Arne var en dreng på 17 år. En stor dreng af sin alder. Han dyrkede atletik på højt niveau, og var ved at gøre sit navn verdensberømt – i hvert fald i Århus! – i forbindelse med hans flotte resultater i 10-kamp.
Som et resultat af den hårde træning var hans krop blevet flot og veltrænet, langt ud over hvad en gennemsnitlig 17-årig kunne præstere.
Arne var også flaske- og alt-mulig-dreng i den lokale Dagli’brugsen, hvor han arbejdede et par timer hver dag, inklusive lørdag, med at smide rundt med tomme og fulde kasser, et arbejde der gik som en leg på grund af hans gode armkræfter. Ejerne af supermarkedet var en mand på 32 år, Jakob, og hans 6 år yngre kone, Annemette.
Jakob gik meget op i sin forretning, så meget at han i perioder ganske glemte sin kønne kone og hendes behov. Hun på sin side var en sund ung kvinde, med en ung kvindes lyster, så hun begyndte at se sig om efter en, der kunne stille hendes trang til sex… og lige for næsen af hende gik Arne rundt med nøgen overkrop. Det var sommer, og hans muskuløse torso glinsede af sved i den varme julisol.
Annemette så, nød og drømte om den flotte unge mand, men han var jo kun et stort barn og derudover en ansat i forretningen, og man skulle ikke blande fornøjelser og arbejde sammen – ikke på den måde i hvert fald! Så Annemette nøjedes med at se, nyde og drømme.
Lidet anede hun, at Arne drømte det samme som hun – med modsat fortegn, selvfølgelig. Han havde altid syntes, at chefens kone var en flot kvinde, og her i sommertiden, hvor tøjet var tyndt og småt, var det næsten pinefuldt at se hende gå rundt uden at måtte se eller røre.
Arne var ingen nybegynder med damer, han vidste godt, at hans krop virkede tiltrækkende på mange piger, og han havde tidligere ofte benyttet sig af det, men på det sidste var han begyndt at savne noget andet og mere end uforpligtende og kun kortvarigt tilfredsstillende sex; men Annemette var jo en voksen kvinde og oven i købet chefens kone, så Arne nøjedes med at se, nyde og drømme.
Og sådan gik de begge og så, nød og drømte om hinanden indtil den torsdag, hvor Jakob skulle til møde med en mulig ny storkunde i nabobyen, så Annemette og Arne var alene om at passe forretningen.
Da der på et tidspunkt blev stille i butikken, gik Arne ud for at stille de tomme flakser over i skuret. Annemette fandt på en undskyldning for at smutte ud på lageret, så hun kunne nyde, hvordan musklerne i Arnes ryg arbejdede, når han smed rundt med de fulde kasser, og hvordan sveden løb ned af ham. Hun mærkede en næsten pinefuld sammentrækning i underlivet, og hendes fantasier overvældede hende et øjeblik, lige til der lød et brag og Arne lå på jorden med en bunke knuste flasker rundt om sig. Han var snublet og havde tabt kassen, han bar på.
Annemette løb hen til ham uden at ænse glasskårene, bekymret for om Arne var kommet slemt til skade. Det var han heldigvis ikke, men blodet løb fra en hudafskrabning på knæet. Annemette insisterede trods Arnes protester på at rense såret med det samme, så der ikke skulle komme betændelse. Hun fandt en ren, fugtig klud og begyndte at duppe blodet af.
Arne sad og så på hende imens, eller rettere – han sad og så ned i den dybe udskæring i hendes lette sommerbluse. Der var frit udsyn til en flot kavalergang, og Arne konstaterede, at Annemette havde en lille hvid Bh på, som ikke kunne forhindre de flotte bryster i at sitre i takt til hendes bevægelser. Synet gjorde så stort indtryk på ham, at lemmet begyndte at svulme, en tilstand der meget hurtigt blev meget svær at skjule.
I det mindste for Annemette som jo sad med hovedet i præcis den rigtige højde til at se, hvordan Arnes korte bukser pludselig begyndte at forandre form i skridtet.
Hun blev noget overrasket, men formåede at holde masken. Da hun skævede op, så hun retningen af Arnes blik, og varmen bredte sig i hendes seksuelt underernærede krop. Jakob havde haft meget travlt på det sidste, og når han endelig gik i seng, faldt han i søvn med det samme, så stakkels frustrerede Annemette måtte ligge og tilfredsstille sig selv, mens hun bed i dynen for ikke at larme for meget, når hun kom.
