Jeg var blevet næsten et år ældre siden sidst. Og hvor havde jeg savnet de nætter med mor. Men jeg havde også tænkt, at hun vel ikke savnede noget, når far kom til hendes seng så tit. Senere da hun ventede sig, var det jo en meget fornuftig grund til, at hun tabte lidt af interessen for mig, og efter aborten, og efter at far ikke mere kom til hendes seng (selv om der aldrig var et ondt ord imellem dem) havde hun så meget at være trist over. Jeg prøvede hver dag at trøste mor for det med den lillesøster, der ikke blev til noget. Men jeg følte ikke, at jeg skulle begynde at tage initiativet. Det måtte nok regnes som skønne minder fra min barndom, men nu ‘en saga blott’.
Mange år efter betroede mor mig, at hun såmænd ikke havde været så ked af den abort, som hun gav udtryk for. Tværtimod havde hun været forfærdelig nervøs for, at barnet kunne være mit, ikke fars. Jeg fortalte hende så, at det troede jeg ikke på, for dengang kom der endnu slet ikke ‘noget ud’.
- Jamen, alligevel, Axel. Det ville have været forfærdeligt.
- Far ville jo ikke have vidst noget om det, sagde jeg.
På den tid var jeg forlængst en voksen mand, der talte voksent med min mor om alle ting.
- Nej, ikke dengang. Men han kunne måske have set det, når hun blev større. Hvis det altså var din....datter.
- Det havde vi aldrig fortalt nogen, vel mor!
- Selvfølgelig ikke, Axel - og det blev jo så heller ikke sådan!

Og det blev forår. Jeg var nu 12 år. Bøgen sprang ud og safterne steg. Jeg var efterhånden oppe på at onanere 3-4 gange i løbet af dagen plus en ekstra under dynen om aftenen. /
Så en aften, hvor mor og far var ude, fik jeg lyst til et glas mælk, tog min badekåbe over pyjamas’en og gik stille ned ad trappen for selv at finde mælken i flueskabet. Køleskabe var endnu ikke opfundne, så mælk og den slags blev stillet i et trådnetsbur, som hang, så man kunne nå det ved at stikke armen ud af vinduet, åbne lågen og ta’, hvad man skulle ha’. Jeg havde fået mælken ind, hældt den op, drukket den og sat kanden ud i hængeskabet igen, da jeg hørte en underlig lyd inde fra havestuen. Og stuepigens stemme. Gerda havde været hos os i mange år. Det samme havde Marie, som hun lige nu talte med. De stod i den åbne dør til haven og røg en cigaret. Mor ville ikke have cígaretrøg indendøre. Fars cigarer havde hun vænnet sig til. Jeg listede nærmere for at høre, hvad sådan to piger talte om. De talte ikke ret højt, så jeg måtte helt indenfor døren for at høre.
- Det er over halvanden måned siden nu, sagde Gerda. Jeg er så nervøs.
- Man må selv tage skade for hjemgæld, kom det fra Marie. Men du skal se, det kommer nok, når vi nu skal til at begynde i haven fra i morgen. Du kunne jo f.eks. slå den store græsplæne. Den slags løsner på tingene.
Jeg fattede selvfølgelig ikke et ord af, hvad de talte om. Ikke før Marie sagde:
- Hvad så med ‘fyren’ - eller ‘tyren’ skulle jeg måske sige?
- Han véd ingenting - og skal heller ikke vide noget. For det er slet ikke ham, jeg vil ha’!
- Nå, det må jeg sandelig sige. Kan du i din situation tillade dig at vrage og vælge måske?
- Det véd jeg ikke, om jeg kan, svarede Gerda, men jeg gør’et altså!

Gerda var en utroligt smuk pige. Rank, spændstig, slank ikke tynd og dertil storbarmet (det var jeg begyndt at lægge mærke til). Jeg syntes som hun, at hun i allerhøjeste grad kunne tillade sig at vrage og vælge mellem alle mandfolk. For det var jo det, de talte om. Handicap’et havde jeg ikke rigtigt forstået.
- Kunne du ikke også have ventet lidt endnu, lød Maries bebrejdelse.
- Når kussen klør, går forstanden ud, Marie!
- Og det gjorde den så netop den aften, Gerda.
