ligesom et mere konkret beløb, end fire gange 1.250.000 $ er, prøvede jeg at indgyde dem tillid.
- Og hvad havde du tænkt dig, at vi skulle bruge pengene til, når og hvis vi kommer ud af junglen, forhørte Helen, der var den der oftest førte ordet for søstrene, sig.
- I er tre piger - godt liderlige, ikke sandt og jeg er kun en stakkels mand - så...
Jeg lod spørgsmålet stå åbent.
- Mener du at vi skal købe mænd for pengene, Len? spurgte hun dumt.
- Ikke netop! Hvorfor skulle piger som jer købe mænd, når liderlige stoddere vil stå i kø for at få lov at betale? spurgte jeg ligeså dumt.
- Du mener vi skal starte et bordel, Len? blandede den anden søster sig og tog en stor slurk af cognancflasken.
- Jae, hvis...
- Vi piger er vant til at bruge fissen, og kan vi få de rette luksuriøse betingelser, så..
- Det var netop det jeg tænkte på! Ikke noget med snuskede havnebordeller og fulde sømænd til jer, nul! Det skal være klasse, førsteklasses, okay? spurgte jeg med et grin, der kunne betyde lidt af hvert.
- Maria og jeg er med på spøgen - men...
Det er Helen der vil ind på de praktiske sider af sagen.
- Men hvad, Helen? spurgte jeg og tog mod flasken, som hendes søster Maria rakte mig.
- Baby!
- Hvad med hende, Helen? spurgte jeg ikke fattende en pind af det hele.
- Hun har aldrig prøvet! Eller har du, skat? spurgte hun henvendt til pigebarnet, der stadig står og ryster med nøgen overkrop og alt for store posede camuflagebukser.
- Prøvet hvad, Helen? spurgte barnet uskyldigt.
- Du er jomfru. Har "låg" på fissen, ik"? spurgte Helen uden indpakning.
- Jo, men...
- Men hvad, Baby, blandede jeg mig påny.
- Mor er død. Jeg har aldrig selv ønsket at være en gave til "Dada", som mor var en stor beundrer af. Han er alt for fed, halvgammel og grim. Jeg, jeg vil gerne være kvinde, sluttede hun stammende.
- Du ved hvad det indebærer, Baby? spurgte jeg bistert.
- Naturligvis, Len. Jeg har vidst alt om hvordan mænd og kvinder gør, siden mor hentede mig på missionsskolen for tre år siden. Jeg skulle ledsage hende på hendes turneer rundt i junglen, hvor hendes sex-variete var et kærkomment afbræk i hverdagens monotomi for olieborere og diamantsøgere. Jeg deltog også aktivt i underholdningen - vil du se mit nummer, Len? spurgte hun ivrigt, for pludselig at stønne. En pludselig bevægelse har fået det til at smerte i hendes nakke påny.
- Senere, Baby - senere. Du skal være stjerne i den luksusvariete, jeg havde tænkt mig at lave i forbindelse med bordellet, lovede jeg gavmildt.
- Men jeg skal ikke bare være en udstillingsgenstand, vel Len? spurgte hun med en stemme, der dirrer let.
- Hvad mener du, Baby?
- Jeg vil også være medlem af "stalden" - jeg vil også trække min del af læsset, okay, Len? spurgte hun kælent.
- Selvfølgelig, men du bliver også en af direktørerne, lokkede jeg.
- Horemama, grinede tøsen og lavede en grimasse, da latteren fik smerten til at flamme op.
- Netop, og medarbejdende om du selv ønsker det, svarede jeg grinende tilbage.
- Og os, Len? spørger Helen på søstrenes vegne.
- Samme betingelser, Helen, svarede jeg let.
- Og du, Len? spurgte Maria med en lille kluklatter.
- Jeg sørger for at mine små duer er tilfredse og klarer evt. kvindlige kunder, hvis...
- Hvis du får tid - men det får du ikke, Len. Vi er tre piger, der vil prøve dine evner oftest muligt, stoppede hun lidt brutalt mine videre drømme.
- Okay, men Baby...
- Hende gør jeg klar til dig, mens Maria sørger for at du kommer på højkant, svarede Helen hæst og begyndte at klæde den unge pige af med følsomme ivrige fingre.
- Jeg behøver ikke...