Det lykkedes Annemette at lade som ingenting, men hendes duppen på det overfladiske sår blev blidere, og det lykkedes hende at få skjorten til at åbne sig lidt mere. Arnes bule blev endnu større, og en svag rødmen bredte sig på hans kinder, da det gik op for ham, at Annemette kunne opdage hans tilstand, hvad øjeblik det skulle være.
Annemette var imponeret af bulens størrelse, og hun kunne tydeligt mærke, hvordan underlivet krympede sig af længsel efter at mærke noget stort, hårdt og varmt. Et brus af lyst skyllede gennem kroppen og opløste alle forbehold og gustne tanker om at bevare chef-ansat-distancen – kun kroppens opsparede behov talte for Annemette i de sekunder. Hånden med kluden gik i stå, og hun så op på ham med et lille smil.
”Hva’ søren Arne. Kan du ikke tåle, at en dame rører ved dig?” Arne sad som lammet. Han var afsløret; Annemette havde opdaget hans rejsning! Hvor pinligt! Hans lette rødme blev til en ildrød blussen, og han flyttede omgående blikket fra det fristende syn af størstedelen af Annemettes bryster til en pludseligt umådelig interessant plet på asfalten.
Annemette nød den magt, hun nu havde over Arne. Meget overlagt knappede hun de 3 øverste knapper i skjorten op, så Bh med indhold blev helt afsløret. Arne kunne ikke undgå at bemærke det, og hans blik blev uimodståeligt draget til Annemettes uomtvistelige ynder. Han sank voldsomt, mens Annemette lod ham kigge.
”Vil du se mere?” spurgte hun dæmpet. Arne nikkede voldsomt. Glemt var enhver erfaring med piger, lige nu var han på et stadie svarende til en nervøs jomfru. Annemette lod en knap mere springe og gav derved Arne frit syn helt ned til navlen. En knap mere blev åbnet, flige blev trukket til siden, og nu sad Annemette så godt som nøgen til livet, kun den lille hvide Bh skjulte stadig noget hud. Hun havde en flot krop, det vidste hun, og Arnes stive blik bekræftede det.
Annemette havde ham nu lige, hvor hun ville have ham. Med en doven bevægelse rakte hun hænderne om på ryggen og fandt Bh’ens spænde. Hun havde fået den ene hægte op, da klokken inde i butikken ringede. Der var kunder. Annemette kom med en dæmpet ed, og fik skyndsomst skjorten på igen.
”Du bliver her”, sagde hun til Arne og forsvandt ind i butikken. Arne sad et øjeblik, så var det som om han vågnede. Hva’ hulen gjorde han nu? Det var ganske tydeligt, at Annemette var ude på noget, og han mente også at vide hvad. Spørgsmålet var bare, hvad han gjorde. Blev han eller smuttede han væk, mens legen var god? Nysgerrigheden sejrede. Hvor langt ville Annemette mon gå? Han ville ikke have det mindste imod, hvis hun gik hele vejen, det ville nok være for optimistisk, trods alt, men man kunne da håbe… Så Arne sad stadig, hvor hun havde forladt ham, da Annemette kom ud i gården igen. Hun blev glad, for hun havde halvt om halvt ventet, at han ville være forduftet. Kløen i skødet begyndte igen med fornyet kraft, faktisk havde hun stået og ekspederet og samtidig været meget bevidst om, at safterne var begyndt at sive dernede og gjorde trusserne fugtige.
Hun stillede sig hen foran ham.
”Skal jeg knappe op igen?” spurgte hun med et lille smil og et glimt i øjnene, som Arne bedst kunne beskrive som lystent. Måske hun virkelig ville gennemføre det, tænkte han. Det ville være som at få julegave i juli – uventet men dejligt.
Arne nikkede, denne gang noget mere bevidst. Annemette bemærkede ændringen og forstod, at han var kommet over det første chok. Det var kun godt, hun kunne ikke bruge en bovlam ungersvend til noget. Det var en lille by, og hun havde hørt rygter om Arnes bedrifter, både på atletikbanen og med byens unge hunkønsvæsener. Tanken om at hun var den næste fik et par dråber mere til at sive ud i trussestoffet.
Denne gang nåede hun kun 2 knapper, før klokken ringede hun igen. Med et opgivende suk kiggede hun på uret. Der var endnu 25 minutter til lukketid.
”Bliver du og hjælper med at lukke butikken?” spurgte hun. ”Jakob kommer ikke hjem før engang sent på aftenen.” tilføjede hun for at være helt sikker på, at Arne forstod meningen. Arne sagde ja, og begyndte så at feje glasskår op, mens Annemette passede kassen.
