Jeg gik engang på kostskole, et sted på Sjælland. Her var der mange klassetrin, og vi var både piger og drenge. Jeg gik dengang i 6. klasse og var 13 år. Jeg var begyndt at udvikle mig året før, og havde på dette tidspunkt nogle pæne pige-former, men var stadig kun et barn, der sjældent tænkte på sex. Det var selvfølgelig hændt, at jeg havde forestillet mig hvordan det ville være at have en kæreste og jeg have da også kysset lidt med et par drenge. Men jeg havde endnu aldrig set en pik og havde heller aldrig ladet nogen andre røre ved mig rigtigt.

Jeg var egentlig en artig pige, som næsten aldrig gjorde noget forkert. Læste altid mine lektier og råbte aldrig op. Men en dag var jeg så uheldig, at komme til at smadre en rude, fordi en af drengene i min klasse havde drillet mig så meget, at jeg var blevet så sur, at jeg smed en sten efter ham. Det var helt ulig min sædvanlige opførelse, og da stenen ramte en rude i stedet for drengen, blev min klasselære så bestyrtet, at det eneste hun kunne finde på, var at sende mig ind til rektor.

Jeg var lamslået. Mig? På rektors kontor? Det var jo kun de værste bøller der blev sendt ind til ham. Mens jeg gik med ængstelige skridt hen mod kontoret, tænkte jeg på hvad mine forældre ville sige, hvis de vidste at jeg var blevet sendt op til rektor. De ville blive skuffede og meget kede af det. Jeg var meget ked af hele situationen.

Inde på rektors kontor, måtte jeg sidde ude i forkontoret og vente på, at en anden blev færdig med sin irettesættelse. Rektor råbte højt, og man kunne høre at han var meget vred over et eller andet. Da døren til hans kontor gik op, kom en af de store drenge ud. Han slentrede stille og roligt, som om han ikke lige havde fået en kæmpe opsang, men snarer have hørt en morsom historie og nu gik og morede sig over den.

"Er der flere?" lød det opgivende inde fra rektors kontor. "Værsgo, det er dig nu" sagde sekretæren og nikkede i retning af døren. Et lille smil kom over hendes læber, da hun så hvem jeg var. Hun havde ikke værdiget mig et blik da jeg kom ind, men nu var hun vist overrasket over at se mig.

Inde på sit kontor, sad rektor med hovedet i hænderne, og trak været hørligt. Han kiggede op med et opgivende udtryk i ansigtet. Da han så mig, blev også han en smule overrasket, og selvom han stadig så forpint ud, lagde han ansigtet i en strengere mine. "Hvad har du så lavet, min lille ven", sagde han let indbydende, men så stadig brysk på mig. Jeg. jeg."fik jeg fremstammet, men nåede ikke videre, før rektor råbte ud til sekretæren: "Karen, kan du ikke lige løbe hjem, og hente noget frokost til mig. Jeg bliver vist nødt til at spiser her i dag. Der er så meget jeg skal nå". Han vendte ansigtet mod mig: "Nå.hvad bliver det til lille pige?"

Jeg var helt ude af fatningen: "Jeg har været uartig" fik jeg fremstammet. "Jeg kom til at smadre en rude, men." længere nåede jeg ikke. Rektor var over mig som en høg: "Smadret en rude. Det er alvorligt! Kom her hen" sagde han og pegede på den kant af skrivebordet, der vendte hen mod mig."Stil dig her". Han sagde det, mens han rejste sig, og begyndte at gå rundt om bordet. "Du skal læne dig ind over kanten. Ja sådan!" Han stod nu lige bag mig: "lidt mere. Ja det er godt".

Jeg lå ind over bordet med overkroppen, og spekulerede som en gal på, hvorfor jeg skulle stå sådan. Inden jeg fik tænkt tankerne til ende, sagde han: "Jeg er nødt til at give dig smæk. Det er for din egen skyld, så du ikke ender som ham du lige så før. Han er ikke blevet opdraget i tide, så han er kørt helt ud på et sidespor. Jeg kan ikke forstille mig hvor han vil ende. Du vil ikke ende som ham, vel?" Han sagde det på en måde, så det lød helt indlysende, at det ville jeg ikke. "Ne-nej" fik jeg fremstammet.

"Nej, vel? Du bliver nød til at lære, at man skal opføre sig ordentligt. Derfor skal du have smæk." Han ventede ikke på at fuldføre sætningen, før han gav mig det først smæk i numsen. Det var fast, men ikke alt for hårdt. "Åh!" røg det ud af mig. Det var mere af overraskelse end af smerte. "Du må lære, at uartig adfærd har konsekvenser." Smæk. Denne gang sagde jeg ikke noget. "Du må lære, at hvis du ikke er en artig pige, så må du stå til ansvar. Overfor mig og overfor dine forældre." Smæk. "Åh nej!" nærmest råbte jeg.