Jeg nåede ikke længere, for Maria havde ikke i sinde at blive snydt for sit "forarbejde" - hun lukkede min mund med et stort vådt kys, mens hendes hånd roder ved lynlåsen i min buksegylp. Og pikken, den liderlige sjover, han var selvfølgelig, som altid vaks ved havelågen, når der blev snakket fisse - den nærmest sprang ud i fri luft, da lynlåsen gled ned.
Og den blev ikke mindre vaks af, at Marias bløde hånd tog ham under en yderst håndfast, men kærlig behandling.
Med ryggen mod et træ, men stadig med min halvautomatiske riffel i hænderne stod jeg og nød alt det liderlige tæven gjorde ved min pik - liderlig, som bare satan, men også på vagt, for de to andre hunner havde tilsyneladende glemt omverdenen.
Baby var efterhånden splitternøgen på nær de store klodsede militærstøvler, og hvad jeg så i det flakkende månelys gjorde mig endnu mere vild efter at gøre hende min opvartning. At være den første mand, der jog sin stive pik op i hendes jomfruelige løngange og gjorde hende til den kvinde, hun så inderlig ønskede at blive - være den der knaldede hendes møbasse - være den første...
Jeg stod og fantaserede, mens Maria rumsterede med mig, for da jeg tilsyneladende ikke havde i sinde at gøre gengæld, at knæle ned foran mig og gå i gang med at sutte den af på mig. Når det gjaldt liderlighed hørte hun til de kvinder, der aldrig følte sig rådvild.
Og at hun knælede ned gjorde, at jeg havde frit udsyn til, hvad hendes søster og Baby foretog sig.
Småfissen vred og vendte sig, som en orm på en krog, mens Helens hænder gled kærtegnende og krævende over hendes unge buttede krop og ikke lod nogen krog uberørt - hun kurrede og stønnede...
Og hvor jeg nød det. Nød det i forvisning om at alt dette blev gjort for min skyld - min stive piks liderlige indvielse af jomfrufissen!
Snart lagde de sig ned på flodbredden, og Helen der stadig var fuldt påklædt havde ansigtet begravet mellem niggertøsens faste silkehudede ibenholtsorte lår og gav hende "tungemassage" så safterne løb som fra en saftpresser fra teenager-fissen!
Maria kunne ikke til stadighed snuppe min uopmærksomhed og pressede en skarp negl i min ene nossekugle, og jeg bandede hysterisk og skulle lige til at vappe hende en med kolben, da jeg besindede mig.
Hun opførte sig jo bare naturligt. Hun var kvinde helt igennem og spillede på alle tangenterne, for at få mig til at erkende, at hun fortjente en smule opmærksomhed. Jeg slap geværet og gav mig i stedet til at kærtegne hendes ansigt, alt mens hun stadig sugede løs på min mere og mere liderlige og stive pik.
Præcis lige før jeg ikke kunne mere, så jeg Helen løfte ansigtet fra Babys skræv. Det glinsede af sved og kussesaft. Med hæs stemme bekendtgjorde hun, at tøsen var moden. Det var tid for en omstigning.
Maria brokkede surt et eller andet, på rumænsk, tror jeg nok, men gik så nødtvunget med til at slippe mig, s† jeg kunne føre Baby ind i de "rigtige" kvinders verden.
Pikken var så hård at den kunne bruges til at slå søm i med, og det summede og surrede i pikhovedet, som havde en hel sværm bier indrettet deres kube i det.
Helen gav sin søster en ordre på deres hjemlands gutterale sprog, og forsatte siden på engelsk henvendt til mig: - Læg dig mellem Babys ben, så skal Maria og jeg hjælpe jer, okay?
Jeg nøjedes med at grynte og knælede ned mellem negerpigens vidtskrævende ben, mens de to søstre lagde sig på knæ på hver sin side af os.
Baby smilede nervøst til mig med tænder der skinnede perlemorsagtigt i måneskinnet. Nu skulle det endelig ske - endelig...
Hun lå og kærtegnede sine håndfuldstore bryster med rosa/sorte strittende brystvorter på en meget sigende måde. Hun bare venter på det øjeblik, hvor min pik vil velsigne hendes jomfruelige fisse med et liderligt besøg - venter med mimrende skamlæber og er så varm at det næsten damper ud af den rosa/sorte spalte i dunjunglen mellem de faste runde silkebløde lår. Hun venter og håber!
