Dette sidste kapitel er på én måde ude af den kronologiske rækkefølge. På en anden slet ikke.
Det begynder i 1960 - men slutter oppe ved i dag:
Min 40 års fødselsdag fejrede min kone og jeg sammen med nogle få gode venner på den spanske solkyst. Den var såmænd - her i 1960 - dårligt nok blevet opdaget af turismen, men Jørgensens Rejsebureau havde valgt dette nye rejsemål nogle år tidligere. Vi boede på "Hotel Delphin" i det, vi dengang kaldte Torremolinos, men som i dag hedder Hotel Benalmadena Costa. Det var efter datidens forhold et luksushotel. Priserne var så små, at man måtte bruge lup for at se dem. Vi spiste ikke ret mange måltider på hotellet. Ikke fordi det ikke var udmærket, men hotelmad er nu en gang hotelmad, og vi ville meget hellere ud og finde de små listige, spanske steder, hvor et glas rødvin kostede 10 pesetas (dengang ca.en krone) og alt andet stod økonomisk i forhold dertil.
Første spadestik til ‘Tivoli Costa del Sol’ var netop taget af nogle danskere, som senere viste sig at være et par slemme fidusmagere, Jørgen C. Krag og André Poulsen.
‘Kisser’ og jeg benyttede enhver lejlighed til at elske i den store dobbeltseng med udsigt over Middelhavet. Der manglede kort sagt ikke noget.
Den morgen, vi skulle rejse tilbage til ‘Dinamarca’, kom der telegram til mig fra kontoret derhjemme via bureauets lokale kontor, ‘om det ville ødelægge noget, hvis jeg lod de andre rejse hjem, men selv blev dernede for at vise et selskab rundt. Forretningsforbindelser, som firmaet gerne ville give en særlig oplevelse?’
- Jeg ved snart ikke...sagde jeg til min kone.
- Selvfølgelig gør du da det, Axel, sagde ‘Kisser’. Jeg skal hjem på arbejde, du ligeså.
Men når firmaet ligefrem tilbyder dig en ekstra uge, så... Og derved blev det.

Jeg vinkede farvel til mine fødselsdagsgæster i Malagas lufthavn. De skulle rejse hjem med netop dét fly, som firmaets gæster skulle komme med. Så jeg blev bare siddende i baren, da rejselederpigen bad sine hjemrejsende gæster gå gennem paskontrollen og ind i transithallen, hvor jeg ikke kunne komme med - og hvor jeg i øvrigt heller ikke ville kunne vente ret længe, fordi flyet fra København landede med de nye gæster en times tid, før det skulle returnere. Dem skulle jeg selvfølgelig tage imod ved udgangen fra ankomsthallen.
- Vinke, vinke; farvel, farvel - og tak for en dejlig uge, Axel. Vi skal nok ta’ os godt af ‘Kisser’! Og så ses vi om en uges tid. Så har vi fået fremkaldt vores smalfilm. I må endelig komme og se den...
Jeg havde håbet, at denne rædselsfulde se-ferie-filmen-sammen-aften kunne have været overstået, inden jeg kom hjem, men nej,nej... Jeg skulle ikke skånes for noget.
Rejselederen - det var før der var noget, der ‘Chefrejseleder’ - var en nydelig dame, og da hun var helt sikker på, at hun havde fået alle sine gæster ind i ‘transitten’.. (Også ham fulderikken, som uvægerligt er i ethvert charterselskab, og som selvfølgelig kommer 10 minutter for sent til indcheckningen - med en ordentlig solkystskid på)...kom hun hen i baren for at få en lille én til næsen.
Jeg havde forlængst sat mig hen i baren for at vente på, at fly nummer det-og-det fra København skulle blive annonceret ‘landed’.
Det var jo længe før lufthavnen i Malaga blev den myretue, jeg siden har oplevet. Faktisk var der ikke andre i baren end mig og et par småsnuskede, spanske buschauffører, der ligesom jeg ventede på maskinen. Så da chefrejselederen og hendes to hjælpere kom hen for at få en ‘coñac’, inden det igen gik løs, var der masser af tomme borde at ta’ af. Men rejselederdamen kom balancerende med en ‘café leche’ i den ene hånd og et enormt glas med en ordentlig moppedreng af den lokale cognac i den anden - stilede direkte mod mit bord og spurgte:
- Må jeg sætte mig ved Deres bord, hr.Nielsen?
- Selvfølgelig, selvfølgelig! Sid endelig ned!