Klokken var kun lige 17:30, da Annemette drejede nøglen om. Et par sene kunder måtte mod sædvane gå forgæves, for Annemette havde ikke den fjerneste lyst til at betjene dem. Nu skulle hun nemlig betjenes af Arne, og det kunne ikke gå hurtigt nok.
Da Annemette kom ud i gården, var Arne væk. Et øjeblik sank hjertet helt ned i tæerne, men så hørte hun ham skubbe noget rundt inde i skuret. Åh Gudskelov, han var her stadig. Annemettes hjerte faldt en smule til ro, kun for at race af sted igen, da Arne dukkede op. Et stik af dårlig samvittighed gik gennem hende. Var hun ikke i færd med at gøre noget forfærdeligt galt? Knægten var jo kun 17 år, 9 år yngre end hende. Kunne hun være bekendt at udnytte ham på den måde? Så, så Annemette udtrykket i hans øjne, og blev pludselig i tvivl om, hvem der ville komme til at udnytte hvem, for der luede en lidenskabelig ild i det blik. Der var ingen tvivl om, at Arne var lige opsat på et eventyr som hun selv. Hun så ned af ham og blikket stoppede ved bulen i hans bukser. Den var ikke nær så stor som tidligere, men for hendes øjne begyndte den igen at vokse. Annemette glædede sig inderligt til at stifte nærmere bekendtskab med den tilsyneladende ganske store ynglekæp, som Arne gik rundt med mellem benene. Hendes trusser var endnu ikke helt tørre, og fugten begyndte allerede at melde sig igen.
”Kom.” sagde hun bare til Arne, og han fulgte med Annemette indenfor og videre op af trappen til privaten. Annemette havde i et ledigt øjeblik været oppe og trække gardinerne for. Ingen grund til at underholde naboerne med, hvad der snart skulle ske.
Annemette havde kun lige lukket døren, da hun mærkede Arnes hænder på sine hofter bagfra. Hun blev stående stille og nød, hvordan han med sikre hænder knappede skjorten op og trak den af hende, hvorefter han åbnede Bh’en, som gik samme vej som skjorten. Stadig stående bag hende rakte Arne rundt og hans varme hænder lukkede sig om Annemettes bryster. Det var ikke til at mærke, at hun var en del ældre end de andre piger, Arne have været sammen med, for Annemettes bryster var stadig så faste som en teenagers.
Annemette lagde hovedet bagover, på Arnes skulder, og nød hans hænder, som hurtigt fik brystvorterne til at vokse sig store, faste og følsomme. Det var tydeligt, at Arne ikke var en nybegynder, kunne Annemette mærke. Han vidste, hvordan han skulle gøre det godt for hende, og ihhh… hvor hun trængte til det.
Annemette trak vejret hurtigt, da Arnes ene hånd gled ned over hendes flade mave og begyndte at lukke bukserne op. Det tog ham ikke mange øjeblikke, så var knap og lynlås ordnet, og Arne kunne krænge det øverste af bukserne et stykke ned. Hånden fandt den lille trusse, og legede lidt med kanten af stoffet, inden fingrene fandt ind under dem, ind til den trekantede skov af bløde hår på Annemettes venusbjerg. Hun stønnede lidt nu, hele hendes krop dirrede af forventninger, og lysterne strømmede ud fra de punkter, hvor Arnes hænder afleverede deres kærtegn.
Annemette rakte en hånd bagud og placerede den på Arnes store bule. Han pressede den imod Annemettes søgende hånd, så hun kunne kæle for den gennem det tynde stof. Arne brummede, det var alt for længe siden, han sidst havde været sammen med en pige, så det gjorde godt at mærke en hånd dernede igen, især når det var Annemettes. Arne havde allerede bestemt sig for at gøre sit allerbedste for Annemette, for han ville gøre sit til, at det her ikke ville blive første, sidste og eneste gang. Hvis Jakob ikke kunne sørge for dejlige Annemette, så skulle Arne nok gøre det for ham – med glæde! Arne søgte længere ned, håndfladen blev kildet af de bløde hår, men det betød ikke noget, for med spidsen af langfingeren kunne Arne nu mærke det forreste af Annemettes skød. Det var blødt og meget varmt og kun en anelse længere inde var det også fugtigt og glat. Arne fedtede fingeren godt ind i Annemettes safter, skubbede den en smule længere ind og bøjede så det yderste led. Annemette stønnede højt og slog med hofterne, for Arne havde med næsten uhyggelig nøjagtighed rørt lige omkring hendes klitoris. Arne bøjede og strakte leddet et par gange, og Annemette gav næsten efter i knæene, så godt gjorde det.