Hun er så liderlig at hun næsten ikke kan vente. Hun slipper sit ene bryst med hånden og vil gribe fat i pikken, der står næsten vandret hen langs min mave, som jeg knælede ned over hende, men Helens hånd er der allerede og den giver mig en herlig "forventningens massage" - blidt og afventende, for at jeg ikke skal knalde af i utide.
I mens har Maria travlt med at give tøsen den sidste asfpudsning med tungen piskende mellem de brunstige skamlæber - luften ligefrem emmmer af sex i tropenatten.
Nogle mennesker dør i natten - andre elsker i natten...
Måske vi vil ikke vil være levende i morgen, måske ikke om en time...
Men for øjeblikket betyder tiden ingenting, blot jeg når at få jomfrufisse på pikken inden afrejsen.
På trods at Helen hygger så afslappende om mig det er hende muligt, så blev det sværere og sværere for mig at holde igen, og det sagde jeg til hende.
- "kay, Len - Maria er straks færdig. Så skal du få lov at mose pikken ind mellem de svulne slimede skamlæber, lov at kneppe den jomfrueliege sorte fisse - og siden....
Hun fuldendte ikke sætningen, men det behøvede hun heller ikke. Jeg ved nemlig, at jeg altid vil have tre villige fisser, der ville sværge min stive pik evig venskab, om ikke troskab! En liderlig luder kan ikke nøjes med en pik, men skal hele tiden skifte. Men hun vil altid vende tilbage til den bedste og mest trofaste pik.
Og jeg håber at være i besiddelse af den bedste pik, og indkassere lidt af det hun kontant knepper ind hos andre, at der jo helt sikkert vil være flest mandlige kunder i det bordel vi drømmer om at starte - hvis og når...
Endnu mangler der måske flere hundrede kilometre gennem uvejsom jungle og kun guderne ved hvilke farer, førend vi er i sikkerhed med pengene - måske!
Men for øjeblikket er det ikke så meget de 5 millioner der optager nogen af os, som Babys jomfrufisse og min indvielse af den.
Maria løfter hovedet fra Babys skræv og nikkede til sin søster og mig.
- Hun er våd som floden, proklamerer hun, idet hun fortsætter med at nusse med hånden mellem tøsens lår, for at fissen ikke skal blive kold og må startes op påny, førend jeg kan smaske pikken i det snævre hul.
- Klar, Len? spurgte Helen kort og giver min pik nogle ekstra hårde strøg med hånden, så "nissehuen" glider rullende frem og tilbage over olonets nakke og gør mig endnu mere liderlig – eksplosions-farlig!
Jeg bare gryntede og skubbede Babys hænder bort fra hendes små faste lækre bryster og overtog massagen af dem. Hun slog i stedet armene om min hals og kildrede mine små nakkehår med tirrende fingerspidser - jeg kan næsten slet ikke vente - jeg må - nej, jeg skal ha" fisse på pikken - skal!
Helen og Maria trak Babys lår længst mulig fra hinanden. Hendes fisse er blottet i al sin liderlige, drivvåde skønhed og Marias fingre holder skamlæberne vidtåbne for mig og min brunstliderlig pik.
- Kom, Len, kom med den, men forsigtigt, kommer det vejledende fra Helen, mens hun styrer mit kraftfulde lem tættere og tættere hen til den tøsede fissespalte.
Bierne i olonet har det som på en sværmedag, da jeg stødte de sitrende nervespidser mod de hårde gummiagtige svulne sjaskvåde skamlæber, der syntes alt for snævre til at der var plads til mit vældige potente lem mellem dem. Maria søgte med fingrene på begge hænder at åbne Baby endnu mere og olonet kommer halvvejs ind med sit blåviolette hovede, men så er der ikke længere plads, og jeg hørte Baby give sig stønnende. Mit brækjern af en pik er ved at sprænge hende.
Men hun skal indvies - skal!
Helen holder forsigtigt om pikstagen med to fingre, mens hun bruger den anden hånd til at gramse mine saftige nosser -nulrer og trykker, så bliver endnu sværere at lade være med at sperme i utide.
- Prøv igen, Len, lød Helens beroligende stemme. - Maria hold hende helt åben. Klar Len?
Jeg har pikken mindst ti centimeter fra den savlende tøsefisse, der holdes gabende åben for mig af en anden liderlig piges hånd.
