Jeg var til én af de mest kedelige invitationer, man kan opleve i vores land, en firmareception, men når man endelig er ankommet til dette arrangement, så kan man jo kun forsøge på at få tiden til at gå, på bedste måde og da det som regel, ikke er ens mest eftertragtede drikkevarer eller spiselige ting, de serverer, på disse triste fester, så må man se sig om, efter noget andet, man kan få tiden til at gå med,, på bedste måde.
Og jeg plejer som regel at se mig om, efter en eller flere damer, da et nyt bekendtskab, jo ikke er det værste man kan få, så mine øjne flakkede lidt rundt og ganske rigtigt, der var der én af de kendte, der vinkede til mig, men det var ikke det jeg havde mest lyst til, for lige netop hende Anja, hende havde jeg en aftale med, for et par måneder siden og den brændte jeg af, jeg havde glemt en anden aftale og så undlod jeg at møde Anja, jeg anede ikke hvor hun boede, så jeg blev bare væk.
Hun omtalte overhovedet ikke den afbrænding, men hun fortalte at hun skulle ned og flytte sin bil, så hun måtte stikke af, men kommer du ikke hjem til mig skat, kom i morgen, ved tretiden, så får vi en sludder og en kop kaffe, og så en middag og hun skød til mig, dette underforståede skud, middag eller?

Jeg kørte ud til adressen og tænkte bor hun så elendigt, jeg havde købt en stor og flot mørkerød Julerose og jeg vandrede opad de slidte trappetrin, til tredje sal og så der stod A Blom på døren, jeg anede ikke hun hed Blom til efternavn, men jeg ringede på og ventede længe, før en dame åbnede døren og så forundret på mig, jeg spurgte efter Anja, men hun rystede på hovedet, næh, jeg hedder Anna Blom, ikke Anja.
Hun havde lavet en and med mig, som straf men nu stod jeg her og havde ulejliget en fremmed dame, så jeg gav hende Julerosen, men så må de også komme ind og få en kop kaffe, nej det er ikke nødvendigt, jo, så vil jeg ikke havde blomsten, frem og tilbage diskussionen stoppede med at jeg trådte ind hos Anna Blom.

Hun var en sød og pæn dame og vi sad og drak kaffe, overfor hinanden, men det generede mig en lille smule at damen Anna, sad bevidst og skrævede ud, så jeg ikke kunne undgå at se hendes hvide trusser i skridtet og hun halede sin kjole opad lårene, når hun bevægede sine arme, hun var en pæn dame, sød, venlig og renligheden lyste ud af hende, men hun var immervæk, nok tyve år ældre end jeg, der var rundet de fyrre, så det var ikke lige den aldersklasse, der gav mig de største rejsninger, hvis der var tale om det, men da jeg endelig havde drukket to kopper kaffe og lagde an til at ville rejse mig og gå, så bad hun mig, så mindeligt om at blive lidt længere, hun havde været enke i fem år og kendte ingen, jeg har ikke været i selskab med en mand i mange år og så kommer du, men vi kender jo desværre ikke hinanden, men jeg er da glad for dit besøg, selvom du troede jeg var en ung dame, så jeg tog endnu en kop kaffe og fortalte om mit arbejde, som revisor og hun kom hele tiden ind på det ægteskabelige i sin udlægning af sin samtale, om det at sidde alene og aldrig få besøg.

Hun rejste sig, gik ud i køkkenet og kom ind igen og gik hen foran mig og sagde direkte, hvis nu jeg havde heddet Anja og var femogtredive år, så havde jeg mok siddet på dit skød og du havde overgramset mig, mon ikke,. men nu hedder jeg Anna, er femoghalvtreds, så det interesserer ikke herren, han har slet ikke lyst, til at være sammen med en dame, i den alder, selvom hun gør sig til.