”Lad os gå ind i soveværelset, inden jeg falder om på gulvet”, mumlede Annemette stakåndet. Arne slap hende med det samme, han ville gerne kunne komme bedre til Annemettes dejlige krop, og han var også temmelig spændt på at se alt det, han indtil nu kun havde rørt ved. På vejen smed Annemette bukserne helt, så hun gik det sidste korte stykke i små kridhvide trusser, der sad lidt skævt og ditto sokker.
Annemette vendte sig om mod Arne og smilte. Hun var glad for det beundrende blik hun fik fra ham, mens han slugte hendes velskabte og velholdte krop med øjnene. Hun er godt nok en flot pige, tænkte Arne. Det hele sidder, hvor det skal og der er lige tilpas af det hele. Specielt brysterne var imponerende, de stod i en pæn størrelse C kækt ud i luften, kronet med store mørkerøde, opsvulmede vorter. Arne fik en helt ubetvingelig lyst til at kysse og smage dem, så han tog de to skridt der skilte dem, sænkede hovedet og lod munden omslutte den ene stive vorte. Hans tunge svirpede hen over den spændte, tynde hud, og det fik Annemette til at gispe. Det føltes så dejligt.
Annemette var helt i sine lysters vold. Arne havde indtil nu vist sig mere erfaren, end hun havde turdet håbe, og han lod ikke til at være bange for at gå på. Det skulle nok blive godt, dette her. Hun ville indtil videre lade Arne bestemme og så se, hvad han fandt på.
Arne havde intet imod, at Annemette tilsyneladende overlod initiativet til ham. Han havde masser af ideer og en af dem satte han i værk med det samme. Blidt tog han om Annemette og lagde hende ned på sengen. Annemette fik en fornemmelse af Arnes fysiske styrke ved den lethed, hvormed han sænkede hende ned på madrassen, og det ophidsede hende. Et stort stærkt handyr var lige hvad hun kunne bruge.
Da Annemette lå fladt på ryggen, satte Arne sig på sengekanten og fik ubesværet lirket de små trusser af hende. Også sokkerne forsvandt og nu lå Annemette ganske nøgen foran ham. Brysterne struttede i to smukke høje og den mørke trekantede dusk virkede som en magnet på Arnes øjne og et øjeblik efter på hans hånd. Han legede lidt med hårene, inden han smuttede ned til varmen og fugtigheden, som han vidste ventede på ham. Annemette stønnede dæmpet, men inderligt, da hun igen fik besøg på sin klitoris af Arnes erfarne fingre.
Den knægt forstår virkelig at gøre det godt for sin partner, tænkte hun, da en særlig stor bølge af lystfornemmelser for gennem kroppen. Jeg er glad for, at det nu er mig, han bruger sin kunnen på. Længere nåede Annemette ikke at tænke, for en rød tåge lagde sig over hende, idet Arnes nu havde sat sin anden hånd ind også, og fingrene på denne havde travlt omkring hendes skedeindgang.
Ti fingre i hendes skød plus en mund og tunge på de to bryster skiftevis kunne Annemette ikke holde til ret længe. På få minutter fik Arne fremtryllet Annemettes første orgasme den eftermiddag og aften. Hendes krop bølgede i kramper, da udløsningens voldsomme følelser tordnede gennem den trængende krop og sjæl, og hun skreg højt af fryd og forløsning. Alt for lang tids tvungen afholdenhed blev skyllet ud af Annemettes system i en enestående rus.
Til sidst klingede det dog af og efterlod hende tungt åndende på sengen, mens Arne tavs så til. Voldsomheden i Annemettes udløsning havde overrasket ham grundigt, aldrig før havde han set nogen komme så vildt og længe. Han blev siddende stille og nøjedes med at lade en hånd nusse Annemettes mave ganske blidt, til hun blev sig selv igen.
Da det var overstået, smilte Annemette kærligt til sin unge elsker. Det var flere år siden, hun sidst havde haft en så kraftig orgasme, og hun var Arne dybt taknemmelig. Hun satte sig op i sengen og kyssede Arne, det første kys de gav hinanden, men Annemette skulle nok sikre sig, at det ikke blev det sidste. Dette unge naturtalent ville hun ikke lade slippe fra sig frivilligt.
Det blev til et langt inderligt kys, før de slap hinanden ”Tak, Arne”, sagde Annemette. ”Jeg trængte virkelig til det, som du nok bemærkede.” Arne nikkede. Det havde han bestemt bemærket, det havde været umuligt andet.
”Har du det ikke godt med Jakob?” spurgte han forsigtigt.
”Jo såmænd, men han er altid for træt til at give mig det, du lige har givet mig.” svarede Annemette.