"Nå. Så du vil ikke have at dine forældre skal vide noget, hvad?" Smæk! Denne gang var slaget lidt hårdere. "Åh.nej. Du må ikke sige det. Vil du ikke nok lade være?" bønfaldt jeg ham. "De bliver så skuffede" nærmest hulkede jeg. "Okay, men så må du lære det på den hårde måde!" Han lød en smule ophidset. "Jeg skal nok lade være med at sige det, men så må straffen her være hårdere. Ellers lærer sådan en uartig pige ikke at opføre sig ordentligt. " Smæk! Smæk! Nu begyndte slagene at trænge igennem. "Ja, ja. Bare du ikke siger det!" ivrede jeg forhåbningsfuldt.

"Så skal du trække op i nederdelen, og trække dine trusser ned!" Han lød meget streng. "Hvor.for.det?" spurgte jeg forvirret. "Fordi det gør smækkene mere smertelige, og straffen skal jo være hårdere, ikke sandt?" Igen lød det som en indlysende forklaring. Med famlende hænder rakte jeg ned efter kanten på nederdelen, og kom til at røre ved rektors bukser, idet han stod tæt ind til mig. Et lavt gisp røg ud af ham, men jeg hørte det nærmest ikke. Jeg var fuldt optaget af at hive op i nederdelen, for at han ikke skulle sladre til mine forældre. "Og så ned med trusserne din lille uartige tøs" sagde han i én lang udånding. Jeg fik fat i kanten af mine hvide bomuldstrusser med spidsen af fingrene, og forsøgte at trække dem af. Det gik ikke så godt, da jeg jo halvvejs lå på dem. "Jeg kan ikke så godt." bævrede jeg. "Så strit lidt mere med numsen, min pige" sagde rektor hurtigt. Jeg stak numsen bagud, og fik trusserne skubbet lidt længere ned. "Nu skal jeg hjælpe dig", sagde han og tog fat i trusserne og trak dem forsigtigt ned over mine balder. "Det var bedre" sagde han at flyttede sig lidt væk. "Meget bedre!" han lød pludselig glad, og jeg vovede et kig bagud.

Han stod med blikket fæstnet til min numse, at forsøgte at rette på noget i bukserne. Gud, tænkte jeg, det må jo være hans pik! Jeg kunne næsten ikke lade være med at stirre på bulen i hans bukser.

Pludselig kiggede han op. "Hvad søren, min pige, har du fået lov til at kigge?" Et let smil kom over hans læber. "Nej" skyndte jeg mig at sige og vendte blikket fremad. "Du er vist en værre en, hvad? Kunne du lide hvad du så?" Smæk. Han havde klasket sin hånd ned på min balde, men han lod den ligger der. "Jamen, jeg så jo ikke noget" svarede jeg. "Ville du gerne have set noget, da?" han fjernede hånden fra min numse. "Nej" løj jeg.

"Jamen så synes jeg du skal kigge ind i væggen overfor, og ikke ligge der og smugkigge, for så er du jo uartig igen og skal have flere smæk, ikke?" Smæk. Igen lod han hånden hvile på min balde. "Du vil jo gerne være en artig pige, ikke?" Smæk! Der lød et hørligt klask. Av! "Jo!" fik jeg sagt. "Godt så. Du har været en uartig pige, og får nu smæk for det. Gentag det!" Smæk! Av! "Jeg har været en uartig pige, og får nu smæk for det", klynkede jeg.

"Det var bedre. Og du er også færdig med at smugkigge?" Smæk! Han lød meget irettesættende. "Ja, ja. Jeg skal nok lade være" sagde jeg med let skælvende stemme. "Udmærket" sagde han og tog et skridt baglæns. Jeg kunne høre hans lynlås blive trukket ned. "Vær nu en artig pige, og lad være med at kigge." sagde han. Jeg var forvirret over, hvad han lavede med sine bukser, men taknemlig over, at han ikke gav mig flere smæk. Mine balder brændte en smule, men det var nu lidt dejligt. Jeg følte mig virkelig som en uartig tøs. Det var en helt ny fornemmelse. Pirrende.

Bagved mig kunne jeg høre, at rektor nu trak vejret i lette stød, og jeg spekulerede på, hvad han lavede, men jeg turde ikke kigge bagud. Jeg holdt blikket stift rettet mod væggen. Der hang et par billeder. Jeg så, at et af billederne reflekterede bevægelserne bagved mig, men kunne ikke se noget tydeligt. Jeg rykkede lidt til venstre, for at få et bedre kig. "Lig stille, tøs" kom det forknyt bag mig. "Du skal ligge helt stille, og ikke kigge. Ellers får du flere smæk i din frække numse. Jaaahhh.Din frække nuumsse" Han lød helt henført.

Jeg kastede et blik på billedet på væggen, og nu afspejlede det helt klart, hvad der foregik bag mig: rektor stod med sin pik i hånden og kiggede ned på min blottede numse. Mine trusser hang lidt nede af lårene, og jeg følte mig som en museumsgenstand, der blot skulle forlyste publikum. Jeg følte det som om, at hans blik brændte mine røde balder, og det var som om, jeg følte at hans blik trængte ind mellem lårene og gav ham frit udsyn til min kusse. Nu brændte den også følte jeg: Åhh.