Det er noget sludder, sagde jeg, men tænk dig nu, hvis jeg var kommet ind i din lejlighed og i stedet for at sætte mig ned og drikke kaffe, så havde overfaldet dig og trukket bukserne ned på dig, så havde du sikkert skreget på politi og meget mere, tror du ikke Anna.
Jo, det kan da nok være, men jeg så din væmmelse, da du sad og så op under min kjole og jeg prøvede endda at løfte kjolen højere op, da jeg så dine øjnes retning, så du bedre kunne se det, du gerne ville.
Nej, ved du nu hvad Anna, nu synes jeg fandeme du er ikke så lidt grov, jeg sad sgu ikke og stirrede på dine trusser, eller din kusse, det var sgu da dig selv, der sad og løftede op, og skrævede ud, så jeg skulle se mest muligt af dig, har jeg ikke ret Anna.
Det kan da godt være at jeg så en mulighed for at du skulle blive lidt ophidset og måske få lyst til at være sammen med mig, men husk på, du går med dit udseende, bare ned på gaden og vupti, så har du en dame hængende under din arm, men hvordan skal jeg bære mig ad, for at få lidt uro i mit underliv og en mand i min seng.
Jeg kan sagtens få en mand, men jeg kan ikke nøjes med at han kommer og går i seng med mig, nej, jeg skal stoppe hans strømper, stryge hans skjorte og vaske hans snavsede underbukser og give ham mad og når han keder sig, så går han på værtshus, uden mig og når han kommer hjem, så skal jeg også tage alle de klø, som han ikke tør give de mænd, der har generet ham, i løbet af aftenen.

Jeg kom med en Julerose, den var bestemt for en anden dame, men du fik den, jeg havde tænkt mig at jeg skulle sidde med en anden dame på mit skød, men hun er her ikke, så hvis du vil komme herover og tie stille, så skal jeg forsøge på at gøre dig tilfreds.
Næh tak, jeg skal da ikke bede dig om at gør mig tilfreds og hvad skal du dog gøre mig, gamle kone, tilfreds med, tænk hvis du fik en dårlig smag i munden, eller følte direkte væmmelse ved mig, det ville jeg da være meget ked af, så vil jeg hellere sidde her alene, som jeg er vant til.

Hør nu lige her, lille dame, inden jeg bliver rigtig vred på dig, jeg beder dig komme over til mig, jeg forlangte intet af dig, jeg bad dig og så tilføjede jeg , måske kunne jeg gøre dig tilfreds, jeg kender dig ikke, jeg aner ikke om du kan eller vil nøjes, med det jeg kan, eller ikke kan, vel.
Kan, siger du, hvordan tror du vi i gamle dage fandt ud af, hvad vi kunne og ikke kunne og hvordan tror du egentlig vi gjorde, ved du overhovedet noget, du som kommer her som en anden verdensmand og overlader mig en blomst, som du har købt, til en anden kvinde og så tror du at du bare kan sidde her og drikke kaffe med mig og så bare sige farvel, du var ikke hende jeg ville besøge, tror du ikke du skal tage din blomst og spadsere ned ad trappen og finde dig en anden legekammerat, jeg vil, nemlig ikke lege med dig, for du ved slet ikke hvordan man leger.

Jeg kom, fordi jeg troede her boede en dame, som jeg kender og hun inviterede mig til denne adresse, hvilket jeg længe har set, har været en joke, set med hendes øjne. Men jeg har ingen ambitioner om at skændes med dig, jeg har fået en kop kaffe, du har vist dig som en yderst flink dame, længere er den ikke, så jeg vil selvfølgelig tage dig på ordet, det bedste for os begge er sikkert at jeg går, som du sagde, farvel igen og tusind tak for din gæstfrihed og rigtig god jul.

Hun stod foran min frakke, med begge hænder rakt op mod mig og sagde undskyld, undskyld, vil du ikke nok blive lidt endnu, bare lidt endnu, jeg skal nok være en sød pige, vil du ikke nok?
Jeg gik igen ind i stuen og blev stående og sagde, sig mig så, hvad er det du vil, helt ærligt.

Hun stod med hånden på dørhåndtaget, ind til sovekammeret og sagde, gå derind, kig på de ting der hænger og ligger der inde, hvis du forstår hvad jeg mener og du mener du kan og vil hjælpe mig, så kald på mig, med en vred stemme, kan du ikke, så går du bare ud af døren, farvel.