Jeg gryntede og hamrede fremad sikkert styret af Helen, og Baby gav et lille skingert skrig fra sig, da pikhovedet smutter ind mellem de voldsomt udspillede skamlæber, der ligger som et tykt gummibånd om min pik lige bag olonets nakke - det føltes næsten som ville hun klemme pikhovedet af mig. Det gør satans ondt, at have pikken siddende i denne liderlige "pik-fælde"
Tvillingerne ser spørgende på mig.
- Hold hendes lår så langt ude det er muligt, så prøver jeg et nyt stød, piger, knurrede jeg som en liderlig hanhund, der skal vise sig overfor en tæve.
De gjorde som jeg ønskede og jeg samlede alle mine kræfter i lænder og lår, alt mens jeg lod hænderne glide ned om Babys struttende balder, der er som store bløde bowlingkugler i mit greb og prøvede et nyt fremstød - jeg gled en centi-meter eller to længere ind og sad næsten endnu mere fast.
Baby peb ynkeligt, men akten er i gang og hun skal indvies - skal...
Tvillingsøstrene sad og trak i hver sit ben, mens jeg massede på så sveden sprang af hver porre på grund af min klodsede uniform.
Hvorfor havde jeg ikke også smidt den, mens tid var. Maria havde hellere end gerne klædt mig nøgen, mens hun gejlede med mig.
Ja, det er altid nemt at være bagklog. Vi havde sikkert også været en del flere i gruppen, om medlemmerne havde været lige så kloge før, som de var i dødsøjeblikket.
Det kostede sved og rasende eder, førend jeg havde pikken halvvejs inde i Babys snævre køn, førend jeg kunne mærke "ruden" trykke mod pikhovedets sitrende nerver - hun var stadig ægte jomfru - niggerfissen!
Stadig - men ikke meget længere! Jeg måtte foretage adskillige udfald på "bassen", førend den brast som en ballon, man havde pustet for meget luft i, mens tøsen skreg af sine lungers fulde kraft og søgte at bide mig i skulderen med sine stærke perfekte tænder. Jeg bed hende i stedet, bed hende hårdt i den ene struttende brystvorte, mens jeg mærkede noget varmt og klæbrigt sile langs min pik, der stadig var solidt begravet i tøsekussen.
Helen råbte leende et eller andet, og de to søstre rullede væk fra Baby og mig, og gav sig til at kæle for hinanden i stedet. Vi havde ikke længere deres hjælp behov. Baby var indviet! Det var hendes jomfrublod, der piblede langs min pik og dryppede ud på flodbredden, hvor det hastigt blev opsuget af sandet.
- Len, åååh, det gør ondt, men fortsæt, Len, gør. Knep Baby, gør, Len, klynkede hun og klyngede sig til mig med arme og ben.
Jeg havde ikke noget valg. Tøsen ville og min pik sad stadig som i en skruetvinge i hendes køn.
Jeg gik i gang påny.
Det kostede arbejde at banke pikken til bunds i hende, men så var det også som det hele gik letttere og lettere - ved roden var pikskaftet ikke så tykt som fremme ved hovedet og midtpå, og jeg kunne kneppe hende med små hårde rytmiske stød og inden mange øjeblikke, havde hun på trods sin klynkende smerte, sin første orgasme, som "rigtig kvinde", og atter blev min pik mishandlet i hendes æltende "pikkværn", mens hun stønnede og skreg sin afmagt ud for
alverden, og hendes buttede tævekrop stod i en bue under mig.
Da hun atter slappede af forsatte jeg jutteri-et, der nu var mere afslappet og nem, da hendes kussecylinder var blevet yderlige smurt af hen-des "fisse-olie" godt opblandet med jomfru-blodet.
Hun kom samtidig med mig, anden gang, men min pik kunne ikke komme til at spytte så hårdt knugede hun om skaftet med sine stramme skamlæber. Det kunne den først, da hun slappede lidt af i skeden igen, og totalt udmattet væltede jeg ned af hendes krop, da min pik var krympet så meget, at den nogenlunde nemt kunne smutte ud af hendes smattede køn.
Hendes ene lille bløde hånd fandt min og knugede den taknemlig et øjeblik, før tvillingerne var over os med cigaretter, cognac og bløde fugtige klude til at vaske og tørre vore mishandlede trætte kønsdele med.
Længe lå jeg på ryggen med Helens arm under mit hovede, mens hun holdt en flaske cognac til mine læber og bare slappede af, mens Maria tog sig af Baby på tilsvarende måde.
- Slemt, Baby? spurgte Helen efter en tid.