”Det forstår jeg ikke. Hvis jeg havde sådan en dejlig dame som dig hver aften, ville jeg ikke få søvn nok, tror jeg.” Annemette smilte kærligt og rørt til ham. ”Det var pænt sagt, Arne.” ”Jeg mener det skam”, sagde Arne og som for at understrege det, lagde han igen hånden ned til hendes skød og kælede blidt rundt. Annemette trak maven ind, hun kunne mærke, at hun allerede var klar til mere.
”Hvis du vil have det, vil jeg meget gerne forkæle dig lidt”, sagde Arne forsigtigt.
”Forkæl du mig bare”, svarede Annemette glad. Hun var allerede fuld af forventning. Hun havde dog ikke forventet det, der skete. Arne kravlede nemlig ned mellem hendes lår og lagde sig tilrette. Han skilte forsigtigt skamlæberne og begyndte så at slikke Annemette.
Annemette gispede højt. Hun var vild med at blive slikket, men det var noget, Jakob ikke gjorde særlig tit, han ville fortrinsvis elske. Men nu lå der en dernede, som hellere end gerne ville, og Annemette nød det, mens Arne labbede hendes væde i sig, så Annemettes skød glinsede af saft og spyt.
Åhhh hvor var det godt, Annemettes underliv gik op og ned og fra side til side, i takt med at Arnes ivrige tunge svirrede rundt fra skamlæber til klitoris til skedeindgang og tilbage igen. Hele Annemettes underliv snurrede af de lystfornemmelser, Arne fik tryllet frem med sin ferme tunge og hjælpende fingre. Hun drev af sted på tåger af lyst i en lykketilstand hun ikke kunne huske, hun havde oplevet før. Alt Annemettes liv og opmærksomhed var koncentreret i og omkring det skød, som Arne behandlede så dygtigt.
Kun alt for hurtigt gav Arnes indsats resultat. Igen vred Annemettes krop sig på sengen i orgastisk nydelse, og igen skreg hun sin lykke over genfunden seksualitet ud til alverden, mens Arne igen var imponeret vidne til hendes udløsning.
”Du er for god ved mig”, mumlede Annemette, da hun var blevet menneske igen.
Det mente Arne ikke. Annemette fortjente kun det bedste.
”Du risikerer, at jeg ikke slipper dig igen”, sagde Annemette, halvt i spøg, halvt for at lodde Arnes reaktion.
”Jeg vil skam hellere end gerne være sammen med dig igen”, kom det umiddelbare og fuldstændig sandfærdige svar fra Arne.
”Det glæder mig, for jeg vil også gerne opleve meget mere af det her sammen med dig”, sagde Annemette glad. Hun lagde sin hånd på Arnes stadig stive lem og kælede for det, så Arne skælvede af fryd. Hun smilede til ham.
”Nu er det vist mig, der skal gengælde lidt af den glæde du har givet mig.” Hun kravlede ned i sengen, så hun bedre kunne komme tæt på det stolte, knejsende lem. Annemette beundrede dets størrelse, det var helt sikkert både længere og tykkere end Jakobs, og han havde ellers store tanker om sin manddom. Hovedet var halvt blottet, rødt og helt udspilet og glat. Annemette kunne tydeligt mærke pulsslaget i skaftet, som hun holdt det i hånden. Hun så frem til at mærke det inden i sig, det måtte kunne fylde hende helt ud. Annemette smågøs af bare forventning. Men først skulle denne flotte og talentfulde unge mand nyde – og nydes! Annemette brugte den ene hånd til at kæle for skaftet, mens den anden blidt og forsigtigt legede med den spændte pung. Den virkede tung og udspilet, så hun var ret sikker på, at den ikke var blevet tømt for nylig. Sådan var det i hvert fald med Jakob, når han endelig tog sig sammen til at vise hende lidt interesse i sengen.
Den tilstand skal jeg nok være kvinde for at ændre, tænkte Annemette og holdt lidt fastere om det dunkende lem. Gad vide om der er nok til, at han kan komme to gange. Skal jeg tage chancen og give ham et blowjob først, eller skal jeg gøre det sikre? Jeg vil så gerne mærke ham oppe i mig, når han sprøjter, men det skal ikke være ti sekunder efter, han har stukket den ind.
Annemette havde nu ikke behøvet at spekulere. Arne havde godt styr på sit lem og var så viril som nogen 17-årig. Derudover havde Annemette ganske ret. Det var en tre ugers tid siden, han sidst havde været sammen med en pige, lækre Signe fra klubben, men det havde mest været et behagelighedsknald for at blive tømt. Arne gad ikke onanere, det var meget sjovere at bruge en af de mange villige piger.