Havde jeg sagt det højt? Jeg var ikke i stand til at bedømme, om jeg kun havde tænkt det åh eller om jeg var kommet til at sige det? Jeg kiggede nærmere på skyggerne i billedet. Jeg kunne se, at uanset om jeg havde sagt det eller ej, så ville rektor ikke have hørt det, for han var nu så optaget af at gnubbe på sin stive pik, at han ikke sansede meget andet. Øv.

Gud, var det mig der tænkte det? Var jeg ked af, at han ikke havde hørt mit åh. Ville jeg gerne have flere smæk? Jeg var helt i vildrede, og uden at tænke længere, vendte jeg hovedet mod ham, så jeg kunne se den pik ordentligt, og ikke kun konturerne af den i billedets refleksioner.

"Hvad, satan, tøs! Du er jo uartig" I det samme han sagde det, trådte han et skridt over til mig - stadig med sin pik i hånden. Jeg stirrede målløs på dens glinsende spids, der gled ind og ud af håndens favntag. Den så mærkelig ud, tænkte jeg. Gad vide hvordan den ser ud i hel figur. Lige idet jeg tænkte det, slap rektor sin pik, som om han havde hørt hvad jeg tænkte. Han var helt rød i hovedet, og stirrede intenst ned på mig: "Hvis du er så uartig en tøs, så skal du måske have lov til at smage?" Han lød hverken venlig eller sur. Nærmere ophidset. "Vend dig om, lille tøs!" sagde han samtidigt med at han gav mig et ordentlig smæk i numsen. "Uhh!" udbrød jeg. Igen nærmere overrasket end på grund af smerter.

"Jeg sagde: vend dig om" hvislede han, og jeg gjorde som han sagde. Han lagde sine hænder på mine skuldre og pressede mig ned på knæ. "Tag den i munden og sut, tøs" hvislede han videre. Jeg turde ikke gøre andet, selv om jeg ikke rigtig forstod hvad alt dette her gik ud på. "Jaaahhh, det er skønt, din lille uartige tøs. Det er godt. Sut hårdere!"

Jeg viste ikke rigtigt hvad eller hvordan jeg gjorde, men det virkede åbenbart som han ville have det. Han begyndte at lave små stød ind i min mund, og jeg fik svært ved at holde den væk fra svælget, og begyndte derfor at få brækfornemmelser. Han må have hørt det, for pludselig trak sin pik ud af munden på mig, mens han febrilsk rykkede frem og tilbage på pikken. Den var nu fedtet og klistret, og jeg mærkede hvordan en tråd af et eller andet strakte sig fra min mund og over til hans pik. "Åhhh.Det var skønt, lille mær. Du er sgu for lækker.. Din dejlige lille numsen og din lille lyserøde tissekone..arghhh." han var helt væk nu, og jeg begyndte at spekulere på, hvad der nu ville ske? Men inden jeg kunne nå at gøre andet end at se på hans stive, fedtede pik glide frem og tilbage lige ud fra mit ansigt, og lufte den ramme lugt den udsendte, begyndte den at sprøjte. Slask, slask. Den pumpede hed sperm ud i mit ansigt, og jeg følte hvordan det gled ned over mit ansigt og ned på hagen, hvor det begyndte at dryppe ned på min skjorte. Jeg var chokeret. Jeg viste at det ikke var tis, for det havde vi snakket om adskillige gange i frikvarterene, men jeg vidste ikke rigtigt hvad det var. Kun at man kaldte det sperm eller sæd, og at det nu flød ned over mit ansigt og ned på min skjorte. I dette vanvid, begyndte jeg at spekulere på, hvordan jeg skulle få det af min skjorte, så de andre i klassen ikke skulle se, at jeg havde været en rigtig uartig pige oppe hos rektor.

"Her, min pige. Tør dig med det" det var rektor der gav mig noget papir. "Det her skal jeg nok lade være med at sige til dine forældre, men så må du forstå, at det er for at give dig en lærestreg. Det forstår du godt, ikke?". Han så venligt og opmærksomt på mig. "Jamen, min skjorte." begyndte jeg med et snøft, selv om jeg egentlig ikke var ked af det. "Det skal du ikke bekymre dig om. Karen kommer med en til dig om et øjeblik" han smilte nu bredt. "Du skal bare lige fortælle mig, om du har forstået, og om du er en uartig lille pige eller ej" Hans venlighed forsvandt til gengæld for hans strenge mine.

"Ja, ja. jeg har forstået. Jeg skal lade være med at være en uartig lille pige." I det samme trådte Karen ind: "Øv, Henrik. Du kunne sgu da godt have ventet på mig". Rektor så op: "Ikke bande, Karen, eller skal du også have smæk?" Karen ignorerede ham, og kiggede på mig med et smil: "Så, søde skat. Tag nu din skjorte af, så skal du få den her". Hun holdt en ny skjorte frem.

Jeg gjorde som hun sagde, for jeg er egentlig en artig pige.