- Både og, svarede negerpigen svævende og tog en voksen slurk cognac og hostede, da hun fik den stærke vædske i den forkerte hals. Hun var endnu ikke helt voksen, på alle områder, den søde Baby!
- Men nu sker det aldrig mere, skat. Fremover vil det være dig en sand nydelse at få tissemand mellem skamlæberne. Jeg taler af erfaring, kom det medvidende fra Helen.
- Jeg glæder mig også allerede, og jeg er glad over at det blev Len, der indviede mig, kom det ivrigt fra ex-jomfru Baby.
- Næh, han er ikke så værst til det der med tissemanden. Vil du have en tur til med det samme, eller...
- I er så søde, begge to, så lån ham bare. Min fisse trænger til et lille hvil ovenpå indvielsen, svarede Baby gavmildt, der om hendes afdøde moders vilje var blevet fulgt, skulle have været en foræring til en selvbestaltet "jungle-præsident" med smag for teenagerpiger - en gammel stodder, som pikken sikkert dårligt kunne stå på mere. De der ikke har tænder at tygge med vil ofte have det bedste stykke af stegen!
Og så lånte tvillingerne mig, og jeg fik ikke lukket et øje resten af natten.
Og det blev også småt med søvn i ugen der fulgte. Pigerne skiftedes til at styre båden ned ad strømmen, mens altid mindst en af dem der havde frivagt var i gang med at gejle med mig.
Så slap vi omsider ud af junglen og næsten ret ind i byen her. Floden går faktisk midt gennem byen og havnen er dens naturlige udløb i havet.
Jeg var sluppet fri af det stinkende junglehelvede med livet i behold. Jeg var rig, havde fem millioner dollars i kontanter og tre styks liderlig fitta!
Resten er historien er faktisk bare forretning, slutter Len Jönson. den fhv. smører sin lange beretning om vejen til lykke og velstand.













12. Kapitel

- Forretning, Len? spørger jeg dumt og nipper til den friske champagne, som Baby netop har skænket mig.
- Jep! Landet var lige blevet frit efter guderne ved hvor mange år under koloni-herredømme. Alle hvide snyltere var sat på porten, sagde man. Men det var rent faktisk kun de der var modstandere af det nye styre, der var stærkt socialistisk.
"South-Star" der var blevet bygget et par år før selvstændigheden, blev nationaliseret ved de sortes magtovertagelse, og godt ødelagt af skiftende beboere, der havde gjort stedet til en mellemting mellem en kaserne og en svinesti.
Nu ønskede man at hotellet skulle opstå i fordums pomp og pragt, men man havde ikke midlerne. Via en mellemmand kom jeg i kontakt med regeringen, der med kyshånd tog imod mit tilbud om at leje hotellet.
Jeg fik det kvit og frit de fem første år mod selv at sætte bygningerne i stand og sørge for at hotellet igen blev et sted, hvor diplomater og turister sværmede. Og jeg kan sige uden at prale, at det er lykkedes på mindre end to år.
Resten af landet har stadig masser af skrammer fra krigen - "Dada"s junglearme er nedkæmpet, men et par terrorgrupper tirrer til stadighed regeringen med sabotage og den slags - men det går fremad...
"South-Star" er oasen midt i det alt det triste. Her har til nu mest boet cubanske og russiske rådgivere, plus diplomater, folk fra diverse hjælpeorganisationer og pressefolk. Men med jerntæppets fald, ser vi frem til såvel vestlige forretningsmænd som turister. Ingen har fundet grund til klage...
- Og der hjælper Baby. For Baby, der er her er vel hende du har omtalt i din historie, ligesom Helen og Maria er det, ikke sandt? spørger jeg forretningsmæssigt.
- Jo, men stalden er udvidet betydelig. Er det ikke 14 piger der arbejder her foruden jer, Baby? spørger Len henvendt til den sorte næsten nøgne servetrice.
- Det burde du selv vide, Len. Du har jo prøvekneppet dem alle, svarede pigen en anelse skarpt i tonefaldet.
- Undskyld, føler du dig snydt, skat? spørger han med et drillende grin og tændte sig en frisk cigar.
- Både og, Len, svarede hun surmulende.
-Baby-tøs! Husk vi fire har en forretningsaftale, ikke en ægteskabsaftale, brummede den elegante hoteldirektør, idet han løftede sit champagneglas med en hilsende bevægelse.