- Det gør den faneme hver aften. Jeg er snart så trængende, at kan blive liderlig af at se knopperne springe ud! Og jeg kan ikke tåle at se nogen boller - ikke en gang, når jeg selv har bagt dem!
- Gerda! Dit sprog, korreksede Marie. Hun var omkring de 60, så hun kunne jo sagtens præke afholdenhed. Det er værre, når man er 20 år som Gerda.
Alt dette véd jeg i dag. Dengang sagde deres snak mig ikke andet, end at Gerda snart gerne ville giftes. Men altså ikke med ham - hvem han så end var.
Pludselig kom jeg til at skubbe til en lampe, som svajede uden at falde, men fik rystelser nok til at pæren pludselig begyndte at lyse.
- Hvad i alverden laver du her på denne tid af natten, Axel? spurgte Marie med et smil, da hendes forskrækkelse ved den pludseligt tændte lampe havde lagt sig.
- Jeg havde lyst til et glas mælk
- Og det har du selv taget, kan jeg se, lo Gerda. Hun var åbenbart ikke så ulykkelig som hun havde lydt for lidt siden.
- Nu skal du gå op igen, Axel, og lægge dig til at sove, sagde Marie.
- Men jeg kan altså ikke sove! Replikken er jo klassisk.
- Nu skal jeg følge dig op og læse en historie for dig, sagde Gerda - og sådan blev det.
Hun læste den længste historie, jeg nogensinde havde hørt. Jeg tror, det var H.C.Andersens "Snedronningen". Og jeg var virkelig ikke søvnig. Jeg hørte slet ikke efter til sidst, for nu havde jeg fået øje på Gerdas store, faste, runde flotte bryster i den forårskåde satinbluse. Og jeg kom lige pludselig til at længes efter at røre ved mors bryster. Men de var langt væk - meget langt. Gerdas var lige foran mine øjne. Jeg lå og spekulerede lidt på, hvordan jeg skulle gribe den sag an....Mor havde så tit vist mig, hvor dejligt det er for en kvinde, når en mand ta’r på hendes bryster, så jeg tænkte, at måske kunne Gerda få lyst til et eller andet, hvis...
Jeg lod handling følge tanke. Jeg rejste mig op på knæ i sengen, lagde hovedet kælent ind til Gerdas bryst og hånden op på en af vorterne, som kunne ses udenpå blusen.
- Hvad er det dog du gør, knægt? Hvad skulle Gerda ellers sige i den situation.
- Jeg kæler for dit bryst, fordi du er så smuk - og har så flotte bryster! hørte jeg mig selv sige.
Gerda smilede. Hun tog slet ikke mit hoved eller min hånd væk, men det blev heller ikke til mere med læsningen. Gerda lagde bogen, lagde hånden omkring mit hoved og sagde i en blid og venlig tone:
- Kan du godt li’ dem, Axel...Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at de ved Gud i himlen trænger til en ordentlig omgang.
Jeg forstod instinktivt, tog derfor også den anden hånd op og vejede hendes tunge bryster i mine hænder. Jeg sagde ingenting, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Marie havde sagt godnat og var gået op ad trappen til nordfløjen, hvior hun havde sit værelse. Klokken var vist kun 10, så der var længe til mor og far kom hjem. Min ‘lille mand’ rejste sig som på tælling i pyjamasbukserne.
Efter at der var gået så længe, siden jeg sidst havde ligget med mor, havde jeg i den sidste tid skiftet fantasier, når jeg onanerede. Der var dels en pige i skolen, dels Gerdas dejlige, store, modne frugter. Pigen i skolen var langt væk. Gerdas bryster var lige her. Jeg havde dem oven i købet i hænderne
- Må jeg gerne kysse dem, Gerda? spurgte jeg med honning på tungen. Hun tøvede et øjeblik. Kun ét, Så sagde hun:
- Du må såmænd meget mere end det, Axel. Hvis du har lyst må du sove hos mig.
Det svimlede for mig af fryd. Ligge med Gerda! Det var jo vidunderligt. Det skulle vel bare gøres på samme måde som med mor. Det var jeg ikke spor i tvivl om, at jeg kunne klare. Stiverten vaklede ikke det mindste i sit snævre indelukke.
- Men først vil jeg lige mærke, hvor meget du ‘har lært’.