Men med Annemette var det anderledes; her var ikke noget med at gøre det for sjov eller af bekvemmelighed, hun var speciel og af en helt anden klasse end de løse piger.
Derfor lå Arne stille og lod Annemette kæle for sig, kun hans hånd lå og nussede Annemettes faste balder. Annemette havde taget sin beslutning i tillid til Arnes evner, og lod tungespidsen strejfe blidt som en sommerfugl rundt på det spændte hoved, hvad der fik Arne til at gispe højt, for de florlette berøringer sendte elektriske stød gennem hans krop. Da Annemette var tilfreds med Arnes reaktion, blev hun lidt mere nærgående, tungen svirpede rundt på og om hovedet og op og ned langs skaftet, til Arne ikke kunne ligge stille af bare fryd. Det var signalet til Annemette om, at nu var det tid til at gøre noget alvorligt ved det.
Annemette var så sandelig ingen nybegynder i det at slikke og sutte en mand, og det fik Arne nu bevis for. Aldrig før havde han oplevet en så livlig mund, tunge og hånd, og det stod meget hurtigt lysende klart for ham, at de piger han indtil nu havde prøvet det her med, var de rene novicer i sammenligning med Annemette.
Arne endte med at stødte febrilsk ind i Annemettes mundhule, han kunne slet ikke styre de vilde lyster, som Annemettes ferme arbejde udløste i ham. Han var ikke længere den selvsikre dreng, som havde styr på det her; Annemette havde med sin overlegne teknik forvandlet ham til et gispende og stønnende vrag, som ikke kunne komme til klimaks hurtigt nok.
Det varede såmænd heller ikke længe, før Annemette kunne mærke kraftigere bevægelser i lemmet end pulsslaget. Pungen trak sig op mod underlivet, og nede ved roden begyndte en pumpende bevægelse, der hurtigt forplantede sig opad, mens Arne stønnede vildt og skød underlivet i vejret, så lemmet gik langt ind i Annemettes mund, næsten helt ned i svælget. Hun gispede kort, men var klar til at tage imod det første kraftige sprøjt, som Arne med et undertrykt brøl sendte ned i hendes hals. Annemette sank, slugte og suttede, alt imens Arne i en voldsom skudserie udspyede sin opsparede sæd som en vulkan i udbrud.
Men alt har en ende og det havde Arnes orgasme også. Da Annemette havde suget ham tom, faldt han tilbage på sengen, tungt åndende. Først nu opdagede han, at han havde klemt Annemettes balde så hårdt i sin rus, at der var et stort rødt mærke på den. Han blev lidt flov og fjernede hurtigt hånden, men Annemette smilte bare.
”Bare rolig, Jakob vil ikke komme til at opdage noget. Når han kommet hjem i aften, vil jeg ligge og sove de uskyldiges søvn.” Hun sendte ham et smil mere og et blik, som var langt fra uskyldigt.
Hun kravlede op til ham igen og kyssede ham. Arne kunne svagt smage sin egen sæd, men han glemte det hurtigt, for Annemette kyssede pokkers godt. Han håbede, at det ikke ville vare længe, før han var klar igen, for nu havde han vældig lyst til rigtig at elske hende. Hvis hun var lige så god til det som til at kysse og sutte, måtte det blive en oplevelse af dimensioner.
Annemette håbede også, men hun gjorde lidt mere end at håbe. Hun lå og legede ganske stille og roligt med det noget skrumpede lem, og hun opfordrede uden ord Arne til også at genoptage sit kæleri for hende. Arne var ganske som ventet lydhør og villig, og snart var der god gang i de gensidige kærtegn. Arne fandt igen de faste bryster med de svulmende vorter med munden og det stadigt fugtige skød, der bød de ivrige fingre mere end velkommen. Da han nulrede forsigtigt omkring klitoris og hørte Annemettes små støn i sit øre, tændtes ilden i ham og blodet rullede atter hastigt og varmt.
Annemette mærkede til sin udelte glæde, hvordan det rykkede i pølsen, og hvordan slapheden forsvandt og blev erstattet af den hedt ønskede stivhed. Da hun var sikker på, at det ikke kun var en midlertidig bedring i tilstanden, afbrød hun kysset.
”Skal du eller må jeg?” spurgte hun med strålende øjne.
”Hvilket?” spurgte Arne let uforstående. Hvad mente hun? ”Være øverst, selvfølgelig!” sagde hun med et lille grin.