Jeg fik ryddet mit eget glas, cigaretterne og askebægeret lidt til side, så hun kunne være ved det lille, runde bord.
- Jeg troede, De skulle med de andre hjem? udbrød hun. Jeg forklarede hende kort, hvorfor jeg var blevet tilbage, og...Nåja, så jeg hentede mig også en kaffe og en gevørser af samme størrelse som hendes.
- Nå, så er De den hr.Nielsen, der skal blive på Hotel Delphin og tage sig af det selskab på fem, som kommer herned på forretningsrejse?.
- Ja, det er mig. Det er noget med, at de skal se på en mulig forretning i Tivoli Costa del Sol!
Hendes blik blev helt stift.
-Ja, jeg har jo ikke lov at sige noget, sagde hun med et sigende blik, men jeg gør det nu alligevel: Pas på! De folk bag det projekt er mildt sagt nogle slemme plattenslagere1
- Det har jeg også på fornemmelsen, sagde jeg. Jeg havde jo ikke kunnet undgå at høre, hvad folk på de kanter mente om duoen Kragh og Poulsen.
- Men jeg skal ikke blande mig. Hvis de vil investere dér, så for mig ingen alarm, svarede jeg.
Dermed var dét emne uddebatteret. Den slags taler man ikke med en fremmed om - slet ikke med en smuk dame - som havde et udseende, der uvægerligt fik én til at tænke på helt andre investeringer. F.eks. i whisky og sofa!
Vi hyggede os med plidder-pladder-snak om solen, turisterne, hvor længe hun havde været ‘her på Solkysten’, hvad hun tjente ved det og anden tomgangssnak. På et tidspunkt spurgte hun - vi var hurtigt blevet dus og på fornavn. Hun hed Sonja - med et smil, der kunne smelte is på Grønland, ‘om jeg ikke havde lyst til at tage med på en af selskabets udflugter? Fint salgsarbejde, tænkte jeg, men jeg lod muligheden stå åben.
Nå, lang historie kort. Sonjas gæster kom. Mine gæster kom. Vi tog med taxi til deres hotel. Flinke folk, men jeg var ikke det mindste ked af, at de skulle bo på et andet hotel - og i øvrigt gerne ville have de første dage alene ved swimmingpool’en - inden de skulle til det med forretningerne.
Sonja havde sagt noget om, hvilken bar hun normalt frekventerede om aftenen, og da ‘noget’ havde rørt sig i mine underbukser ved samtalen med hende, bestemte mine mandlinge kønshormoner, at jeg skulle gå derhen. Baren var tom, og jeg havde næsten opgivet at se hende - havde endda udset mig en engelsk pige ved baren, der muligvis kunne bruges som ‘reserve’. Men så kom Sonja. Nu havde hun aflagt rejselederuniformen og var bare en dejlig, dansk pige på cirka 30 somre - og med et frækt glimt i øjet. Glimtet fik - syntes jeg - en ekstra tand, da hun så, at jeg sad dér.
- Det var da mærkeligt...at du sidder her, Axel, netop den aften, hvor jeg har besluttet at ‘lægge bort titlerne’ og gå lidt på manderov.
Jeg tænkte lynhurtigt, at jeg måtte se at få initiativet over på min side. Så jeg lo og sagde:
- Det er såmænd ikke så sært, for jeg havde det på samme måde, og så havde du jo sagt, hvor du var at finde - hvis man var heldig!
- Jeg kan godt li’, at du siger tingene lige ud, Axel.
- Hvad har jeg sagt lige ud?
-At du har lyst til mig. At du har lyst til at være sammen med...nåja, lyst til at gå i seng med mig, at ...
- Hov, hov! Har jeg sagt det?
- Ja, gu’ har du så...og hvis jeg har misforstået dine klare signaler, så må du undskylde! Men så vil jeg tillade mig at prøve at forføre dig...For jeg har haft lyst til dig lige síden, jeg for otte dage siden så din kone og dig i lufthavnen. Men når hun.....
- Så har du og jeg vel nok været heldige, at jeg pludselig fik otte dages ekstraferie.
- Den nyhed kom som sendt fra himlen, Axel!
Med mindre jeg klumrede totalt i det, ville Sonja være det stensikreste fisse på den spanske solkyst - hele ugen. Pikken rørte gevaldigt på sig i mine Hammerthor. Vi fik et par drinks, spiste lidt spanske ‘tapas’, da Sonja pludselig sagde:
- Vi véd begge to, hvad vi har lyst til. Hvorfor sidde og drikke os halvfulde, før vi gør det. Lad os gå op til mig. Jeg bor faktisk lige om hjørnet.