Den aften lagde jeg overhovedet ikke mærke til tonefaldet. Det er først senere, jeg er kommet til at tænke på, om Gerda allerede på den tid havde mistanke om, hvad mor og jeg havde gjort sammen. Men lige nu var der ingen tid til længere meditationer. Jeg knappede rask Gerdas bluse op og tog med begge hænder ind for at få det ene store, hvide bryst vippet ud af brystholderen. Et lille gisp undslag Gerda, men jeg baksede med stivere, stof og kvindekød. Jeg lagde min mund til brystet, lod tungen lege uden om vorten, som mor havde lært mig, nulrede alt det hvide kød udenom med mine ‘klaverfingre’ - og følte mig på vej til himmerige. Gerda vippede selv det andet bryst ud. Lukkede øjnene og gav et gisp fra sig, da jeg flyttede fra det ene til det andet bryst og genoptog manipuleringen.
- Du er en lille satan, Axel! hviskede Gerda. Hun havde rejst sig fra stolen ved sengen, da jeg kælede for det første bryst. Brysterne var lige ud for min mund. Med en omskrivning af ordene i Christian Winthers ‘Flugten til Amerika’, så lå der ikke guld for mine fødder, men lækre kvindebryster for mine hænder og for min mund. Jeg behøvede end ikke bukke mig for at få dem. De sprang ud til mig af sig selv.
- For satan, Axel! Du gør mig totalt liderlig, udbrød Gerda. Smukkere kompliment kunne en dreng næppe få. Jeg var i det øjeblik klar over, at nu var det mig, ikke Gerda, som styrede legen. Jeg rakte min mund opad og sagde ‘Kys mig, Gerda!’
- Jeg tør ikke, Aksel. Det er for dejligt, det her. Jeg mister bare besindelsen.
- Hvad skal du også bruge den til, sagde jeg. Det kan godt være, den replik ser frækt ud på tryk i dag, men i det øjeblik var der ikke nogen form for dristighed eller frækhed i mit spørgsmål. Jeg kendte bare ikke ordet "besindelse".
- Skidt være med al moral og alle love. Jeg vil have dig i min seng i aften, udbrød Gerda halvhøjt.
- Der er heller ikke noget, jeg hellere vil, svarede frækkerten.
Kort fortalt. Ud af sengen, badekåben på, og så afsted efter Gerda, som holdt min hånd ned ad trappen, gennem korridoren, op ad trappen til sydfløjen, hvorover stuepigerne havde deres værelser. Ikke tænde lys! Vi havde jo kun én stuepige, Gerda; det andet værelse stod tomt. Det var dér, vi gik ind. Jeg undrede mig over, hvorfor vi ikke brugte Gerdas eget værelse, men jeg spekulerede meget, meget lidt på dét.
Der var - som det hed blandt os drenge på den tid - stensikker fisse i farvandet. Det skulle vise sig at være den rene, skære sandhed.
De lyse nætter var begyndt. Lys var helt unødvendigt for at kunne se alt i værelset. Møblementet var en stor seng og nogle andre møbler, som ikke interesserede mig. Der var redt op, så der var ikke andet forarbejde, end at smide tøjet. Mente jeg.
eg blev klogere. Gerda havde planer. Dette hersens af-med-tøjet kunne ikke gå hurtigt nok for mig. Men det kunne det for Gerda. Hun vidste nogenlunde sikkert, hvornår mor og far tidligst kom hjem - så hun havde tid nok.