Der hang et spanskrør, flere ridepiske, en seng, med en speciel bøjle, til at spænde hende fast i og et sæt håndjern, en lidt klodset buk, der fortalte mig, det var her, jeg ville lege med Anna.
Hun var den nervøse, uartige skole pige, der vidste, hun skulle have en endefuld i sin bare ende, jeg forlangte hende hen til bukken, håndjernene klikkede, kæden raslede lidt, da jeg låste den fast i ringen i gulvet, remmen over ryggen strammede hende fast til bukken, jeg så en protokol på bordet, jeg åbnede den, der stod med sirlig håndskrift, ikke under halvtreds, gerne flere? bedøm selv.
Jeg løftede hendes kjole og trak de hvide trusser ned og blottede en skøn rund bagdel, jeg lagde hånden på hendes ryg og klaskede hende hårdt i enden, med den anden hånd og bad om en forklaring, hvorfor det komediespil, inden du kom her til.
Stemmen rystede lidt, jeg vidste jo ikke hvem du var eller om jeg turde spørge dig.
Jeg slog hende med flere serier, med korte slag, der hvislede ned over hendes ende, der viste striberne og de røde varme balder og jeg slog et par meget hårde slag, men der kom ingen lyde fra Anna, ikke andet end hendes vejrtrækning, der gik over i korte hurtige gisp og jeg kælede med hendes kusse der føltes lækker fugtig og jeg gled ud af mine bukser og min stive liderlige pik rejste sig og jeg førte den hen til hendes liderlige kusse, stak hovedet indenfor i hende og tog en af ridepiskene og slog samtidig med jeg kneppede hende, nu kom der andre lyde fra lille uartige Anna.

Hendes stemme kom frem, mere ja, ja, ja, mere åh ja, jeg slog med korte svirp, så enden blev ramt langt nede så det halve af pisken sad på hoften af hende og jeg kneppede hende samtidigt
Pludseligt flåede hun i kæden og gik fuldstændigt amok i bespændingen hun huggede sin bagkrop bagud og hendes gråd, var stødende, jeg trak mig ud af hende, tog spanskrøret og gav hende femten hurtige og meget præcise slag, så slappede Anna af igen og jeg kneppede hende, jeg red hende, jeg hamrede min pik ind i hendes liderlige hule, jeg var i bund i hende og jeg kom i en eksplosion der pumpede alle min safter ind i hendes dyb og jeg stod på rystende ben og forsøgte at slappe af, hun hang slattent over bukken og jeg løsnede hendes håndjern, men fik i det samme en ide.

Jeg bar hende hen og satte mig på sengen, lod hende ligge over mine knæ og låste hende fast med armen overtrukket, ind over hendes lænd og jeg klaskede min hånd ned over hendes i forvejen meget stribede blåviolette ende og sagde med meget dyb og vred stemme , hvem er Anja og hvad kender hun til det her, svarer du ikke, så får du mange klø, lille Anna.
Hun lod mig slå, jeg skiftede slagene så begge balder fik lige mange, jeg talte dem ikke, men hun fik mange hårde klask på sin bare ende, så kom hun, jeg er sød, jeg er sød, jeg skal nok sige sandheden, ikke mere ikke mere, men jeg fortsatte mine slag, sig det så Anna, ja, ja, ikke mere.
Hvorfor tror du, jeg kender hende? Fordi der står et billede af hende i din vindueskarm, af lille Anja, og fortæller du det ikke, så får du flere klø.
Anja, er min niece, men hun er ikke til dig skat, hun er højt forlovet med sin bedste veninde, men hun synes så godt om dig, selvom du ikke kan tænde hende, men hun har sikkert ment dig det godt, ved at bede dig gå herhen til mig. Selvom jeg nok, burde havde været ti femten år yngre, for at komme med i dine tanker, fremover.
Sludder Anna, om du så havde været femten år ældre, så har denne dag og vores lille leg, sat mig så meget op, så vi skal lege mange lege endnu, inden vi er færdige med din opdragelse og vi er totalt mættet af erotiske lege, kom skat, jeg vil have dig bagfra, din ende, ser smuk ud, hvilken pragt.
Du burde faktisk blive pisket, med en Julerose!