- Det ved jeg, Len. Jeg klager heller ikke i den forstand. Jeg kunne bare godt tænke mig at have en mand, der var helt min egen, blev hun alligevel på sporet.
- Jaså, skat! Men det bliver altså ikke mig. Jeg vil prøve nyt fisse hele tiden, afskar Len yderligere diskussion om emnet.
- Hvad med Peter? spurgte hun fortrøstningsfuldt.
De ser begge spørgende på mig.
- Jeg har en dame hjemme i Danmark, venner, men jeg skal blive her i en uge, og imens...
- Tilfreds med hendes ydelser, Peter? spurgte Len forhåbningsfuldt.
- Absolut, svarede jeg ærligt.
- Og du kunne ikke...
Han lader det stå åbent, hvad jeg muligvis kunne tænke mig, men det skinner tydeligt igennem hvad han tænker. Foruden Baby er der de rumænske tvillingsøstre og yderligere 14 damer til rådighed for hotellets gæster – forandring...
- Jeg er en ganske almindelig mand, Len! Ikke nogen supertyr,svarede jeg med en stemme jeg gjorde lidt tristere end nødvendigt.
- Du er altså tilfreds med Baby, kan jeg forstå? bliver han ved.
- Absolut, Len. Hun er en god unge at kneppe med, svarer jeg i overenstemmelse med mine erfaringer om hende.
- Hun tilhører dig så længe i er enige, men husk at efterlade hende, når du rejser, ik"?
- Hvorfor, Len? spurgte jeg drillende tilbage.
- Hun er en fjerdedel af "South-Star", behøver jeg uddybe?
- Jeg er tilfreds som jeg har det, Len. Baby vil stå tilbage og vinke, når jeg flyver herfra i næste uge, lovede jeg højtideligt.
- Men indtil da, Peter? spurgte Baby med lysende øjne.
- Indtil da, skal du få alt det pik jeg orker at give dig, svarede jeg og mærkede at jeg ikke var alene om at afgive løftet. Min stive liderlige pik er mindst ligeså løfterig!
- Fra hvornår, Peter? forsatte hun, idet hun løb hen imod mig med udbredte arme og med et jubelskrig kastede sig i min favn.
- Nu, men...
- Frokosten er faktisk forbi, Peter, så...
Len lader resten være op til mig selv.
- Hvis du tillader kunne jeg faktisk godt tænke mig et par timers afslapning på mit værelse, mumlede jeg og sendte ham et sigende blik.
- All right, hvis det har nogen interesse vil der være reserveret bord i varieteen fra kl. 23, sluttede han.
- Hvad slags variete, Len? spurgte jeg lidt smådum.
- Den gode, og du vil i alle tilfælde være nødt til at undvære Baby to gange et kvarter, gjorde han mig yderligere nysgerrig.
- Bananen?
- Ja, plus diverse andet godt –velbekomme og god fornøjelse. Skriv pænt om os her i Zarocco, når du kommer hjem til Danmark. Den ene tjeneste, ik"...
Jeg bare gryntede, og luskede af med den nøgne, bortset fra støvlerne, Baby, jeg måtte spare al den energi jeg kunne!
Hyggelige gøremål ventede, men i mit stille sind kunne jeg ikke lade være at tænke på, hvad regeringen mon ville sige, hvis de vidste hvor "South-Star"s ”indehavere” havde sine mange millioner fra...
Resterne af "befrielses-armeen" savnede sikkert også stærkt pengene plus den last af dejlige ludere, der efter sigende skulle have været på vej til dem, som en gave fra en fond under CIA - men hvorfor gøre sig spekulationer. Jeg nød den uærlige finders gæstfrihed, og ih, hvor jeg skulle...
Baby nærmest slæbte afsted med mig. Hun ønskede pik, masser af stiv pik i sin saftende fisse, og ih hvor jeg skulle og skulle - og skulle...

* * * * *

Min avis fik fuld valuta for mine udgifter. Fik interwievs med ministre, krigsherrer, lejesoldater og ganske almindelige borgere i det krigshærgede land – og chefredaktøren var mere end tilfreds og gav mig en pæn bonus.
Nu er oplevelsen nogle år på afstand og jeg arbejder for et andet medie, og jeg vil benytte lejligheden til at fortælle, om oplevelser, som min daværene garanteret ikke ville trykke. Dem har du hermed fået!


SLUT