- Sæt dig der på sengekanten, Axel, så skal jeg strippe for dig, sagde Gerda. Da jeg ikke kendte dét ord, nikkede jeg bare. Og så begyndte hun - jeg husker det som i går. Jeg har set strippere masser af gange siden. Dygtige strippere. Med førsteklasses musik omkring sig. Men Gerdas stripteaseshow den aften i lyset fra himmellegemerne vil aldrig kunne overgås for mig. Alle kender striptease, så jeg vil ikke gå i detaljer. Gerda startede med at danse. (nå, så det var for gulvpladsen skyld, hun havde valgt det ubrugte værelse). Hun sørgede selv for musikken, ved at nynne lavt og højt på skift på en gammel revymelodi, som jeg lige siden ikke har kunnet få ud af hovedet, men heller ikke fundet ét menneske, som har kunnet genkende, når jeg siden har nynnet den - igen og igen. Gerda kunne den - og hun kunne bruge den. Fra hårde lyde til smægtende, indsmigrende toner. Hun spillede bogstaveligt talt på hele repertoiret med sin nynnesang. Samtidig dansede hun til rytmen og tonerne, idet hun vred sig som en slange, der danser op af slangetæmmerens kurv. Skoene, kjolen, blusen, underkjolen, strømperne (det var dagligdagens strikkede knæstrømper) og så stod hun pludselig dér i kun blondebukser og brystholder! Selv om jeg allerede for lidt siden havde været indenfor og kysse de store, flotte, selv- bærende babser, så gik synet og musikken og Gerdas vridninger - ja, undskyld udtrykket - lige ned i min pik - som i forvejen havde haft hovedet løftet, lige siden jeg på mit eget værelse havde givet de babber den helt store suttetur.
Nu kom Gerda hen til mig, tog mig under armene og fjernede langsomt min pyjamasjakke, mens hun stadig nynnede sin melodi, svajede i hofterne og holdt sin smækre krop i evig bevægelse. Det snurrede i min krop. Min ven i pyjamasbukserne var på vanviddets rand efter at komme ud i friheden. Men det skulle ikke være lige nu. Gerda kørte sine hænder rundt på min nu nøgne overkrop. Glidende, blide, lokkende bevægel-ser med hænderne ned over min ryg, op på skulderbladene, rundt om nakken, om på brystet. Snart var hun foran mig, snart bagved. Hun holdt sig til overkroppen, selv om hele mit 11-årige ‘jeg’ hungrede efter at hun skulle gå under elastikken, Hun gjorde det ikke. Derimod dansede hun lidt baglæns, vendte ryggen til mig, tog hænderne om bagpå og åbnede brystholderen, så mine øjne var på vej ud af hovedet. Vel havde jeg set dem før, rørt, kysset dem. Men serveringen betyder altså også noget for en sublim jagtmiddag. Skønt man selv har skudt og flået fasanen for et øjeblik siden, kan serveringen godt få jægerens mund til at løbe i vand. Langsomt smed hun BH’en hen i en krog, tog hænderne op for sine bryster og drejede sig langsomt, vrikkende, dansende, rytmende om imod mig. Jeg kunne faktisk ikke se brysterne. Kun hænderne. Æggende som en påfugl i parringstiden, når den med udslået hale og skrabende haneben gør kur til hønen, sådan bevægede Gerda sig foran mig.
Jeg følte øjeblikkets storhed. En 20-årig, liderlig dejlighed gjorde kur til en halvstor knægt i pyjamas- bukser og ståpik. Det sidste havde hun ikke set eller mærket, men regnede sig nok frem til det. Så førte hun sine brystdækkende hænder langsomt ud til siderne. De havde babberne med. Lige i det sekund, hun slap dem, gav hun nynneriet en ekstra oktav opad, og skreg noget, jeg først nogle år senere fandt ud af, hvad var: ‘Elgkoens brunsthyl’. Samtidig bevægende hun sig i glideflugt til først den ene, så den anden side, bøjede sig først forover, så de flotte store, tunge bryster gyngede under hende, for derpå at lægge kroppen bagover, så brysterne lagde sig ud til siderne. Ikke at de hang som melsække og flød ud over alt. Nej, nej. De lagde sig som man ser det på Fransisco Goyas maleri af den nøgne Maja. For nok var Gerdas bryster store, men de var flotte - og selvopholdende.
Jeg var stanghamrende liderlig, men turde ikke gøre andet, end hvad Gerda fik mig til. Med sin nynnen, sine rytmer, sin kropsgyngen kom hun nu frem imod mig. Hun klarede at tage blondebukserne - den tids trusser var noget større end nutidens - af på langsom vej hen imod mig. Jeg kunne tydeligt se den frække, sorte trekant. Blev lidt overrasket, for mors var jo helt blond! Det var til dato den eneste, jeg havde set. Og så kunne jeg se noget, der hang ud af den. Noget rødligt. Jeg anede ikke, hvad det var.
Det var selvfølgelig Gerdas indre skamlæber, som i ophidselsens stund ikke længere kunne dy sig for at skulle ud og kigge.