Pragtfuldt med piger, der véd, hvad de vil - og hvad de ikke gider spilde tid på. Sonja boede i en typisk, spansk lejlighed med lille altan og havudsigt, med rullemåtter for de åbne vinduer, så luften kunne cirkulere, varmen holdes nogenlunde ude. Skønt klokken var omkring 22 var det varmt - men ikke overhedt som det havde været om dagen. På væggene hang farverige platter, nogle turist- plakater. Sonja tændte et par små lampetter.
- Her er hyggeligt!
- Du skulle lige prøve at komme ind i et spansk hjem, sagde Sonja. Hvis du kigger i loftet her, kan du se fem lysstofrør. Når spanierne kommer hjem, vil de kunne se. Så de tænder dem allesammen. Med de hvide vægge og deres umulige møbler ligner det hele en klinik. Først når man har set spanske lejligheder, forstår man, hvorfor ordet "hygge" kun findes på dansk.
- Jamen, her er altså hyggeligt, Sonja!
- En spanier ville finde det rædselsfuldt. Det er bl.a. derfor jeg ikke gider gå i seng med spanske mænd. De vil have neonlys til maden - og mørke, når de knepper.
Jeg søger at gengive hendes ord og udtryk så ordret, som jeg husker dem. Jeg husker, jeg tænkte, at Sonja bestemt ikke var nogen helt almindelig pige. Med det sprog. Men så kom jeg til at tænke på, at vi måske i det daglige bevægede os i forskellige kredse. Mine kredse nok en del mere snerpede end hendes. Og jeg kunne li’ hendes facon. Så snart, Sonja havde fået tændt lamperne og et par levende lys, lagde hun armene om mig og krøb ind i mig. Hun kyssede så varmt og liderligt som jeg næsten nogensinde havde kunnet huske det, og....nåja....der er vel ingen grund til at trække historien i langdrag. Få minutter senere lå vi på - ikke i - sengen. Tæt omslynget og uden en trevl. Så tæt, at min pik næsten ikke kunne få plads. Så opdagede jeg, at Sonja helt bevidst lagde sig så tæt til mig, at jeg ikke kunne få fingrene ned til hendes køn, og heller ikke kunne få fat i mit og dirigere det ‘i garage’.
- Er du ude på at tirre mig?
- Selvfølgelig er jeg det, Axel. Jeg er så trængende, at jeg kan få min første orgasme bare ved at mærke din pik mod min mave. Jeg kan bare....ååårrh....ååårrrhhh...for Fanden, Axel. Nu går den på mig.
Og det var ingen overdrivelse. Uden at jeg så meget som havde pikken i nærheden af Sonjas fisse...uden at hun så meget som blev berørt af en hånd eller en finger...uden andet end min og min piks nærhed, gik den på Sonja. Hun udstødte nogle vilde lyde - prøvede endda ikke at undertrykke dem af hensyn til naboer eller gadens eventuelt forbipasserende. Hun skreg sin vellyst ud til hele kvarteret. Hun faldt helt sammen i nogle øjeblikke. Men kun nogle meget korte øjeblikke. Så fik hun igen dette rovdyrblik i øjnene - som når vilddyret har fanget sit bytte og ligger med det lige foran sig i kløerne. Og dette bytte var tilmed et meget villigt bytte.
- Skal jeg sutte din pik, Axel?
- Ja, det skal du, men ikke nu. Det kan vente til senere, for der skal kun eet slik til, så sprøjter jeg det hele ud - og det vil jeg hellere gøre et andet sted.
Gik der 30-40 sekunder? Ikke mere i hvert fald. Så væltede jeg hende om på ryggen og borede mit spyd i bund i et eneste hug. Ååårrrhhh, for Fanden, hvor var jeg vild. Og Sonja ligeså. Nåede jeg at gi’ hende 10-12 dybe stød? ....Så gik den på os begge to! Hvor var det dejligt.
Mens jeg endnu pumpede min sæd dybt op i hende, bed hun mig blidt i øret. Nej, ikke bed... nærmest kælede. Hun var våd, varm og vidunderlig. Efter en hel uge med ‘Kisser’, troede jeg ikke, der var kraft tilbage i mig. Men det var der. Også mere end jeg selv havde troet muligt.Min pik nåede overhovedet ikke at blive slap, før hun lagde begge sine ben op omkring min nakke og formelig tvang min ynglekæp endnu mere i bund. Og se! Der blev atter liv i ‘fyren’. Safterne - hendes og mine i en skøn blanding - væltede ud af Sonja.