Arne grinte tilbage. ”Du må!” ”YES!” udbrød Annemette glad og lod sin smækre krop glide op ovenpå Arnes mave, som var en ægte six-pack. Hun elskede at være øverst, at have kontrollen over det svedige mandfolk under sig og selv have styr på, hvor meget stimulering hun fik i et givet øjeblik. Arne på sin side var vild med at se pigen hoppe rundt ovenpå sig, se brysterne svinge og danse deres elskovsdans for hans grådige øjne, alt mens deres øjne blev mere og mere fortinnede af lidenskab.
Så det var to forventningsfulde mennesker, der lå sammen i sengen og nød det magiske øjeblik, hvor Annemette fattede om det igen fuldt erigerede lem og førte mod porten til sit allerhelligste kærlighedstempel. Begge stønnede lavt, da hovedet gled ind mod og så igennem skedens snævre portal og videre ind, ind, til det var fuldt begravet, og Annemette gispede ved fornemmelsen af at være helt fyldt ud, udspilet, stoppet til randen og til bunds med Arnes store, varme, hårde og åh så skønne lem.
Arne havde ikke troet, at Annemettes skede ville være så stram og levende. Tæt lå den om lemmet, pulserende greb og slappedes dens muskler om stangen, så det var en fryd at lægge lem til. Hun kunne til enhver tid konkurrere med langt yngre piger, også på det område.
Da Annemette havde siddet oven på Arne et øjeblik og vænnet sig til den berusende følelse af langt om længe igen at have et varmt pulserende lem oppe i sig, og endda et der var en del større end det, hun fik for lidt af, løftede hun sig roligt, så erfarent at kun halvdelen af hovedet og ikke andet forblev indenfor i varmen, mens resten af det store lem var ude i fri luft. Så sank hun ned over det, denne gang i et hurtigt fald, så lemmet dunkede mod det øverste af skeden, hvilket næsten fik hende til at skrige af utæmmet lyst. Hold kæft, hvor var det dog skønt at mærke et så stort og stift lem oppe i sig. Nu ærgrede hun sig kortvarigt over, at hun ikke noget før havde taget affære, i stedet for at gå og dagdrømme. Når nu virkeligheden var så meget bedre end selv den bedste fantasi, hun havde haft i de sene, trængende aftentimer, mens Jakob lå og snorkede ved siden af… Men hvorfor ærgre sig, når nu drengens herligt fyldige lem i dette hellige øjeblik var dybt begravet i hendes våde, kåde skød. Det var meget mere givende at nyde øjeblikket, og det gjorde Annemette i fulde drag. Hun inddrak oplevelsen som en tørstende i ørkenen drikker vand fra en pludselig opdukket oase. Hun nød hver lille bevægelse, hver gang lemmet gled ind og pressede skedevæggene fra hinanden, hver gang det store hoved trykkede på G-punktet, hver gang hendes klitoris blev trykket mod Arnes skamben, så lynene strøg gennem hendes underliv. Hun LEVEDE! Hun ELSKEDE! Hun var KVINDE! Annemettes himmelflugt blev ved og ved, for Arne havde fået taget det værste overtryk og kunne holde til en del, og det var godt det samme, for Annemette var krævende i sin lidenskab og hunger efter sex. Hun fik hurtigt et par små orgasmer ved den blotte følelse af Arnes velvoksne lem i sin snævre, alt for lidt brugte skede, men det var intet mod den, hun mærkede var ved at bygge op. Det summede i brysterne, i skødet og i maven og ryggen, ja helt nede fra knæene byggedes en orgasme af orkanagtig styrke op, som, da den endelig brød igennem for fuld styrke, sendte hende lukt op mellem stjernerne, helt og aldeles kappede den forbindelsen mellem jorden og Annemette. Hun svævede rundt i altet, i en nydelse så intens at hun ikke troede det muligt, før det gik op for hende, at det rent faktisk VAR hende selv, der oplevede dette ultimative øjeblik af fysisk fryd og gammen.
For Arne var det også et vidunderligt øjeblik. Den kvinde han havde attrået i stilhed i lang tid, vred sig på hans lem i en vild orgasme og der var mere i ham endnu, det vidste han, så da Annemette på det nærmeste brød sammen ovenpå ham i de sidste trækninger, tog han initiativet. Annemette blev lagt ned på maven, Arne løftede ubesværet hendes hofter og trykkede det glinsende våde lem til bunds i den heftigt vibrerende skede. Annemette gav sig, hun var knap kommet til sig selv og den heftige indtrængen var næsten for meget; men et par dybe stød vækkede hendes store behov igen, hun ville have mere, hun kunne få mere, og så til helvede med at hun ville have svært ved at gå i morgen. Hun løftede måsen og tog imod alt, hvad Arne kunne give, og det var ikke så lidt. Han havde sat et gevaldigt tempo, lemmet fór ind og ud, så svuppe- og klaskelyde fyldte rummet, blandet med Arnes og Annemettes fælles lyde af fælles lidenskab. Aldrig havde sengen været udsat for så voldsom en sammenkobling af legemer, men den tog det uden at knirke.