Nu var der kun ét klædningsstykke tilbage: Mine pyjamasbukser. De blev ikke noget problem. Stadig nynnende, stadig svajende, stadig med et saligt - eller skal vi kalde det henført - udtryk i øjnene kastede Gerda sig ned på knæ på gulvet og tog med sine hænder i bukseelastikken. Min balstyriske ven derinde bag stoffet var ved sprænges, da hun langsomt - aldrig føltes noget så langsomt - trak mine pyjamas- bukser ned. Først til midt på hofterne. Så nye svaj og vridninger med kroppen, så lidt længere. Hun vidste selvfølgelig udmærket, hvordan ‘appendix’ havde det inde i bukserne, så da hun nåede dertil, lod hun som om den simpelthen var for stor til at få bukserne ud over, så de kunne komme helt ned. Hun hakkede blidt med hænderne for at få den forbi den strittende forhindring. Så tog hun sig til hovedet med den ene hånd, som om der lige var gået et lys op for hende - hvorpå hun bøjede sig ned, og med sine tænder tog hun i elastikken - det kunne slet undgås at stiverten mærkede dem, men de bed den ikke - og trak bukserne ud fra kroppen. Sådan fik hun dem ned.
Der stod jeg, en skoledreng, som en Per-Tot, med bukserne nede om hælene, mens en nøgen voksen velskabt lækker kvinde nynnende vred sig lige foran mit dyrebareste. Det var godt, ingen så det. Dels ville der vel nok være blevet slem ballade over det med min alder. Dels ville de nok ikke have kunnet lade være med at grine.
Men jeg grinede ikke. Gerda heller ikke. Hun slukkede med ét for nynnemaskinen, bøjede sig frem - og tog min stive tissemand i munden. Det var hun ikke så god til som mor. Men stadig gælder det, at man skal elske de nære ting. Mor var fjern. Gerda var nær. Jeg elskede, at Gerda gjorde det lige nu. Bare det, at nogen gjorde det.
I vore dage viser de det igen og igen på hver en pornofilm, så alle kan lave deres egen private aftenskole. Skal man tro de film, så er rækkefølgen denne: Kvinden sutter manden, manden slikker kvinden, manden knepper kvinden forfra og bagfra - rækkefølgen kan skifte - og er det bare en smule avanceret, kan manden lave næstsidste akt i kvindens numsehul. Sidste akt foregår - uden at jeg nogensinde har forstået den for kvinden utilfredsstillede afslutning - med sprøjtet ud i luften. Hvis de film får lov at præge seksualdriften de kommende ti-år, bliver menneskelige samlejer noget af en halvautomatiseret affære. Godt vi ikke havde dem i min tid. Og heldigvis havde Gerda aldrig set en pornofilm. Sikkert end ikke et pornografisk postkort. For hun blev bare ved at slikke. Der stod jeg lige op og ned, mens ‘verdens skønneste kvinde’ (det var hun for mig i det øjeblik) lå på knæ foran mig og suttede forhuden halvvejs ned i halsen.
Om det var dejligt? Jo, det da ved den søde grød, det var. Skulle jeg vælge den dag i dag mellem kvinden uden underkrop eller hende uden overkrop, så valgte jeg fra livet og opefter. En kvinde uden bryster, uden mund, uden hoved kan de sende ned til muhammedanerne. De er alligevel ligeglade, bare hun kan føde børn. Dem om det. Jeg beholder hende, der forstår at bruge disse tre juveler: Hovedet, munden og brysterne. Men jeg var meget heldig med Gerda, for hun havde begge halvdele i behold. Og - skulle det vise sig - forstod at bruge hele udstyret. Lige nu suttede hun. Og slikkede, og klemte min nossepose (hvor stenene var endnu ikke faldet ned fra deres barndomsgem i bughulen), og kælede - og da den kendte sitren gik gennem min spinkle krop, blev hun ved og ved og ved. Da jeg blev bælgøjet, tog hun ikke ‘stiverten’ ud.
- Jeg vidste, der ikke kom noget ud, hviskede Gerda. Jeg reder din seng hver dag, og selvfølgelig onanerer du, men der er aldrig nogen pletter på lagnet.. Sherlock Homes har inspireret andet end mænd. Ifølge nutidens pornofilm, havde kikkerne altså ikke fået valuta for pengene. Kun sutning, ingen slutning.