Vi tog en tur til, og denne gang var det bedre end første. Overtrykket var taget. Nu var det hele ikke mere ‘behov’ - nu var det ren nydelse.
- - -
I den næste times tid slikkede vi, kneppede vi, drejede vi os og vendte op og ned på hinanden, så jeg til sidst - for anden gang - ikke længere kunne holde det tilbage. Netop som jeg mærkede spermen igen på vej op fra nosserne gennem skaftet til hovedet (som svulmede op til den størrelse, der på hunde kan gøre det umuligt at få dem skilt ad), så...Her var der ingen, der prøvede at afbryde noget. Mit nedre ‘hoved’ blev så stort som en kålroe (undskyld sammenligningen, men når man nu er haveinterresseret!! Ha!) ...og så kom det. I det øjeblik sprøjtet gik for anden gang på mig, var Sonja der også med sin orgasme.
Det var to fuldt tilfredsstillede elskende, der efter seneste ‘runde’ faldt tilbage i puderne og bare kyssedes. På det tidspunkt var jeg parat til at forlade både hjem, kone og børn til fordel for Sonja. Godt, at det, man siger i dén situation, ikke har retslig gyldighed. For jeg fyldte hende med alskens sludder om ‘den dejligste pige i verden’ og ‘aldrig har jeg oplevet noget så pragtfuldt’...etc.
Det passede altsammen - lige da det blev sagt. Efterhånden som hjerteslagene igen blev mere normale, og efterhånden som vi igen begge fik pusten...vel vidende, at lige om lidt ville vi igen gå løs i hinanden...da sagde dette skønne pigebarn:
- Axel! du er vidunderlig....Jeg nyder at få en stiv...vil du ha’ én?
Jeg er nok lidt tungnem, for jeg fangede ikke vitsen lige på stedet. Hun måtte gentage det:
-Axel! Vil du ha’ en stiv.... Whisky? Helt ærligt: Det var lige, hvad jeg i det øjeblik trængte til.
Rapt svang hun benene ud over sengekanten og smuttede hen til køleskabet efter is. Tog flasken på hylden med den forhånede spanske whisky "Dyc" og gav mig en ordentlig monpidgeon! Hold kæft, hvor det varmede. Først i munden....så i halsen...så ned gennem hele tarmsystemet...og det endte lige nede i pikken. Og så var jeg klar igen.
Sonja stod foroverbøjet henne ved reolen og søgte efter et eller andet. Jeg sprang ud af sengen - med det ene i tankerne, at gi’ hende en superviril bagstikker. Men dér var jeg ikke hurtig nok. Sonja tog et fotoalbum frem og sagde:
- Axel! Der er noget, du skal se. Jeg ville ikke vise dig det før nu. Ellers ville du måske ikke være gået i seng med mig!
Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig noget som helst, der kunne have afholdt mig fra at gå i seng med dette pragtfulde kvindemenneske. Men hun havde nok alligevel haft god grund til at tænke som hun gjorde. Lige i det øjeblik, hun åbnede for album’ets første side, fik jeg et chock: Dér - på første side - så jeg et billede af MIN FAR! Tilmed i afslappet sommertøj, siddende med armen om en dame, jeg aldrig før havde set!
- Hvem er det? spurgte jeg. Forundringen stod malet i mine træk. En nøgen mand med stiv pik og forundring i ansigtet. Kan nogen forestille sig det? Sonja tog med sin hånd et fast greb om min pik - den var lige knap så stiv mere, for billedet havde chokeret mig.
- Hvem er det? gentog jeg.
- Det er min far og mor! sagde Sonja lavmælt.
- DIN far og mor? Jeg var verdens største spørgsmålstegn. Det var jo MIN far - og en fremmed dame. Billedet var ikke noget gammelt, gulnet noget. Det var højst taget for et halvt til et helt år siden.
- Ja, Axel! Det er min mor - og min far....og det er også DIN far, Axel!
- Det er løgn, Sonja! Ja, hvad skal man sige i dén situation?
- Nej, Axel. det er ikke løgn. Jeg har vidst det i mange år. Vidst næsten alt om dig. Kun aldrig mødt dig. Men lige siden jeg så dit navn på passagerlisten (mit mellemnavn - det dér med ‘R’ - det ER meget karakteristisk!) vidste jeg, at jeg ville fortælle dig det.. Inden du overhovedet nåede herned til Malaga, vidste jeg,at to af dem, jeg skulle tage imod, var min bror og hans kone!