Annemette tog det knap så pænt, hun skreg sin orgasme ud, mens Arne stædigt fortsatte med at bearbejde den vilde krop under sig. Nu fik Annemette kompensation for den langvarige afholdenhed, så det forslog. Hun gled fra klimaks til klimaks, aldrig havde hun troet, at hun var i stand til at komme næsten uafbrudt i så lang tid, men det var lige, hvad Arnes tøjlesløse brug af hendes krop fik hende til.
I et klart øjeblik fik hun set op på Arne, og det var tydeligt, at han ikke havde langt igen.
”Vend mig om. Jeg vil se på dig, når du kommer.” bad hun med skælvende stemme.
Arne opfyldte hendes ønske øjeblikkeligt, for han kunne også godt tænke sig at se Annemettes ansigt og øjne, når han om lidt slap en ny storm af sæd løs, og denne gang det bedste sted af alle, helt oppe i bunden af hendes stramme skede, som havde givet ham en så intens nydelse, at han ikke helt havde fattet det endnu, han havde bare en tåget fornemmelse af at være midt i en once-in-a-lifetime oplevelse.
Annemette væltede rundt, Arne kastede sig over hende, pressede endnu en gang det store lem til bunds og så kørte han løs som et stempel i en tætsluttende cylinder. Annemette jamrede i en blanding af nydelse og let smerte, for hun var godt brugt nu, men havde stadig ikke fået helt nok. Hun manglede finalen, men af Arnes anstrengte ansigtsudtryk og forpinte lyde kunne hun læse, at det var lige op over. Og ganske rigtigt, mindre end 30 sekunder senere, stønnede han helt nede i halsen, stivnede et splitsekund, hvorefter han hamrede lemmet til bunds i et voldsomt stød og kom. Annemette mærkede den varme væske bryde frem langt derinde, og opfyldelsen af hendes inderste ønske for denne dejlige dag fik hende til at komme øjeblikkeligt. Hun klamrede sig til ham, mens han i en serie vilde hug tømte sine reserver, fyldte atter et af hendes hulrum, men denne gang det mest attråede af dem alle, hendes uforlignelige skød.
Da den sidste dråbe var klemt ud, da den sidste krampetrækning var løbet gennem hans spændte rygmuskler, lod Arne sig synke ned over gispende og svedende Annemette. De lå tæt sammen, nød eftergløden og især fornemmelsen af stadig at være forbundet, for det varede noget, før Arnes lem var krympet så meget, at det stille gled ud, fulgt af en lille strøm af sædvæske.
”Uhh”, mumlede Annemette kælent. ”Nu bliver jeg nødt til at skifte lagen.” Hun kyssede Arne varmt, hun var ham dybt taknemmelig for den ualmindeligt dejlige oplevelse, han havde været en så vigtig del af.
Arne fik et stik af dårlig samvittighed over for Jakob, men fortalte så sig selv, at hvis Jakob havde været opgaven (sit ægteskab) voksen, havde han, Arne, aldrig ligget her, udmattet og fuldstændig tilfredsstillet efter at have elsket Jakobs kone durk ned gennem madrassen.
Det varede et stykke tid, før de havde energi til at gå ud og tage et bad, så de kunne få vasket sved og kærlighedssafter af kroppene. De var begge så tømte, at det ikke blev til mere end netop et bad og lidt gensidig indsæbning og efterfølgende frottering. For nu og her var de mætte seksuelt, men Arne og Annemette vidste, at denne dags forestilling kun var gallapremieren, at de ville opsøge hinanden igen og stille hinandens og deres egne lyster, så ofte det kunne lade sig gøre. I disse få timer havde de oplevet noget sammen, som mange mennesker aldrig opnåede i et helt liv – den totale ekstase.

Fra den dag var Arne altid behjælpelig med at blive sent og hjælpe til med at lukke butikken, når Jakob skulle et eller andet sted hen, hvilket Jakob var meget glad for. Det gik aldrig op for den stakkels hanrej, hvorfor Arne var så hjælpsom lige netop de dage.
Han glædede sig i stedet over, at Annemette pludselig var blevet så omgængelig og langt om længe var holdt op med at komme med beske kommentarer om de mange, lange møder og hans manglende entusiasme i ægtesengen.
For Jakob havde brug for al sin energi… elskerinden i nabobyen var ret krævende!