Gerda vidste noget, mor ikke vidste: At det er utroligt, hvad ungdommen formår, når blot de rette hænder tager fat om tingene. Voksne mænd ville på dette sted i seksualakten være nødt til en pause. 11-12-årige Axel kunne blive ved. Det vidste Gerda åbenbart. Hun vidste også, at de metalsenge med fjederbunde, som herskaber stillede til rådighed for tyendet i de tider, hverken var lavet til at elske på eller sove i - i nødsfald kun det sidste. Datidens sengebunde jamrede, gav sig - og værst af alt - de buede nedad som en hængekøje. Og det kræver ganske specielle artistiske talenter, som ikke med rimelighed kan forventes mestret af en skoledreng. Altså lagde hun dynen ud på gulvet, smed sig selv på den og trak mig ned efter sig. Her var noget, jeg kendte til. At varmen fra en gejl kvindekrop får safterne i en mand/dreng til at stige og som kølleslaget på markedskraftprøvens pløk får det klokkerne til at ringe. Jeg glædede mig til at få den ind i Gerdas mørklokkede skød. Nej, udtrykket ‘glædede mig’ er forkert. Trods udløsningen i hendes mund for kun et minut siden, er ‘jeg trængte’ de rette ord. Men det fik jeg endnu slet ikke lov til. Gerda havde opdaget, at knægten var vild med hendes flotte bryster. Netop som jeg beredte mig på den forløsende indtrængen i kvindeskødet, blev jeg halet opad - op mod hendes bryster. Gerda styrede mine ben - ikke ind imellem sine, men udvendig, så jeg sad overskrævs over hendes brystkasse. Så løftede hun sine knæ, så jeg kunne læne mig tilbage mod hendes brede, faste lår, der fungerede som ryglæn i en havestol. Og så tog hun om ‘Petermand’, som aldrig havde nået at miste stivheden, lagde den op imellem sine bryster og klemte dem omkring ham. At hun var våd dernede, hvor jeg havde troet, jeg skulle ind, var jeg ikke i tvivl om, for jeg så hende stikke sin hånd derned og komme tilbage indsølet i safter - som hun derpå smurte på dels mit lille lem (efterhånden var det såmænd ikke så lille mere), dels sine bryster.
- Og så skal du bare køre løs, Axel! hviskede hun. Jeg vil elske det!
Jeg har tit i årene derefter sendt en taknemmelig tanke til Gerdas private aftenskolekursus. Havde hun været som de fleste, ville hun nok have taget, hvad hun kunne få op i sig. Men sådan var Gerda ikke. Hun kendte i sandhed det bibelske ord, at det er større at give end at tage. Hvad hun den aften gav mig, fik hun hele den sommer tifold igen. For det blev så sandelig ikke ved denne ene aften.
Gerda kunne noget med sine bryster, som jeg aldrig siden har kunnet finde - og jeg har ellers været en flittig søger. Hun kunne føre dem frem og rundt og op og ned og få dem til at sitre som vore dages kønsløse massageapparater - men uden at være det mindste kønsløs. Tværtimod.
Jeg har utvivlsomt vendt det hvide ud af øjnene, da den for anden gang ‘gik’ på mig. Og så var det, hun pludselig skrev sig ind i ‘Opdagelsernes Bog’:
- Hov, Der kommer jo alligevel noget ud! Du er blevet et rigtig mandfolk, Axel !
I det øjeblik kunne selv ‘Lucky Luke’ eller ‘Dirty Harry’ ikke have skudt igennem mig.
Men ingen tror vel, at lille jeg fik lov at hvile på laurbærrene. Havde hun spurgt ‘om jeg troede, jeg kunne mere’, havde jeg sikkert sagt nej. To gange så intens nydelse, to gange ‘falde-sammen--øjeblikket’ indenfor mindre end et kvarter kræver mere af en mand, end flertallet ville kunne klare.
Aldrig siden har jeg ligget med en kvinde, der kunne klare, hvad Gerda den aften fik mig til at klare.
-Nu vil jeg gerne have du ta’r mig som et mandfolk tager en kvinde!