- Og at du ville i seng med mig?
- Nej, det blev jeg først klar over, da jeg så dig i ankomsthallen.
- Sonja. Jeg anede ikke, at far havde noget ‘udenoms’.
- Jamen, det havde han altså.. Mindst én gang om ugen kom din far hos min mor. Vores far, mener jeg, hos MIN mor.
Sonja var pludselig blevet stille. Meget stille. Og min pik var blevet til verdens mindste tissemand. Det var lige før den ikke en gang vendte udad.
- Vil det sige....at...at...at...
- Ja, Axel. Det vil sige, at du og jeg er søskende - bror og søster - eller i det mindste halvsøskende. Sådan er det bare
- Hvorfor har du ikke fortalt mig.... nej, nu forstår jeg det.
- Ja, da jeg så dig og din kone i lufthavnen - hun er for resten vældig sød, Axel, vidste jeg, at dig ville jeg i seng med. Søskende eller ikke søskende...det var jeg totalt ligeglad med.
- Jamen, du kunne da ikke vide, at jeg ville få min ferie forlænget...Og du har ingenting sagt i de 8 dage, hvor ‘Kisser’ og jeg har været her sammen.
- Man går altså ikke bare hen til et par på ferie og siger: "Kære frue. Jeg har sådan en lyst til at blive kneppet af Deres mand...Han er for resten min bror!
Jeg kunne jeg ikke lade være med at le. Så i et glimt den situation! Nej, det ville ‘Kisser’ formentlig ikke have kunnet klare.
- Jeg havde lagt det på hylden...havde besluttet at styre mig, sagde Sonja. Men så kom telex’en derhjemmefra, at ‘Hr. Axel R.Nielsen bedes venligst....’ og da jeg så fik at vide, at den besked betød, at du skulle blive her i endnu en uge - uden din kone...ja, så var der ikke langt fra tanke til handling.
- Ja, og med ....
- Sig det bare, Axel....med min brors sæd væltende ud af ‘dåsen’
- Nu skal du ikke få det til at lyde plat, Sonja.
- Jamen, Axel. Det er jo...plat. Det er jo forbudt. Det er jo forkert. Det er jo blodskam!.
- Det VAR dejligt...og det ER dejligt... Og lige om et øjeblik vil jeg med største fornøjelse gennempule min lillesøster for anden gang.
- Ja, i hoved og røv...
- Hvis du kan li’ det på den måde skal du ikke gå forgæves til din storebror!

Så fortalte Sonja mig hele historien. Nu, hvor jeg kiggede godt efter, kunne jeg godt se, at Sonjas mor - min fars faste elskerinde gennem mange, mange år - havde jeg set før. Det var jo hende, som far diskret havde taget på patterne uden på blusen engang for længe, længe siden, da jeg var med ham på kontoret. Hans privatsekretær. Jeg har fortalt om det lige i begyndelsen af denne ‘roman fra det virkelige liv’. Og så er der egentlig ikke meget mere at sige om den ting. For mig var - og er - Sonja verdens dejligste elskerinde. Søster eller ej. Det kunne vi ikke ta’ os spor af.

Og det tager vi os den dag i dag ikke spor af. Slet ikke efter at ‘Kisser’ døde for nogle år siden. Sonja og jeg kommer stadig sammen mindst en gang om ugen. Vi elsker stadig så det flimrer for øjnene. Vi kysser og krammer og kæler og knepper. Som vi har gjort det lige siden den sommeraften på den spanske solkyst 1960.
På Sonjas dåbsattest står hendes mors navn. Under rubrikken ‘fars navn’ står ‘Fader ukendt’
På hendes søns dåbsattest står: Mors navn: Sonja Jacobsen. Fars Navn: Axel R. .Nielsen
Hvis De, kære læser, skulle være i tvivl, så er John en skøn knægt. 13 år gammel. Han véd udmærket, at han er opdraget i kærlighed i mors lejlighed på Østerbro, hvor far kom så tit, han kunne.
Hvad der ikke står noget om: Undfanget i vild og voldsom elskov en eller anden dag eller nat indenfor en uge. Under Sydens palmer.
Når dette forår er til ende - så længe bør man i vore kredse ‘bære sorg’ over tabet af sin hustru - vil der uden på en villa i Hellerup sidde en messingplade på hoveddøren med navnene:

Sonja og Axel R. Nielsen
&
John R. Nielsen