Her troede jeg mig på hjemmebane, takket være de moderlige samlejer. Men endnu en gang skulle jeg gå på opdagelse i Nydelsesskoven. Gerda har vel troet, at hun nu skulle i gang med lidt gejl for at få min pik gjort arbejdsduelig.
- Jamen, for pokker, Axel. Du er fantastisk. Den står jo igen!
Der var noget, hun ikke havde opdaget. Den havde gjort det hele tiden. Havde ikke så meget som hængt med hovedet. Den var stadig kampklar. Jeg var parat til at mærke Gerdas ben omkring min ryg - sådan som jeg kendte det med mor. Men nej. Også dér var Gerda mere avanceret - eller gammeldags, da det jo nok er den oprindelige parringsstilling. Hun stillede sig på alle fire på dynen.
- Kom her bag mig, så skal jeg lede den på vej. Jeg elsker at blive bedækket. Så rører den ved noget derinde, der bare er verdens største nydelse for en kvinde. Kom!
Og så var der sat vand over til en bagstikker. Jeg troede først, at hun ville have den i det bageste hul. Og den tanke fik næsten ‘den’ til at tabe lysten. Gerda var straks klar over det, og hviskede:
- Nej, Aksel. Det er ikke mit bageste hul, jeg vil have udfyldt. Det er det forreste. Kom....mærk...jo, her er det. Stik den så langt ind, du kan....
Gerda lå på knæ. Jeg lå på knæ. Jeg var for lille. Kunne ikke nå. Men Vorherre har udstyret mennesket med særlige gaver. Som de store hunde finder ud af at bakke hen til en trappesten, hvis de gerne vil have en lille hanhund ‘på’, så vidste også Gerda råd: Hun sænkede sig ned på maven, stak enden lige i vejret og regulerede sin højde efter min knæstående stilling. Jeg holdt om ‘Petermand’ og Gerda styrede den. Det frydefulde øjeblik, hvor den gik i hul, hvor den forsvandt ind i den varme hule - hvor den mærkede flige og folder, våde og sugende omkring hovedet, det øjeblik med Gerda vil jeg aldrig glemme. Jeg kan mærke fornemmelsen inde i mig nu så mange år efter. Det var i sandhed et helligt øjeblik.
- Åh...det er dejligt. Åh, hvor er den stor og god. Åh, hvor er du en god elsker, Axel... Åh...det er dejligt....
Og meget meget mere af samme bolledej. Med sin opildnende tale, med sine mange ord....men uden at bruge et eneste frækt, skaffede Gerda sig den aften en nydelse, som hun med garanti ikke havde fået, hvis hun havde smuttet den indenfor fra starten. Pigen var jo også på anden vis klog nok. De to gange udløsning andre steder havde ikke taget noget som helst af lysten hos mig. Heller ikke af evnen. Men det havde selvfølgelig taget risikoen for en ‘for tidlig udløsning’. Hvis jeg nu fortæller, at hun selv kom 3-4 gange, mens jeg pumpede løs, så kan De tro det eller lade være. Men sådan var det. Da hun 3. eller 4.gang havde nået ‘falde-sammen-øjeblikket’, uden at falde sammen, trak hun sig frem, så min stivert stod lige ud i luften.
- Kom ind i mig forfra nu, Axel, sagde hun med en stemme, der var varm af taknemmelighed og alligevel hæs af lidenskab. Så drejede hun sig om på ryggen og lod mig atter komme ind i sin kvindeligheds allerhelligste. Nu kunne jeg ikke vente længere. Nogle få hårde hug i Gerdas grotte, og den gik på mig for tredie gang i denne ene klokketime.Om der kom noget ud denne gang, véd ingen. Men miraklet skete: Vi nåede bakkekammen sammen. Betragtede det flimrende syn af vellystens have for vore øjne. Fuldstændigt udtømt for kræfter, faldt jeg ned på den dejlige kvinde, puttede mig ind til hende med hendes ene bryst i min hånd - og faldt i søvn.
Jeg vågnede i min egen seng. Hvordan jeg er kommet derned, må ingen forlange svar på. Jeg ved det ikke. Men jeg vågnede ved at mor stod ved siden af den, bøjede sig og kyssede mig på panden og sagde: - Axel, kommer du med mor ind i seng!
Dét var næsten for meget.